Kungsleden Abisko - Nikkaluokta, etape VII

Så er fjeldturen næsten slut og vi mangler blot den sidste etape gennem birkeskoven til Nikkaluokta, hvorfra der går bus til Kiruna.
Man kan selvfølgelig 'snyde' og tage rutehelikopteren fra Kebnekaise fjeldstation til Nikkaluokta, men foretrækker man at vandre kan man sagtens det, og det kan være en god måde at forlade fjeldet på og atter søge ned i lavlandet.

Et kik tilbage ad sporet mod Kebnekaise

Se kortet over ruten i den foregående blog her!

Darfáljohka fra broen

Etape 7, Kebnekaise fjeldstation - Nikkaluokta

Fra Kebnekaise fjeldstation vandrer man ad det brede og fasttrampede spor mod vest. Man vandrer først gennem birkeskoven, hvor alle teltpladserne de besøgende på fjeldstationen benytter, men derefter åbner skoven sig igen og lige før broen over Darfájjohka går man igennem endnu et teltområde, hvor der også er lokummer.

Stålbroen passeres og husk at kikke dig omkring. Der er flot både op i Darfál og ned mod syd, og ikke mindst er vandmassernes buldrende tur gennem kløften imponerende.

Sporet snor sig gennem terrænet og efterhånden bliver fjeldbirkeskoven tættere, og tager udsigten der kun glimtvis åbenbarer sig gennem lysninger.

Stien er letvandret og man kommer hurtigt frem til øverste bådplads, hvorfra man kan tage båden nogle kilometer, og derved spare benene. Bådturen er i øvrigt ganske flot og især udsigten bagud er imponerende, og i klart vejr står Kebnekaises toppe klart hvide mod den blå himmel.

Lappdonald ved Laddjujávris østlige bådplads.

Når man når 'havn' i modsatte ende er det første man ser Lappdonald, der serverer renburgere og sælger øl. Det virker noget malplaceret og turistet, men hvorfor ikke falde frivilligt i fælden når den nu er der - renburgere smager fantastisk efter et par uger i fjeldet.

Foretrækker man at vandre hele vejen følger man blot stien gennem skoven, der efterhånden bliver ganske tæt og ikke levner megen udsigt til vandreren, før man er ved bådpladsen, men her åbner skoven sig til gengæld fint, og giver et godt indtryk at søen og fjeldskoven.

Men så er det heller ikke værre. Skoven har også sin charme, og ikke mindst dens dyre- og fugleliv, der dog bedst opleves i perioder med få vandrere på stien eller om natten i midnatssolen. Jeg har set både elg og tjur på strækningen og naturligvis også rener.

Det sidste stykke til Nikkaluokta er cirka 6

Den brede sti mellem Kebnekaise og Nikkaluokta

kilometer blandet med skov og udsigt. Tre kilometer fremme passerer man hængebroen over Čievrrajohka, og der er nu kun små tre lette kilometer tilbage til Nikkaluokta.

Strækningen er fin at vandre selvom jeg foretrækker den modsat. Grunden er, at når man vandrer fra Nikkaluokta mod Kebnekaise så er man 'ligesom' på vej ind i fjeldet, og ser for hver kilometer fjeldet nærme sig, efterhånden som udsigten bliver bedre og skoven lavere. Her går man og glæder sig til turen i højfjeldet, der ikke lige viser sig med det samme.

Målet i sigte. Nikkaluokta kapel

Går man den modsatte vej har jeg en fornemmelse af, at min tur endte ved fjeldstationen og turen gennem skoven blot er en transport, jeg lige så godt kan få klaret med helikopteren!

Men! Jeg har også vandret den strækning frem og tilbage, mere en hundrede gange gennem årene.

I Nikkaluokta er der et kaffeteria og overnatningsmuligheder og herfra afgår bussen til Kiruna.