Knivkammen

Jeg sad og ledte billedarkivet igennem, for at finde billeder til en artikel, og faldt så over et sjovt gammelt billede. Et meget ungdommeligt et af mig som sikkert vil more mange, men historien bag skal I da også have.

Forfatteren på Knivkammen

Vi lå nogle stykker i telte i udgangen af Stuor Reaiddavággi, lidt nede ad skråningerne mod Čeakčavággi hvorigennem Kungsleden fører.

Vi havde strålende vejr. Vores lejr lå flot, men fin udsigt over mod Sealggamassivet og toppenes snehvide gletsjere, og nedenunder dem tilgangsdalenes frodige grønne engstrækninger.

Under os bølgede de mange vandløb der møder hinanden ved Sealgga. Blå løber de mellem græs og turer. Ind og ud i forsøget på at møde hinanden, løbe sammen og fortsætte ud i Čeakčajohka længere ude.

Sealgga-hytterne ligger på nogle knolde midt ude i moradset af vandløb, og flere små broer og planker hjælper de mange vandrere med at komme tørskoede over til hytterne, men ofte bliver broerne ødelagt af vårflommen der efterlader dem skæve og vakkelvorne.

Vi kan se vandrere på afstanden, små som myrer forsigtigt gå over, for at nå hytterne og sikkert den lille butik, for at få en forfriskning i varmen.

Vi havde en hel dag til rådighed, så noget skulle der ske. Der er flere dagtursmuligheder herfra, men i så fint vejr var det oplagt, at forsøge en bestigning af Knivkammen.

Knivkammen er relativ let at nå gennem Stuor Reaiddavaggi. Man går ind i dalen og lige før den første langstrakte sø drejer man op i kløften mod syd. Man følger vandløbet op. Der er stenet men let at gå.
Det eneste problem der kan være er, at man skal passe på nedfaldne sten, gå i venstre side og se at komme opad. Man undlader at holde pause indtil man er oppe hvor dalen udvider sig i en cirkusdal.

Heroppe løber en masse små vandløb sammen i det der løber ned i dalen, og går man op til venstre kommer man op på kammen der fører til Kvivkammen.

Udsigten heroppefra er formidabel, både ned over Reiddagletsjeren og mod Gaskkasvággi og frem mod Pyramiden mod øst.