I Nikkaluokta var der en lille kafé i en gul træbygning. Her mødte jeg Marit Sarri første gang. Marit var ikke ret gammel dengang, men hjalp alligevel til i familiens kafé. Det var på en måde hyggeligere dengang selv om den nye røde bygning er flottere og er holdt mere i samisk stil.
Nikkaluokta i dag |
Derefter vandrer man måske mod Kebnekaise af det slidte spor og ender ved Laddjujávri og båden, der sparer én for en fem til seks kilometers vandring.
Her ved Laddjujávri lå i gamle dage Enoks Kafé, og her kunen man så få endnu en kop kaffe mens man ventede på båden. Enoks Kafé findes ikke mere, men der er kommet noget mere moderne nemlig Lap Donald!
Lap Donalds ved Laddjujávri |
Jeg 'faldt' også i |
Det er lidt plat, men idéen er faktisk også god og samerne i området lever jo faktisk mest af turisme ligesom folk mange andre steder så det er i orden syntes jeg, men jeg kan godt huske friluftsforaenes fælles ramaskrig da det første gang slap ud at den fandtes. Også på www.outsite.org var der debat om det.
Strækningen mellem Nikkaluokta og Kebnekaise fjeldstation er 18 kilometer. En sej omgang hvis man skal nå derind på én dag, men så er båden et godt supplement. Man får hvilet ud imens man sejler og man sparer en fem til seks kilometer hvilket gør strækningen noget mere overkommelig.
Udsigt fra båden på Laddjuvággi. Fra venstre Duolpagorni, Siŋŋičohkka og Kebnekaise |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar