fredag den 31. oktober 2014

Der er nogle der er kreative i fjeldet

Da jeg for mange år siden første gang vandrede fra Nikkaluokta og ind mod Kebnekaise så det hele anderledes ud.
I Nikkaluokta var der en lille kafé i en gul træbygning. Her mødte jeg Marit Sarri første gang. Marit var ikke ret gammel dengang, men hjalp alligevel til i familiens kafé. Det var på en måde hyggeligere dengang selv om den nye røde bygning er flottere og er holdt mere i samisk stil.
Nikkaluokta i dag
Det var altid hyggeligt, og er det stadig, når man ankommer til Nikkaluokta, at gå ind og få lidt at spise, eller måske blot en øl eller en kop kaffe, mens man snuser til stemningen kigger butikken igennem, og måske lejer en boks til ting man skal bruge på hjemvejen, hvis man da ellers kommer tilbage efter endt fjeldtur. Det er også værd, at se om der skulle være noget samesløjd man kan købe og tage med hjem.

Derefter vandrer man måske mod Kebnekaise af det slidte spor og ender ved Laddjujávri og båden, der sparer én for en fem til seks kilometers vandring.

Her ved Laddjujávri lå i gamle dage Enoks Kafé, og her kunen man så få endnu en kop kaffe mens man ventede på båden. Enoks Kafé findes ikke mere, men der er kommet noget mere moderne nemlig Lap Donald!
Lap Donalds ved Laddjujávri
Jeg 'faldt' også i
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Lap Donalds troede jeg det var løgn. Man laver sq ikke en burgerbar ude i fjeldet - det er alligevel for plat. Men hvorfor ikke? Det er en skæg idé og mere hellig skal man heller ikke være, og så smager de der renburgere ganske udmærket med en dåse Nordlandsk Guld til mens man venter på båden.

Det er lidt plat, men idéen er faktisk også god og samerne i området lever jo faktisk mest af turisme ligesom folk mange andre steder så det er i orden syntes jeg, men jeg kan godt huske friluftsforaenes fælles ramaskrig da det første gang slap ud at den fandtes. Også på www.outsite.org var der debat om det.

Strækningen mellem Nikkaluokta og Kebnekaise fjeldstation er 18 kilometer. En sej omgang hvis man skal nå derind på én dag, men så er båden et godt supplement. Man får hvilet ud imens man sejler og man sparer en fem til seks kilometer hvilket gør strækningen noget mere overkommelig.

Udsigt fra båden på Laddjuvággi. Fra venstre Duolpagorni, Siŋŋičohkka og Kebnekaise
Sejlturen er flot og man får fin udsigt ind over fjeldene man er på vej ind til og man får et flot vue mod de mest markante silhuetter i Kebnekaisemassivet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar