En kanotur på Unnen

Jens og jeg har været på mange kanoture sammen. Ofte har det været på Immeln eller der omkring, men det kunne ikke blive ved - vi kendte efterhånden kanovandene der temmelig godt. Ikke at der ikke er fint, det er der såmænd og egentlig er det lige meget hvor man padler. Vand er vand og Immeln har tilpas mange fine øer, og andre steder hvor man kan slå lejr helt ugenert, men alligevel besluttede vi at noget nyt måtte prøves.

Jens i strandcampen ved Unnen

Der blev kikket en del på kort, men det skal også være til at komme til, så man kan ikke kikke ret langt mod nord, hvis man planlægger en weekendtur.

Vi kikkede lidt på Bolmen, men den er så stor og lidt uoverskuelig da den mangler øer og så vilel det blive en rundtur langs kanten elelr en tur ud og hjem igen, hvilket ikke er så spændende.

Nabosøen derimod den så tillokkende ud. Unnen hedder den og det er sådan en langstrakt sø  og på kortet så der ret øde ud langs den bredder de fleste steder, så den valgte vi.

Vi kørte i bil derop med kanoen på taget. Der er lidt længere fra Køge end til Immeln, men ikke ret meget så det gik.

Ved en gammel sluse mellem Bolmen og Unnen, satte vi i vandet i et lidt overskyet vejr, men det hold tørt.

Bålmad

Fredag aften skulle vi ikke så langt. Det blev tidligt mørkt på denne årstid, men noget skulle vi nå. Vi skulle også have bålmad hele weekenden, og havde ikke benzinbrændere eller andet med som supplement, og når man skal have bålmad, skal man bruge lidt tid på at samle brænde og lave bål.

Vi sejlede ud af den korte kanal, og ud på søen og hurtigt spottede vi et næs på den anden side. Man kunne ikke se præcis om det lå på en ø, eller om det bare var et næs på fastlandet, men det fik være. Vi gik i land på en lidt stenet strand men den var fin.

Vi etablerer gerne lejr på en sådan måde, at vi har telte og andet overnatningsgrej lidt tilbage fra vandkanten, og så har vores strandcamp med bål, nede ved vandet og udsigten.

Det var en vældig fin aften, og vi sad længe oppe ved bålet og nød livet.

Næste morgen begyndte det at småregne. Vi fik gang i bålet og noget morgenmad indenbords og padlede ud igen. Vi efterlod en hel del brænde vi havde lavet aftenen før, men vi havde ikke plads til det i kanoen, så det måtte komme andre tilgode.

Sydpå padlede vi, og snart pissede det ned, eller rettere det stod ned i lårtykke stråler!

På kanoture har jeg aldrig mit nyeste tøj med. Det man bruger på en kanotur, hvor man ofte bliver beskidt og får gløder på sig, må gerne være noget hvor det ikke betyder så meget.

Det fantastiske skaltøj

Jeg havde et gammelt TNF GoreTex skisæt. Et temmelig dyrt et jeg ikke nænnede at smide ud. Det var med salopettes (smækbukser) og med lynlås i bagdelen, så man kunne gå på toilettet uden at tage dem af. Og selvfølgelig lynlåse hele vejen ned i buksebenene, så man kunne tage dem af og på med støvler på. Skide smart og så er de lilla, som var en smart farve engang, men som nu er totalt outdatede, hvorfor de vækker megen moro når jeg stiller op i dem, sammen med den lilla jakke der hører til.

Det regnede som sagt. Jeg tror faktisk at dette er den eneste kanotur jeg har været på, hvor det ligefrem var nødvendigt at øse mens vi padlede. Hunden der lå midt i kanoen, lå i vandet og stirrede op på mig der sad bagest i kanoen. Jeg ved ikke hvad den tænkte, men det er ikke svært at regne ud, for hun var lige så våd som os andre, altså bortset fra mig med det smarte skaltøj - troede jeg.

Nu mærker man jo ikke så meget lige i kampens hede og jeg havde travlt med både at padle, styre og øse mens vi padlede nedad mod søens sydlige ende.

Aftenhygge

Vi ville finde teltpladser et elelr andet sted dernede, men bredderne var underlige, elelr det er de stadig omkring søen. Det ser fint ud udefra vandet, men når man så kommer tættere på er der ligesom en vold fra vandkanten og en meter ind hvorefter det bagved liggende terræn er lavere og vådt.
Sådan var det hele vejen rundt langs de bredder vi nåede at inspicere inden vi opgav og begav os tilbage til den plads vi havde brugt aftenen før. Vi fandt ikke andre mulige lejrpladser i hele den sydlige del af søen!

Det regnede stadig da vi gik i land. Hunden kunne godt kende stedet, og syntes nok vi var åndssvage. Brændet var nu vådt ligesom alt stort set var, og da jeg steg ud af kanoen, kunne jeg mærke hvad jeg frygtede. Jeg var våd i røven og på brystet, hvor vandet var slået ind gennem de ikke vandtætte lynlåse. Hvad skal man med vandtætte lynlåse i skitøj? Det regner jo ikke når man står på ski.

Nu var jeg ikke lidt våd! Lynlåsen i røven og faktisk samtlige lynlåse, havde lukket vand ind og mine Fjällräven bukser, min fleecejakker og alt var vådt. Fandme klamt, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Der skulle tændes bål.

Vi havde selvfølgelig ikke tændstikker med. Det har rigtige friluftsfolk altså ikke. Man klarer sig med ildstål og birkebark.

Det tog nok to timer før vi havde et ordentligt madbål, men så var det også holdt op med at regne.

Nu er det der lilla skitøj altså kasseret. Det tog mig flere timer med røven i bålet før jeg var helt tør!

Og så var der lige aftenens overraskelse, for mens vi sad og aftenhyggede ved bålet i det tiltagende mørke kom der to elge ud af skoven, og svømmede over søen.