Med ord og især billeder, beretter Jens Gregersen om sine rejser i de arktiske egne, hele vejen rundt om Nordpolen.
Rejserne har gået til det nordlige Skandinavien, og senere Nordøstgrønland, Alaske, det nordlige Canada og Sibirien. En lang rejse der har taget mere end 15 år, men som til gengæld har ført til et utal af akvareller om fugle, dyr og steder.
Jens Gregersens mission har være en kunstnerisk udforskning af Arktis, for at gengive dets farver og stemninger, men også at undersøge det arktiske fugleliv videnskabeligt.
Hele vejen rundt beskriver Jens Gregersen i ord og smukke akvareller, en sommerdags myldren af fugle og blomster, dyrelivet, menneskets forladte bygninger på fjerne bopladser. I de russiske egne også forladte militære installationer, der tilsyneladende er triste kendetegn på de steder måske, men miljøer, fugleliv og bygninger der få nyt lys med Jens Gregersens penselstrøg.
De mange forskellige illustrationer gør bogen lige så kunstnerisk som informativ og gør bogen til et flot værk fra egne af verden få os har oplevet, men som mange drømmer om.
Jens Gregersen kommer langt omkring og specielt kan jeg godt lide de mange skitser og studier udført med en blød pensel i akvarellens afdæmpede farver. Meget stemningsfyldt med tekster der passer godt til. En anbefalelsesværdig bog.
Fakta
ISBN: 9788702147612
Udgave: 1
Udgivet: 23. september 2014
Sideantal: 400
Format: 240 X 280 mm
Pris: 299,95 kr
Ingen kommentarer:
Send en kommentar