torsdag den 15. august 2019

Tanker om fjeldvandring, vol-IV

På min vej ud igennem Guobirvággi falder mine tanker på førstebestigningen af Kebnekaises sydtop men jeg vandrer ad blokmark ud mod Kungsleden.

Guobirvaggi mod vest. Billedet er taget fra passet mellem Gaskkasvággi og Guobirvággi

Fra min lille lejr ved søen i Guobirvaggi vandrer jeg langs Drakryggen ud mod Kungsleden.
På vej ud passerer jeg atter Rabots gletsjer der som en vældig blågrøn ismasse liggerflyder ned på bagsiden af Kebnekaisemassivet. Gletsjere er altid imponerende og det er de vandmasser der fosser ud fra gletsjerporten og brusende flyder ud medbringende grumset slam fra gletsjeren.

Jeg stopper op og spejder over imod det sted førstebestigeren gik op i sit forsøg på at nå Kebnekaises sydtop. På afstand ser fjeldsiden ikke ud til at kunne betvinges men kommer man tættere på ser man fint en stejl, men farbar vej op og i 80'erne forsøgte brugte jeg den selv til en bestigning. Er man først over det første stejle stykke med løse blokke står man på et relativt fladt plateau der naturligt fører hen til topstugan og videre op til toppen.

Bestigningen foregik i år 1883 idet den franske geograf og eventyrer Charles Rabot startede sin ekspedition fra Skjomdalen ved Narvik. Med sig havde han tre ledsagere nemlig samen Jon Larsson der også var fjeldguide samt Pehr Abrahamsson og Hans Monsen og en hest.
Vandringen fra Skjomdalen til Kebnekaises fod i Guobirvággi tog dem seks døgn og om aftenen den 22. august ved 19-tiden stod de nedenfor fjeldet.

Faktisk var det ikke meningen at han ville bestige Kebnekaise med det sammen men blot foretage en kort rekognoscering men da han nåede plateauet gik han alligevel mod toppen som han altså nåede.

De gamle historier om fjeldområdet er interessante og på samme måde som beskrivelsen af førstebestigningen af Kebnekaises sydtop findes der optegnelser om alle bestigninger i området og vil man vide mere kan man finde alle informationerne i Tore Abrahamsson's bog  "Dette är Kebnekaise.
Bogen udkom på Bonniers forlag i 1987.

Guobirvággi er en hyggelig dal og selvom den indeholder en del blokmark i de øvre partier er der alligevel teltpladse som de lidt dårlige for enden af søen og nogle bedre bed foden af Drakryggen lige før Rabots gletsjer og også ud for gletsjeren.

Min færd fortsatte som nævnt ud til Kungsleden som jeg fulgte nordpå til Sealgga-hytterne der altid er et hyggeligt mødested i området. Her mødes både folk der vandrer på Kungsleden og folk der kommer fra eller skal mod Nállu og Visttas og det er et godt sted at høre nyt om forholdene i Čeakča-passet og om vadene i Styor Reiddavaggi hvis man vil til Visttas.

Min plan hjemmefra var at vandre mod Visttas men mere om det senere ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar