torsdag den 2. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VII

Sidst nåede vi til Nálluhytten i Stuor Reiddavággi. Stuor Reiddavággi ligge lidt nord for Kebnekaise og er en af områdets spektakulære dale.
Stemningen herinde mellem høje stejle fjeldsider, gletsjere og vandløb og det er en af de dale jeg ofte vender tilbage til.


Vi har nu ca. 12 kilometer til Sealggahytterne på Kungsleden. Sealggahytterne er altid hyggelige at besøge. De ligger flot midt i den brede dal med udsigt til Sealgga-fjeldet og med vid udsigt i alle retninger, en stor kontrast til dalen vi kommer fra.

Jeg er ikke meget for længere strækninger på Kungsleden men når det skal være så er strækningen fra Sealggahytterne og ned mod syd ikke den værste men der er traditionelt mange mennesker på ruten, og det oplever man allerede ved ankomsten til hytterne.

Nu må man ikke være fordømmende eller trække alle over én kam, men der er forskel på teltfolket og hytteovernatterne.



Jeg har også vandret fra hytte til hytte på Kungsleden dels alene for mange år siden men også som guide hvor jeg har guidet folk der ikke ville sove i telt. Som guide tager man jo ofte de job man kan få og selvom Kungsleden er meget brugt og man møder folk hele tiden så fejler naturen og udsigten ikke noget, så har man telt med og gerne vil bruge hytterne som sikkerhed så er ruten fin. Med telt kan man blot gå et par hundrede meter væk fra stien så ser man ingen andre vandrere men kan sidde i fred i lejren.



I hytterne derimod hersker ind imellem en anden stemning. Hyttefolket er ofte folk der står meget tidligt op, skramler med køkkengrejet, smækker med døre når de går ind og ud med rygsække eller henter vand og tager ingen hensyn til de der gerne vil sove bare til normal tid. Jeg har mødt folk der startede vandringen kl 6 om morgenen og startede ved vækkeurets ringen kl 5 - ja du læste rigtigt, kl 5!



Når vi andre så stod op ved 8'tiden så lignede køkkenet noget fra et bombeangeb.

Når vi andre så har spist og ryddet op og gjort rent og efter vandringen når næste hytte så sidder dem der stod tidligt op udenfor hytten med kaffen og byder velkommen. De har selvfølgelig taget de bedste køjer i rummene.

Efter aftensmad er vi jo friske og sidder i fællesrummet og snakker fjeldvandring men det bliver hurtigt tysset ned af sure morgenvandrere der vil have ro idet de jo skal tidligt op! Man bliver SÅ træt!

Sådan er alle naturligvis ikke men det er ikke sjovt når man møder sådan en gruppe de fleste vandrere er heldigvis flinke, rare og hjælpsomme.

Fortsættes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar