Fjeldvandring i juli med Vandrefolket - af Bodil Bach

Jeg har efterhånden kendt Bodil i en del år, primært fra dengang Bodil tog på sin første fjeldtur og i den anledning etablerede bloggen "Min fjeldtur i Lapland".Bloggen findes desværre ikke mere hvilket er ærgerligt da den hjalp mange med at finde rundt i togtider og meget andet det er rart at have samlet på ét sted.Til gengæld startede Bodil Vandrefolket der tilbyde dags- og andre ture i Danmark og andre steder og således også en kommende tur i Paddjelanta i svensk Lappland - en tur Bodil selv har vandret flere gange.Jeg syntes at vandrefolket er et fint koncept jeg gerne vil støtte så derfor bad jeg Bodil om at lægge turen op her.

Akka set fra Ritsem

Tag med på denne storslåede vandretur med Vandrefolket til Padjelanta Nationalparks nordlige del i svensk Lapland 200 km nord for Polarcirklen. Det er store vidder og store flotte søer der præger udsigten, hvor man visse steder kan se mange mange kilometer forud – helt ind til de norske fjeldmastodonter på den anden side af grænsen. 

Vandreturen er på i alt 100 km og betegnes som en begyndertur, da stierne er forholdsvis letvandrede uden de store stenede vanskeligheder udover nogle lange op- og nedstigninger. Du skal dog være i træning med vandring og skal let kunne gå med ca. 12 kg på ryggen. Afstandene mellem hytterne er rimelig korte, bortset fra 2. dagen, hvor vi skal igennem ”Kongeetapen”. 



Dette er en oplevelses- og nydelsestur i adstadigt tempo - ikke en strabadserende tur i højt tempo.



Padjelanta Nationalpark, der blev etableret i 1962, ligger tæt på den norske grænse i Jokkmokk Kommune i Norrbottens Län og er på 198.400 hektarer, heraf 1.400 ha birkeskov, 1.400 ha gletchere, 1.000 ha mose, 31.300 ha vand, 2.000 ha blokmark og resten koldfjeld og enge. Nationalparken er rig på fugle, særligt vade- og vandfugle, og hvis det er lemming år ses også sneugle. Sjældent ses fjeldræv og jærv.

Padjelanta Nationalpark, der er Sveriges største, er et meget smukt og unikt fjeldområde med høje sletter, store vidder og store flotte søer, hvor Vastenjaure og Virihaure er de største og mest kendte, hvor Virihaure betegnes som den smukkeste sø i Sverige. Den bløde kontur af det åbne landskab er en skarp kontrast til den dramatiske profil af det nærliggende Sarek Nationalpark, hvis høje fjeldtoppe man kan se i det fjerne fra flere steder på vandrestien. 

De to nationalparker, Padjelanta og Sarek, danner tydelig kontrast til hinanden. Padjelanta med sine let vandrede stier i let fremkommeligt terræn, og Sarek med den vilde vildmark, hvor der ikke er markerede stier, der mangler broer over elvene og fjeldene er høje og dramatiske.

Padjelanta Nationalpark omfatter nogle af de mest frodige blomstrende enge i de svenske fjelde, samt de fleste af de fuglearter, der er forbundet med heder og søer i golde højder, og der er næsten ingen skov i den nordlige del. Padjelanta Nationalparks højeste fjeld er Jiegnaffo (1836 m.o.h.) som er et meget interessant blomsterfjeld. Her vokser den sjældne Polar-Potentil (Potentilla robbinsiana Oakes) som blev opdaget i 1941 af botanikeren Sten Selander, som videreførte botanikeren Carl von Linnés store arbejde med at kortlægge Laplandsfloraen. 

I Padjelanta Nationalpark er der fundet over 400 forskellige arter af vækster, hvilket er noget af en rekord i et fjeldområde. Særligt områderne omkring de to store søer Virihaure og Vastenhaure er rig på flora, og nogle af disse planter vokser ingen andre steder i fjeldet end i Padjelanta. På grund af de kalkholdige fjelde i Padjelanta er floraen arktisk, og præget af kummervækster. 

Padjelanta Nationalpark er et af de smukkeste områder i det svenske fjeld. Der er rullende sletter, blødt rundede fjeldrygge, og store områder af vand, og mange små søer. For et nordisk alpint område, er det usædvanligt åbent og tilgængeligt. Næsten hele nationalparken ligger over trægrænsen. Der er flere interessante geologiske formationer, som viser virkningerne af indlandsisen.  

De store græsningsarealer gør Padjelanta værdifuld for samerne og deres rener, og fiskeriet i de mange søer er ligeledes vigtig. Fiskeri er tilladt i nogle områder ved køb af fiskekort. De samevister - samernes sommerbyer - der blev bygget i midten af 1900-tallet bliver stadig brugt. I midten af 1600-tallet fandt man sølv i den sydlige del af Padjelanta, men denne mine blev nedlagt ca. 30 år efter. 

Padjelanta ligger - i fjeldverdenen - forholdsvis tæt på Atlanterhavet, og vejret er påvirket af havet. Der er ofte vindomsust med en kraftig vestenvind.  

Der er planer om at udvide Padjelanta Nationalpark i sydvest, for at indlemme den svenske side af Sulitelma-massivet (1607 m.o.h.) som er højest på svensk side, det store stejle fjeldmassiv, hvor grænsen mellem Norge og Sverige går lige igennem, og hvor Sveriges 2 største gletsjere findes - Stuorrajiegna og Sálajiegna. 

Stednavnene heroppe højt mod nord har smukke samiske navne. Smag selv på navne som Arasluokta (hyttested), Staloluokta (hyttested), Staddajåkkå (hyttested), Dijdderhjargga (tange ud i en sø), Stuor Dijdder (fjeld), Sjnjuvtjudisjåhkå (elv).

Turleder har skrevet en lille simpel flora, der omfatter alle blomsterne, der findes i Padjelanta Nationalpark. Den godt slidte lille flora medbringes på turen. 



Turleder Bodil Bach, - læs mere….

Tilmelding, - læs mere……

Udsigt til søen Verihaure og Norges høje fjelde

I juli ligger der stadig sne fra vinteren

Udsigt fra stien ind til Sarek-massivets 11 toppe