torsdag den 26. oktober 2017

Årets fjeldtur ved Ábesko 2017- 1. del

Så er sommeren forbi og en typisk dansk vinter venter med storme, regn og slud og formentlig ingen sne. Det grå vejr får én til at længes tilbage til sommerens fjeldtur, men hvordan var den egentlig?
Det kan du læse om i den næste række af blogindlæg her.


Du kan vælge at abonnere på bloggen. På den måde bliver du mindet om det hver gang der er nye indlæg! Tilmeld dig ude i højre side!

I disse år hvor klimaforandring præger forholdene i fjeldet er det altid spændende hvad man kan lave deroppe.
Mit foretrukne vandreområde er stadig områderne mellem Ábesko i nord og Kebnekaise fjeldstation i syd - eller det er det lidt endnu, men det vender jeg tilbage til i et andet indlæg senere.

Det var med spænding jeg fulgte både vejrudsigter og snemeldinger inden turen der skulle foregå i den sidste halvdel af juli, en periode der plejer at være snefri i hvert fald i dalene, men den prognose kom ikke til at holde.

Alle meldinger deroppefra handlede om masser af sne også i dalene og da jeg foretrækker at vandre udenfor stier og ruter og gerne i højderne eller i det mindste med høje pasovergange så kunne jeg allerede inden vi tog afsted godt se at den oprindelige rute over mod den norske grænse ikke ville kunne lade sig gøre. Men hvad så?
Meningen var jo at jeg atter ville forsøge en ny gennemgang af strækningen mellem Gáiddumjávri (Kaitumjaure) og broen over Áinajohkka syd for Hukejaurestugan, men den måtte opgives på grund af snemeldingerne. Se den herunder.



Der er altid nogle ruter man ikke har vandret så ofte så valget faldt på en rundtur fra Ábesko på 10 dage.
Ruten gik fra Stationen ved turiststationen og ind mod Gorsavággi (Kårsavagge) hvor vi slog lejr ved broen. Det er ikke verdens bedste lejrsted men udsigten er flot og den er meget benyttet da den ligger lige udenfor nationalparken som  man ikke må telte i.

Vores rute skulle gå gennem Ábesko nationalpark på den modsatte side af dalsiden. Altså modsat Kungsleden og i en del hvor der ingen sti er.
På kortet kan man se at det første stykke er ret skråt og med temmelig meget skov og krat og det vil man selvfølgelig forsøge at undgå.
Fidusen er så at vandre en stor bue mod øst før man drejer mod vest over et plateau hen mod en renvokterhytte og derfra gå op. På den strækning er der ikke så meget krat og man er hurtigt oppe på et græsklædt plateau og en let vandring hen mod Hoigganvággi.

Første gang jeg forsøgte mig med den rute gik det selvfølgelig galt idet jeg søgte for højt op og fik en halv dags vandring i krat.

Næste gang gik det bedre men i år gik det selvfølgelig galt igen og gennem krat, over vandløb og lav birkeskov møvede vi opad mod det flade plateau kun fulgt af en elegko der sikkert tænkte at vi var nogle rene amatører. Selv løb den elegant rundt i terrænet mens vi svedte og bandede i varmen. Den anden dag på fjeldet var nemlig varm som en tur på Tenerife i sommermånederne!

Varmegrader på 20-25 grader i solen er ikke det man helst vil have under en strabadserende vandring med rygsæk i fjeldet, men på den anden side er det jo bedre end regn.



Plateauet er ganske letvandret helt hen til hvor man krydser stien mellem Gorsavággi og Ábeskojávri-hytterne, men her efter går det opad i passet mod Boazojávri. Her gik vi udelukkende i sne og jeg var spændt på om vi ville kunne finde snefrie teltpladser lige udenfor nationalparken. Det lykkedes lige på grænsen og vi teltede på en flot plads med fin udsigt ned over søen.

Hele turen kan ses her på kortet ..


Fortsættelse følger.
Tilmeld dig som følger og bliv mindet om når næste afsnit kommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar