Årets fjeldtur ved Ábesko 2017, 3. del

Vi har nu hørt om de første to dages vandring hvor vi er nået til Boazojávri ovenfor Hoigganvággi.
Her følger fortsættelsen hvor vi vandrer gennem Hoigganvággi for at komme til opstigningen til endnu en etape uden markerede stier - eller stier i det hele taget!

Solen skinner stadig og vi vækkes af varmen i teltene. At ligge i telt på fjeldet i strålende sol, vindstille og 20 graders varme er noget af en udfordring - man koger i teltet.
Vores teltplads lå højt og uden skyggegivende fjelde mod nordøst hvor solen stod op tidligt - meget tidligt!

Man tvinges ud af teltet og bliver tvunget til at nyde morgenen mens man tilbereder morgenmaden, men det er heller ikke så slemt.

Vi er nu næsten nået igennem en etape uden stier eller andet til hjælp for vandrerne i området, og skal nu blot finde ned til bunden ad dalen der ligger foran os men først skal vi ned til søen Boazojávri. Af erfaring ved jeg at man skal venstre om søen for at komme videre. Eller det skal man i hvert fald hvis man vil undgå alt for stejle partier.

Vi vandre nedad og det er let. Græssletter der godt nok er lidt skrå fører hele vejen ned til søen som vi så følger rundt indtil der hvor vandløbet løber ud og ned mod Ábeskojávri. Vandløbet skal krydses og det plejer man blot at kunne gøre ved at gå på stenene, men jeg forudså at det ville ende i noget med kolde og våde fødder snemængden taget i betragtning.

Og ganske rigtigt! Vi kunne ikke komme tørskoet over så af med støvlerne og på med vadeskoene. Nu er det ikke ret slemt at vade i høj sol. Det er meget værre når der blæser og regner eller sner.
Vi er hurtigt ovre og bevæger os nu op gennem en lille kløft mod en samelejr som vi passerer igennem. Der er ingen tegn på liv i lejren der kun bruges ved kalvemærkninger.

Vi når ned i bunden af Hoigganvággi hvor der er umarkeret sti hist og her, men der er let at vandre og ruten gennem dalen følger vandløbet så her tager man ikke fejl.

Vandløbet, Hoigganjohkka, er ellers flot som det brusende snor sig gennem dalen hvor den breder sig ud i et antal søer på vejen ned mod Gamajohkka.
Vi vandrer modstrøms og skal helst nå helt hen til passet mellem fjeldene Stuor Gerbil og Jorba Gearbil idet vi skal den vej op senere.

Så langt nåede vi af en eller anden grund ikke!
Vi var lidt bagud i forhold til den udstukne rute men det spiller ingen rolle på en fjeldtur. Vi havde ikke lagt os 100% fast på ruten og havde god tid.

Også her i dalen stødte vi på store snefelter vi måtte passere hvilket ikke gjorde fremfærden hurtigere men frem frem vi da.

Hoigganvággi er en af mine foretrukne dale. Den er så meget anderledes end andre steder i området at den bliver ved med at være spændende og så møder man ikke ret mange folk på ruten. Vi mødte kun en enkelt alenevandrer samt et par kvinder der vandrede sammen og det er ikke mange i forhold til en tur på Kungsleden.

Vi slog lejr et stykke fra det planlagte lejrsted på en fin plads med udsigt mod vest og fjeldet Jorba Gerbil som vi gerne skal nå i morgen.

Årets fjeldtur ved Ábesko 2017 2. del

Vi er kommet til vores første lejrplads ved broen i Gorsavággi og har haft en rolig nat kun forstyrret af vandets brusen gennem kløften under broen.

Vi spiser morgenmad og gør derefter klar til 2'dagens vandring der skal føre os frem imod Hoigganvággi.

Vi vandrer en smule mod øst for at komme rundt om hjørnet på fjeldets udløber. Over os tårner den stejle fjeldside sig op, men vi gå på solsiden og solen bager ned over os fra en skyfri himmel. Det bliver en varm dag i det skovrige terræn hvor der slet ingen vind er.
Som sædvanlig kommer vi for højt op. Det er ligesom man eller jeg ikke kan holde mig nede i dalen men altid automatisk søger op i højderne. Normalt er det også, eller kan være en fordel, men ikke her. Her skal man holde sig nede indtil renvokterhytten for derfra at søge op gennem et smalt bælte fjeldskov hvorefter man er oppe på et langstrakt plateau under kammen, og her er det let at vandre.

Med lidt møje, småbandende og svedende i varmen får vi møvet os igennem den tætte skov og er så oppe på plateauet og foran os venter en let vandring af jævn højurtseng med mange små forfriskende bække.

Der er ingen sne heroppe så vi kommer hurtigt frem mens vi nyder udsigten mod vest og nedover nationalparken. Vi har set en enkelt elg i skoven et par gange.

Vi kommer efterhånden hen hvor vi kan se varderne på stien mellem Ábeskojávri-hytterne og Gorsavággi-hytterne og skal nu passere det eneste vandløb der har lidt størelse heroppe. Vi holder en pause og skuer ud over landskabet der på den ene side gør nedad i skoven mod hytterne og Kungsleden og modsat er en stejl fjeldvæg hvor sporet mod Gorsavággi anes som et brunt bånd i al det grønne. Foran os venter en sneklædt opstigning mod søen Boazojávri.

Nogle små prikker der bevæger sig på sneen længere oppe fanger vores blikke. Prikkerne viser sig at være en flok vandrere der sikkert kommer fra Gorsavággi, men som er kommet lidt på afveje i forhold til stien, men de kommer hurtigt ned ad sneen og finder stien igen mens vi kikker på.

Vi skal op over sneen på tværs af deres rute så vi krydser det lille vandløb og begiver os på vej.

Det er pænt stejlt op men sneen er hård og fin at gå på. Her plejer der ikke at være sne så langt hen på sommeren men forholdene i år er anderledes.

Op kommer vi og er efterhånden lidt flade efter den lange vandring gennem skoven og nu opstigningen sidst på dagen så det er på tide at se sig om efter en egnet teltplads.

Helt oppe ser vi ned over et fantastisk landskab med et flot vandløb og søen Boazojávri længere nede. Ved vandløbet bør der være teltpladser så vi kikker os omkring efterhånden som vi bevæger os nedad.

Vejret er fantastisk - solen skinner fra en skyfri himmel og det er ganske varmt. Af en eller anden grund er der ikke mange myg og det har der faktisk slet ikke været på turen indtil nu.

2.dagen er klaret og vi holder næsten tidsplanen selvom vi slog lejr lidt før planlagt i dag, men nu er det ikke sådan at man skal nå noget bestemt. Det er bedre at holde i tide og få gode lejrpladser med udsigt.

Årets fjeldtur ved Ábesko 2017- 1. del

Så er sommeren forbi og en typisk dansk vinter venter med storme, regn og slud og formentlig ingen sne. Det grå vejr får én til at længes tilbage til sommerens fjeldtur, men hvordan var den egentlig?
Det kan du læse om i den næste række af blogindlæg her.

Du kan vælge at abonnere på bloggen. På den måde bliver du mindet om det hver gang der er nye indlæg! Tilmeld dig ude i højre side!

I disse år hvor klimaforandring præger forholdene i fjeldet er det altid spændende hvad man kan lave deroppe.
Mit foretrukne vandreområde er stadig områderne mellem Ábesko i nord og Kebnekaise fjeldstation i syd - eller det er det lidt endnu, men det vender jeg tilbage til i et andet indlæg senere.

Det var med spænding jeg fulgte både vejrudsigter og snemeldinger inden turen der skulle foregå i den sidste halvdel af juli, en periode der plejer at være snefri i hvert fald i dalene, men den prognose kom ikke til at holde.

Alle meldinger deroppefra handlede om masser af sne også i dalene og da jeg foretrækker at vandre udenfor stier og ruter og gerne i højderne eller i det mindste med høje pasovergange så kunne jeg allerede inden vi tog afsted godt se at den oprindelige rute over mod den norske grænse ikke ville kunne lade sig gøre. Men hvad så?
Meningen var jo at jeg atter ville forsøge en ny gennemgang af strækningen mellem Gáiddumjávri (Kaitumjaure) og broen over Áinajohkka syd for Hukejaurestugan, men den måtte opgives på grund af snemeldingerne. Se den herunder.

Der er altid nogle ruter man ikke har vandret så ofte så valget faldt på en rundtur fra Ábesko på 10 dage.
Ruten gik fra Stationen ved turiststationen og ind mod Gorsavággi (Kårsavagge) hvor vi slog lejr ved broen. Det er ikke verdens bedste lejrsted men udsigten er flot og den er meget benyttet da den ligger lige udenfor nationalparken som  man ikke må telte i.

Vores rute skulle gå gennem Ábesko nationalpark på den modsatte side af dalsiden. Altså modsat Kungsleden og i en del hvor der ingen sti er.
På kortet kan man se at det første stykke er ret skråt og med temmelig meget skov og krat og det vil man selvfølgelig forsøge at undgå.
Fidusen er så at vandre en stor bue mod øst før man drejer mod vest over et plateau hen mod en renvokterhytte og derfra gå op. På den strækning er der ikke så meget krat og man er hurtigt oppe på et græsklædt plateau og en let vandring hen mod Hoigganvággi.

Første gang jeg forsøgte mig med den rute gik det selvfølgelig galt idet jeg søgte for højt op og fik en halv dags vandring i krat.

Næste gang gik det bedre men i år gik det selvfølgelig galt igen og gennem krat, over vandløb og lav birkeskov møvede vi opad mod det flade plateau kun fulgt af en elegko der sikkert tænkte at vi var nogle rene amatører. Selv løb den elegant rundt i terrænet mens vi svedte og bandede i varmen. Den anden dag på fjeldet var nemlig varm som en tur på Tenerife i sommermånederne!

Varmegrader på 20-25 grader i solen er ikke det man helst vil have under en strabadserende vandring med rygsæk i fjeldet, men på den anden side er det jo bedre end regn.

Plateauet er ganske letvandret helt hen til hvor man krydser stien mellem Gorsavággi og Ábeskojávri-hytterne, men her efter går det opad i passet mod Boazojávri. Her gik vi udelukkende i sne og jeg var spændt på om vi ville kunne finde snefrie teltpladser lige udenfor nationalparken. Det lykkedes lige på grænsen og vi teltede på en flot plads med fin udsigt ned over søen.

Hele turen kan ses her på kortet ..

Fortsættelse følger.
Tilmeld dig som følger og bliv mindet om når næste afsnit kommer.

Bål af Thomas Svardal - Boganmeldelse

En bog om bål - skal man nu læse om det? Er det ikke bare at plaske noget tændvæske over pindebrænde og sætte ild til?
Det kan da ikke være nogen større vidensskab at tænde et bål, eller kan det?

Jo, det kan det faktisk for selvfølgelig kan man få tørt træ til at brænde en dejlig solskinsdag hvor man planlægger at hygge sig ved bålet hjemme i haven. Men ude i naturen hvor det måske både regner og blæser og al tilgængelig træ er vådt, er det en hel anden sag og bøfferne smager ikke særlig godt stegt over et bål der stinker af vådt træ der afbrændes.

Bogen er fuld af inspiration og viden om at tænde bål, uanset hvor du befinder dig i naturen, og uanset vejrforholdene. Gennem enkle trin viser forfatteren hvordan man tænder forskellige typer bål. Her tips og råd om optændingsmaterialer og om hvordan forskellige træsorter brænder. Hvordan man tænder bålet uden brug af tændstikker og hvor man skal placere bålet i forskelligt terræn både sommer og vinter.

Bogen indeholder også råd om sikkerhed og tips om hvordan du lærer børn at tænde bål.

Bogen er en rigtig god og velillustreret bog om bål, træsorter og optændingsmetoder og giver udførlige instruktioner.

Forfatteren, Thomas Svardal er en ægte norsk friluftsentuiast. Han er opvokset med skov og fjeld som nærmeste nabo og har fået friluftsinteressen ind med modermælken. Når han ikke er på tur, arbejder han som kreditanalytiker i en bank.

Fakta
Forfatter: Thomas Svardal
Forlag: Rosinante
Udkom: 6. oktober 2017
ISBN: 978-87-638-5422-1
Format: 230 x 160 mm
Antal sider: 160

Pris: 248,95

Hvad er friluftsliv?

Et af de store spørgsmål og mangeårige kilde til diskussioner og uenigheder i utallige fora er, at definere begrebet friluftsliv! Hvad er friluftsliv egentlig for en størrelse? Lad os starte lidt med menneskets udvikling.

Credit: PBS

De første egentlige mennesker (homo erectus) opstod for ca. 1,8 millioner år siden, og var den menneskerace der forlod det vi nu kender som Afrika, og bredte sig til hele jorden.
I tiden frem til jernalderen, der startede i ca. 500 fvt. har mennesket stort set levet på et meget ”primitivt” plan, set med vores øjne, men på trods af at de ikke havde den teknologi vi har i dag, var de yderst specialiserede og havde gennem mange hundrede år udviklet og forfinet deres redskaber og boliger. I nyere tid kan vi se på de eskimoiske kulturer der i aller højeste grad har formået at skabe en bæredygtig livsstil, baseret på redskaber forarbejdet af drivtømmer, produkter fra fangsdyrene og jern fra meteoritter på en så sublim måde at de har kunnet overleve i århundrede under nogle af klodens barskeste forhold.

Hvis vi ser mennesket i det perspektiv har det moderne menneske, som vi tilhører, ikke eksisteret ret længe og man må regne med, at vi frem til vor tid har medbragt en del fra vore forfædre hvor det at færdes og overleve i naturen har haft al betydning for artens overlevelse frem til de mere moderne og teknologiske tidsaldre.

Skal man vove ”pelsen” kan man postulere, at  vores hjerner er udviklet til stenalderlivet på den afrikanske savanne, som har varet i den overvejende del af menneskets eksistens. Man kan måske sige, at mennesket ikke udelukkende er eftertænksomme og rationelle væsner, men avancerede aber med stærke indbyggede drifter vi har taget i arv efter vore forfædre.

Ser vi mennesket i det perspektiv er det lettere at se hvad det er der driver nogle af os ud i naturen for at vende tilbage til et, om end pseudoagtigt,  ”frit” liv i naturen.

At have fritid og energi nok til at drage ud på sine fridage har der ikke været mange muligheder for i den industrielle verdens begyndelse og lysten har måske heller ikke været der idet mange jo ”flygtede” fra landbruget og ind til de forjættede og hurtigt voksende byer med deres nyudviklede fabrikker og massefabrikation af varer. Man boede kummerligt og arbejdede mange timer om ugen.
Efter 2. Verdenskrig hvor det atter var opgangstider og arbejderen begyndte at tjene flere penge og fik mere fritid  i takt med at fagforbundene tilkæmpede sig kortere arbejdstider og ferier til det arbejdende folk fandt man atter lysten til et liv i naturen frem, men allerede omkring århundredeskiftet begyndte det at blomstre i Tyskland idet studenten Carl Fischer  stiftede den tyske vandrebevægelse der senere afstedkom oprettelsen af de såkaldte jugend-herbergen der var en slags vandrehjem.

Idéen blev senere taget op af Dansk Vandrelaug der ønskede at skabe et lignende net i Danmark. Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1939.

Ting udvikler sig
De gæve vandrefolk iklædt plusfour og solide brune snøresko og ranselen på ryggen, indtog landets stier og småveje og overnattede i spidstelte af bomuld og træstænger. Telte og andet udstyr udviklede sig hurtigt da industrien så en indtægtskilde i fænomenet og i takt med at folk fik råd til motorcykler og biler udviklede friluftslivet sig til campinglivet der i dag kører ud af en helt anden gren der dårligt kan betegnes som friluftsliv længere.

Alt dette er teorier som man kan interessere sig for rent videnskabeligt, men i praksis og i egen hverdag kan man tolke som man vil, og har du din egen definition på at det du foretager dig derude er friluftsliv, så lev trygt med det!
Det handler mere om at du har det fint med dine sysler frem for hvad videnskaben og nørderne kalder det!

Men lad os se lidt på nogle mulige definitioner!

Enkelt friluftsliv
Ved enkelt friluftsliv forstås ture med ophold af længere varighed hvor længere varighed er mindst én overnatning. I enkelt friluftsliv tilsigter vi i vidt muligt omfang at undgå brugen af tekniske redskaber og forbrugsgoder. Naturen og ens egne oplevelser med sig selv i naturen og evt. i gruppen er målet.
Her taler vi om at selve turen er målet i sig selv. Målet er således intet i sig selv. Det handler altså ikke om at tilbagelægge så mange kilometer som muligt, eller om af komme hurtigt frem. Enkelt friluftsliv indeholder intet konkurrenceelement.

I enkelt friluftsliv bestræber vi os på at bruge så enkle hjælpemidler som muligt og her indgår GPS, GoreTex-tøj, telt, benzin- eller gasbrænder etc. ikke!

Man klarer sig med enkle hjælpemidler som tarp og laver mad over bål. Man har sikkert selv fremstillet sin letvægtsproviant.

Almindeligt friluftsliv
Her bruger vi alle moderne hjælpemidler inden for friluftsområdet. Vi har moderne telte med, men vi overnatter stadig én eller flere nætter derude.

Almindeligt friluftsliv betegner en friluftsform hvor man godt nok vil være derude, men også helst have det så bekvemt som muligt så her anvender vi stort set al det højteknologiske grej udstyrsbutikkerne tilbyder.

Friluftsaktiviteter
I princippet taler vi her om alle de aktiviteter der foregår i naturen og herunder også idrætslige, men konkurrenceelementet er helt eller delvist borttaget og det sociale samvær er i stedet i højsæde. Her behøver der ikke indgå udendørs eller nogen overnatning.

Friluftssport
Sport er aktiviteter hvor konkurrenceelementet er i højsæde. Der er her tale om idrætslige aktiviteter der foregår i naturen og hvor naturen er et element i selv sporten, eller man kan sige at et af sportens elementer er en kamp med naturen. Dette kan være orienteringsløb, langrend, fosskano- eller kajak, adventurerace etc.

Naturliv
Naturliv eller bushcraft som nogle ynder at betegne det stiler mod et højere samspil mellem natur og menneske hvor man søger tilbage til urfolkenes færdigheder i at med meget enkle og hjemmefremstillede hjælpemidler at klare sig derude.
Her lever man i videst muligt omfang i og med naturen, spiser dens ressourcer og forsøger at genfinde de værdier og livskvaliteter der fandtes i tidligere tider hvor mennesket var afhængig af at kunne klare sig med naturens produkter alene.

Naturvejledning / friluftsvejledning
En af de ting der gennem tiden har gjort definitionen på hvad friluftsliv er skyldes til dels, at begrebet blev sovset ind i natur i starten. Nogle af de fremtrædende kræfter i udbredelsen af friluftsliv var efterskolerne der tog aktiviteten ind og her var det enten idrætslærere eller naturfagslærere der stod i spidsen. Dette gik fint I starten lige indtil ellevetimersreglen blev indført I skolesystemet. Herefter var der ikke midler og kapacitet til overnatningsture hvorfor man gik mere og mere over til dagsarrangementer og for at få skolemæssige aktiviteter ind I billedet indgår ofte idrætslige aktiviteter.

På et tidspunkt blev der fra efterskolekredse og Andres side arbejdet for at få indført en friluftevejlederordning. Dette arbejde endte med at der I stedet blev indført naturvejledere og naturvejlederne beskæftigede sig ikke eller kun meget lidt med friluftsliv, men underviste i stedet i biologi, geografi etc. eller I de elementer der I dag indgår I faget nature og teknik.

Friluftsvejledningen blev sovset så meget ind i natur at skovskolen definerer friluftsliv således i deres undervisningsmateriale:

”Definition af ”friluftsliv”
Med ”friluftsliv” menes undervisning primært i natur/teknik og biologi, men også i andre fag, der finder sted i områder/biotoper i nærmiljøet. Friluftsliv omfatter også aktiviteter som fx, at sejle i kano, ligge i telt og bevæge sig i naturen, finde vej og tænde bål.  
Der vil være en del overlapninger mellem enkeltdelene i friluftsliv og de naturfaglige fag.”
Ovenstående citat er taget fra Skovskolens materiale og er noget sludder for at sige det mildt!
Begreberne er helt fuldstændig blandet sammen og giver ingen mening.

Hvad er hvad?
Kan man så slet ikke tale om friluftsliv når man fx padler en weekendkanotur?
Jo selvfølgelig kan man det!

Kanoen er et sportsredskab der i vore dage mest bliver brugt til sportslige konkurrencer lige som den moderne kajak, men både kajakken og kanoen kan sagtens indgå i friluftslivet når de anvendes som transportmiddel.

Ligestillet kan man sige om klatring at det er en sport, men klatring kan sagtens indgå som redskab i friluftslivet nor klatringen anvendes under tur for at komme fra et sted til et andet, men tager man ud og ligger i telt ved en klatrevæg og klatrer forskellige ruter og rapeller ned til sin standlejr så er det ikke friluftsliv men idræt.

Der er mange diskussioner om forskellighederne mellem friluftsliv natur og friluftsliv og man tænker ofte over hvad disse diskussioner går ud på eller har af betydning for den enkelte. For eksempel kan mange der foretager idrætslige aktiviteter i naturen ikke eller vanskeligt acceptere at det er idræt de dyrker og ikke friluftsliv. Det er lige som om, at friluftslivet for nogle har højere status end idræt og derfor vil man hellere sige at man dyrker friluftsliv frem for idræt, men hvorfor? I realiteten er der intet i vejen med at dyrke idræt så hvorfor stædigt vedblive med at forplumre begreberne? Det samme gælder for så vidt natur. Natur er noget vi studerer og lærer om, men natur kan sagtens indgå i friluftsliv som det jo også gør i naturliv eller bush craft hvor man lærer sig planter og urter og andet for at lade det indgå i ens turkost.

Unge og friluftsliv
En årsag kan være, at man lettest ”lokker” ungdommen ud i naturen hvis man tilfører udeaktiviteterne redskaber som mountainbike, adventurerace ironman etc. Og lægger en god portion konkurrenceelement eller militær overlevelse ind, men det gør ikke aktiviteten til friluftsliv men til idrætsaktiviteter.

Man hører også ind imellem militær- eller hjemmeværnsfolk tale om at de dyrker friluftsliv under øvelser idet de jo overnatter i bivuak, men militærøvelser er ikke friluftsliv ligesom skovarbejderen der går ude i skoven hele dage og uger heller ikke dyrker friluftsliv, men passer sit arbejde.
Bliver vi ved med at køre begrebet ud ender det med at golf er friluftsliv også!
Alligevel og på baggrund af dette er vi nødsaget til at se friluftslivet i en udvikling hvor andre elementer drages med ind i begrebet man skal blot passe på at man ikke uforvarende kommer i begrebsforvirring, men hvor det alligevel bliver mere moderne og tilpasses tidens udvikling med fare for at det ender i noget helt andet!

Med tiden vil interessen antagelig atter vende og græsrodsbevægelser vil tage det oprindelige friluftsliv op igen i en anden tid.