Vi havde fantastisk vejr og en af de sidste dage hvor vi overnattede i Ilulissat på vandrehjemmet gik jeg en tur ud til Holmens Bakke og rundt ad stien til byen igen.
Her er et lille filmklip som vist fint viser isfjorden i al sin vælde!
mandag den 28. september 2015
Ilulissat (Jakobshavn) isfjord
Jeg sad lige og kikkede på filmklip fra min tur som guide på Outsite.org's vandretur i Grønland her i sommer.
Vi havde fantastisk vejr og en af de sidste dage hvor vi overnattede i Ilulissat på vandrehjemmet gik jeg en tur ud til Holmens Bakke og rundt ad stien til byen igen.
Her er et lille filmklip som vist fint viser isfjorden i al sin vælde!
Vi havde fantastisk vejr og en af de sidste dage hvor vi overnattede i Ilulissat på vandrehjemmet gik jeg en tur ud til Holmens Bakke og rundt ad stien til byen igen.
Her er et lille filmklip som vist fint viser isfjorden i al sin vælde!
tirsdag den 22. september 2015
Hytte-til-hyttetur på Kungsleden
Laplandsfjeldenes nok mest kendte og populæreste strækning, "The beaten track" som man måske kan kalde det, er strækningen fra Abisko turiststation i nord og ad Kungsleden til Singi-hytterne og derfra ind til Kebnekaise fjeldstation og videre ud til Nikkaluokta. 104 kilometer ad markeret og fasttrampet sti byder den på gennem noget af Laplands smukkeste natur.
Har du drømt om en tur i fjeldet, men ikke har så meget lyst til at være hæmmet af en tung rygsæk, ligge i telt og hvad der ellers hører til lejrlivet er en hytte-til-hyttetur måske noget for dig!
Vil man op omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise, så er den nordligste og mest kendte
strækning af Kungsleden måske en rute du skal kigge lidt mere på.
Der er her lagt op til en behagelig hyggetur med vandring i roligt tempo gennem smuk og fascinerende fjeldnatur og med overnatninger i hytter langs ruten.
De to længste strækninger afkorter vi med nogle kilometers bådtranspoet så vi ender på nogle rimelige dagsetaper på 11 - 15 km.
Stien hele vejen er tydeligt markeret, men da det er en trampesti må man ikke forveksle "stien" med en grussti i for eksempel en dansk park. Der er ind imellem ujævnt og vådt så gode vandrestøvler er det behageligste at vandre i selvom man sagtens kan gå i vandresko hvis ens ankler er til det.
Hytterne er ejet og drevet af den Svenske Turistforening og er man medlem der eller har et
almindeligt dansk vandrekort få man rabat på overnatningerne.
Hytterne er faktisk ganske hyggelige, især udenfor den travleste turistsæson, og mange af dem ligger ganske smukt i landskabet.
Hytterne der for de flestes vedkommende er tegnet af fjeldlegenden Tore Abrahamsson, var foruden at være en passioneret fjeldvandrer også arkitekt.
Hytterne er smart indrettet med et fællesrum med opholds- og køkkenfaciliteter samt et eller flere soverum med køjer.
Der er hyttevært og flere af dem har også en lille butik med proviant, slik, øl og vand og andre fornødenheder så man ikke behøver at slæbe det hele med hjemmefra.
Køjerne har såmænd tæpper og puder også så man faktisk kan klare sig uden en sovepose
og kan nøjes med at slæbe en lagenpose med.
I alle hytterne er der selvfølgelig brændeovne så man kan få varme hvis det er nødvendigt eller få tørret tøj der er blevet vådt.
Ruten ned gennem fjeldområdet er ganske flot og meget varieret ligefra den lyse lave fjeldbirkeskov, ogver flade sletter med græs og højurtenge til markante dale flankeret af stejle imponerende fjeldsider.
Ingen af turens etaper er specielt anstrengende at vandre så alle der er vant til at vandre lange ture i skoven eller ved stranden herhjemme kan være med og få fine oplevelser.
Turen kan bruges som en oplevelsestur hvor man måske for første gang prøver kræfter med fjeldet, men også hvis man er begynder i fjeldvandring og gerne vil prøve det lidt af inden man måske vover sig ud på teltture i området er den velegnet.
Er du interesseret i en tur kan du læse mere her og allerede tilmelde dig!
 |
| Vandrere på Kungsleden. |
Vil man op omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise, så er den nordligste og mest kendte
 |
| Nállu-hytten i Stuor Reiddavággi |
Der er her lagt op til en behagelig hyggetur med vandring i roligt tempo gennem smuk og fascinerende fjeldnatur og med overnatninger i hytter langs ruten.
De to længste strækninger afkorter vi med nogle kilometers bådtranspoet så vi ender på nogle rimelige dagsetaper på 11 - 15 km.
Stien hele vejen er tydeligt markeret, men da det er en trampesti må man ikke forveksle "stien" med en grussti i for eksempel en dansk park. Der er ind imellem ujævnt og vådt så gode vandrestøvler er det behageligste at vandre i selvom man sagtens kan gå i vandresko hvis ens ankler er til det.
Hytterne er ejet og drevet af den Svenske Turistforening og er man medlem der eller har et
 |
| Interiør - køkken og fællesrum |
Hytterne er faktisk ganske hyggelige, især udenfor den travleste turistsæson, og mange af dem ligger ganske smukt i landskabet.
Hytterne der for de flestes vedkommende er tegnet af fjeldlegenden Tore Abrahamsson, var foruden at være en passioneret fjeldvandrer også arkitekt.
Hytterne er smart indrettet med et fællesrum med opholds- og køkkenfaciliteter samt et eller flere soverum med køjer.
Der er hyttevært og flere af dem har også en lille butik med proviant, slik, øl og vand og andre fornødenheder så man ikke behøver at slæbe det hele med hjemmefra.
Køjerne har såmænd tæpper og puder også så man faktisk kan klare sig uden en sovepose
 |
| Soverum |
I alle hytterne er der selvfølgelig brændeovne så man kan få varme hvis det er nødvendigt eller få tørret tøj der er blevet vådt.
Ruten ned gennem fjeldområdet er ganske flot og meget varieret ligefra den lyse lave fjeldbirkeskov, ogver flade sletter med græs og højurtenge til markante dale flankeret af stejle imponerende fjeldsider.
Ingen af turens etaper er specielt anstrengende at vandre så alle der er vant til at vandre lange ture i skoven eller ved stranden herhjemme kan være med og få fine oplevelser.
Turen kan bruges som en oplevelsestur hvor man måske for første gang prøver kræfter med fjeldet, men også hvis man er begynder i fjeldvandring og gerne vil prøve det lidt af inden man måske vover sig ud på teltture i området er den velegnet.
Er du interesseret i en tur kan du læse mere her og allerede tilmelde dig!
fredag den 11. september 2015
Nye ture under planlægning
Sommeren er ved at være ovre for i år og de afviklede ture er under efterbehandling for hvad der gik godt og hvad der gik skidt og disse erfaringer skal så inkorporeres i næste sommers ture der allerede er annonceret i rå form.
Jeg har det ligesom mange andre der har boet og rejst i mange år i Grønland som jo er et land man enten hader eller elsker når man har været der, men jeg hører til dem der elsker Grønland, dets natur og dets folk. Når man gør det trækker Grønland hele tiden i én og man søger tilbage igen og igen!
Der er mange smukke steder i Grønland og der er mange steder jeg har været, men flere som jeg aldrig har vandret i. Grønland er kæmpestort og så selvom det er en forholdsmæssig lille del der er isfrit.
Som mange af mine læsere sikkert allerede ved, så tiltrækkes jeg af ultra øde egne og faktisk kun nord for polarcirkelen og det i sig selv giver jo nogle begrænsninger da sæsonerne er korte, men en tur til Grønland er altid værd at vente på.
Ud over Grønland har jeg jo også tabt mit hjerte til Lapland og specielt området omkring Sveriges højeste fjeld Kebnekaise. I 2016 skal der da også være en tur dertil, men i modsætning til tidligere år så bliver næste års tur en hytte-til-hyttetur på den øverste strækning af Kungsleden.
Denne strækning af Kungsleden er meget brugt hvilket ikke er underligt idet den strækning nok er den der byder på mest afvekslende fjeldnatur - strækningen har faktisk alt hvad fjeldet kan byde på.
Hvorfor så sætte en hyttetur op nå alle mine ture plejer at være teltture, men denne gang vil jeg gerne invitere vandrere der dels måske ikke har nogen særlig fjelderfaring eller gerne vil have det hele lidt mere bekvemt, sove i en rigtig seng og slippe for den tunge rygsæk. Under en hyttetur kan man nøjes med ganske få kilos oppakning hvilket jo gør én mere mobil under vandringen.
Ligesom i 2015 sætter jeg også et kursus i basisfriluftsliv op og denne gang på Sjælland ved Køge med gåafstand fra Køge station eller fra bussen hvis ikke man har bil, men vi forsøger naturligvis samkørsel som vi plejer.
Og så kommer der naturligvis også ture i Sydsverige samt kanoture.
Man kan læse mere om turenes program på www.outsite.org
 |
| Diskobugten og Ilulissat isfjord. |
Der er mange smukke steder i Grønland og der er mange steder jeg har været, men flere som jeg aldrig har vandret i. Grønland er kæmpestort og så selvom det er en forholdsmæssig lille del der er isfrit.
Som mange af mine læsere sikkert allerede ved, så tiltrækkes jeg af ultra øde egne og faktisk kun nord for polarcirkelen og det i sig selv giver jo nogle begrænsninger da sæsonerne er korte, men en tur til Grønland er altid værd at vente på.
Ud over Grønland har jeg jo også tabt mit hjerte til Lapland og specielt området omkring Sveriges højeste fjeld Kebnekaise. I 2016 skal der da også være en tur dertil, men i modsætning til tidligere år så bliver næste års tur en hytte-til-hyttetur på den øverste strækning af Kungsleden.
Denne strækning af Kungsleden er meget brugt hvilket ikke er underligt idet den strækning nok er den der byder på mest afvekslende fjeldnatur - strækningen har faktisk alt hvad fjeldet kan byde på.
Hvorfor så sætte en hyttetur op nå alle mine ture plejer at være teltture, men denne gang vil jeg gerne invitere vandrere der dels måske ikke har nogen særlig fjelderfaring eller gerne vil have det hele lidt mere bekvemt, sove i en rigtig seng og slippe for den tunge rygsæk. Under en hyttetur kan man nøjes med ganske få kilos oppakning hvilket jo gør én mere mobil under vandringen.
Ligesom i 2015 sætter jeg også et kursus i basisfriluftsliv op og denne gang på Sjælland ved Køge med gåafstand fra Køge station eller fra bussen hvis ikke man har bil, men vi forsøger naturligvis samkørsel som vi plejer.
Og så kommer der naturligvis også ture i Sydsverige samt kanoture.
Man kan læse mere om turenes program på www.outsite.org
tirsdag den 8. september 2015
Den våde sommer i Lapland
Nu har jeg vandret i Lapland i 46 år og vel har vintrenes snemængder og starten på foråret været meget forskelligt fra år til år, men aldrig har jeg set så megen sne som i år.
Vi havde hørt om snesituationen hjemmefra dels via Marit Sarri og andre der er bosiddende og som færdes meget i området og dels fra vandrere der var kommet hjem fra tidlige ture deroppe, men vi håbede naturligvis at snesmeltningen ville gå i gang så vi ikke ligefrem skulle være nødsaget til at telte på sne.
Planen hjemmefra var egentlig at vandre til Gaidumjávri og derfra søge ind mod den norske grænse langs Gaidumjohka, men det blev der ikke noget af!
Fjeldområderne vest for Kungsleden var nærmest dækket af sne og var der ikke sne var der vådt!
Jeg havde på da vi fløj ind konfereret med Jennie Sparrok hos Kallaxfly i Nikkaluokta og fået underretninger om snesituationen fra piloterne, så jeg var forberedt på forhindringerne.
Nu var turen jo lagt an på at være en "pionertur" og på pionerture vandrer man ikke bare ad
markerede ruter i fjeldet, noget jeg faktisk ikke selv syntes er særlig interessant som guide, for de fleste kan jo selv vandre ad markerede ruter og især dem hvor der også er muligheder for hytteovernatninger. Jeg vil give mine deltagere andre oplevelser og helst oplevelser de ikke selv uden videre kan få.
Nu lagde vi jo ud med at flyve fra Nikkaluokta til Kebnekaise og starte vandringen derfra, og da vi skulle starte med 2 dage på stien ind mod Kungsleden, inden vi skulle dreje fra ned mod Gaidumjávri, ventede jeg med at foreslå ændringer til vi kunne få et overblik fra toppen af Unna Jierttáš.
Fra toppen så det fuldstændig ud som vi havde hørt om, så nu var gode råd jo dyre!
At futte rundt på Kungsleden og risikere at skulle vandre tilbage til Fjeldstationen i egne fordspor, var der ikke meget ved.
Jeg foreslog derfor at vi fra passet under Unna Jierttáš hvor vi stod, vandrede mod øst ind i stiløst land syd for Liddubákti og den vej frem til Nikkaluokta, og så se hvor megen tid vi brugte på det.
Det er i sådanne somre turlederes evner kommer på prøve! Fjeldet er fuld af farer for den uerfarne og netop det med at kunne bedømme sne og
snebroer er ikke noget man lige lærer sig selv - det kræver års erfaring og kurser i sne og is.
Hvad er der under sneen? Er der vand man kan falde i og drukne i? Eller blive trukket ind under sneen? Hvordan bedømmer men en snebro?
Det er mange spørgsmål og man skal enten kende svarene, eller finde andre veje. Som turleder tager man ingen unødige chancer og man skal være parat til at støtte deltagere der er usikre på forholdene.
De steder jeg fører mine deltagere hen og igennem er alle nogle jeg har været i mange gange gennem tiderne. Jeg har således set alle vandløb med årenes og årstidernes varierede vandstand, og jeg kan huske dem. Derudover holder jeg hele tiden øje med dels hvor jeg er og hvilke særlige kendetegn der er i omgivelserne, men jeg holder også øje med de vandløb der kommer ned af fjeldet og deres vandmængde og retning. På den måde kan jeg dels bedømme om et vandløb løber under den sne vi skal vandre over og i så fald hvor meget vand der er i det.
Specielt er snebroer noget man skal være varsom med. De er ikke sjove at falde igennem og det kan desuden være fatalt, så dem undersøger jeg altid nøje inden jeg selv går over og jeg lader først deltagerne gå over én og én, når jeg har sikret mig at den kan holde.
Det er i øvrigt ikke noget jeg vil anbefale uerfarne at eksperimentere med!
Turen mod øst syd for Laddjuvággi er ganske spændende og de mange heftige stigninger giver flotte udsigter som belønning, men let er det hverken af vandre eller at orientere sig i - til gengæld møder man nærmest ingen andre vandrere i området.
Det første dage havde vi et noget blandet vejr med skyer og regn ind imellem, men hvad betyder det
når man kan afslutte turen med en alternativ vandring i strålende sol ind til Kebnekaise fjeldstation for at bestige Sveriges højeste fjeld.
Da vi startede vandringen fra Nikkauokta var det faktisk temmelig køligt og med lavthængende skyer der varslede regn. Barometeret lå lavt, men stemningen under den slags vej syntes jeg er speciel og imponerende på en anderledes måde.
Vejret blev jo ikke bedre som dagene gik og da vi drejede fra den oprindelige rute var det temmelig koldt og blæsende, og de efterfølgende dage kom regnen.
Skyerne lå dog ikke så lavt at de forhindrede det gode udsyn og egnen var heller ikke belastende og kulden mærker man jo mest når man sidder ude om aftenen og tilbereder aftensmaden, så der var ikke så megen udeliv i de dage.
Skyerne lette dog og da vi vandrede ud af området gennem sumpen mod stien mellem Nikkaluokta og Tjuonajokk fiskecamp kom solen rigtig frem igen og så var det nærmest for varmt - let er man jo ikke at gøre tilpas!
Vi nåede Nikkaluokta i strålende sol og nu skulle vi så overveje nye muligheder. Vi var alt for tidligt i Nikkaluokta og havde næste en uge tilbage så her er det den erfarne turleder atter kommer i spil. Flere havde satset på et forsøg på at nå Kebnekaises top og skulle det nås skulle vi jo ind til fjeldstationen atter engang, men fløjet ind havde vi jo prøvet og vandre den slagne gang gennem birkeskoven gav ligesom ingen mening når vi havde fløjet og også skulle flyve ud igen.
Men heldigvis kan man jo med godt kendskab til området finde andre veje hvilket vi også gjorde og fik en fantastisk vandring i højderne med udsigt ind mod massivet.
Vi havde hørt om snesituationen hjemmefra dels via Marit Sarri og andre der er bosiddende og som færdes meget i området og dels fra vandrere der var kommet hjem fra tidlige ture deroppe, men vi håbede naturligvis at snesmeltningen ville gå i gang så vi ikke ligefrem skulle være nødsaget til at telte på sne.
Planen hjemmefra var egentlig at vandre til Gaidumjávri og derfra søge ind mod den norske grænse langs Gaidumjohka, men det blev der ikke noget af!
Fjeldområderne vest for Kungsleden var nærmest dækket af sne og var der ikke sne var der vådt!
Jeg havde på da vi fløj ind konfereret med Jennie Sparrok hos Kallaxfly i Nikkaluokta og fået underretninger om snesituationen fra piloterne, så jeg var forberedt på forhindringerne.
Nu var turen jo lagt an på at være en "pionertur" og på pionerture vandrer man ikke bare ad
 |
| Vandløb der normalt ikke er noget særligt var svulmet op til rivende elve. |
Nu lagde vi jo ud med at flyve fra Nikkaluokta til Kebnekaise og starte vandringen derfra, og da vi skulle starte med 2 dage på stien ind mod Kungsleden, inden vi skulle dreje fra ned mod Gaidumjávri, ventede jeg med at foreslå ændringer til vi kunne få et overblik fra toppen af Unna Jierttáš.
Fra toppen så det fuldstændig ud som vi havde hørt om, så nu var gode råd jo dyre!
At futte rundt på Kungsleden og risikere at skulle vandre tilbage til Fjeldstationen i egne fordspor, var der ikke meget ved.
Jeg foreslog derfor at vi fra passet under Unna Jierttáš hvor vi stod, vandrede mod øst ind i stiløst land syd for Liddubákti og den vej frem til Nikkaluokta, og så se hvor megen tid vi brugte på det.
Det er i sådanne somre turlederes evner kommer på prøve! Fjeldet er fuld af farer for den uerfarne og netop det med at kunne bedømme sne og
 |
| Der var ekstremt megen sne i fjeldet. |
Hvad er der under sneen? Er der vand man kan falde i og drukne i? Eller blive trukket ind under sneen? Hvordan bedømmer men en snebro?
Det er mange spørgsmål og man skal enten kende svarene, eller finde andre veje. Som turleder tager man ingen unødige chancer og man skal være parat til at støtte deltagere der er usikre på forholdene.
De steder jeg fører mine deltagere hen og igennem er alle nogle jeg har været i mange gange gennem tiderne. Jeg har således set alle vandløb med årenes og årstidernes varierede vandstand, og jeg kan huske dem. Derudover holder jeg hele tiden øje med dels hvor jeg er og hvilke særlige kendetegn der er i omgivelserne, men jeg holder også øje med de vandløb der kommer ned af fjeldet og deres vandmængde og retning. På den måde kan jeg dels bedømme om et vandløb løber under den sne vi skal vandre over og i så fald hvor meget vand der er i det.
 |
| En snebro forceres. |
Specielt er snebroer noget man skal være varsom med. De er ikke sjove at falde igennem og det kan desuden være fatalt, så dem undersøger jeg altid nøje inden jeg selv går over og jeg lader først deltagerne gå over én og én, når jeg har sikret mig at den kan holde.
Det er i øvrigt ikke noget jeg vil anbefale uerfarne at eksperimentere med!
Turen mod øst syd for Laddjuvággi er ganske spændende og de mange heftige stigninger giver flotte udsigter som belønning, men let er det hverken af vandre eller at orientere sig i - til gengæld møder man nærmest ingen andre vandrere i området.
Det første dage havde vi et noget blandet vejr med skyer og regn ind imellem, men hvad betyder det
 |
| Kebnekaisemassivet set fra Dárfálláhku. |
Da vi startede vandringen fra Nikkauokta var det faktisk temmelig køligt og med lavthængende skyer der varslede regn. Barometeret lå lavt, men stemningen under den slags vej syntes jeg er speciel og imponerende på en anderledes måde.
Vejret blev jo ikke bedre som dagene gik og da vi drejede fra den oprindelige rute var det temmelig koldt og blæsende, og de efterfølgende dage kom regnen.
Skyerne lå dog ikke så lavt at de forhindrede det gode udsyn og egnen var heller ikke belastende og kulden mærker man jo mest når man sidder ude om aftenen og tilbereder aftensmaden, så der var ikke så megen udeliv i de dage.
Skyerne lette dog og da vi vandrede ud af området gennem sumpen mod stien mellem Nikkaluokta og Tjuonajokk fiskecamp kom solen rigtig frem igen og så var det nærmest for varmt - let er man jo ikke at gøre tilpas!
Vi nåede Nikkaluokta i strålende sol og nu skulle vi så overveje nye muligheder. Vi var alt for tidligt i Nikkaluokta og havde næste en uge tilbage så her er det den erfarne turleder atter kommer i spil. Flere havde satset på et forsøg på at nå Kebnekaises top og skulle det nås skulle vi jo ind til fjeldstationen atter engang, men fløjet ind havde vi jo prøvet og vandre den slagne gang gennem birkeskoven gav ligesom ingen mening når vi havde fløjet og også skulle flyve ud igen.
Men heldigvis kan man jo med godt kendskab til området finde andre veje hvilket vi også gjorde og fik en fantastisk vandring i højderne med udsigt ind mod massivet.
Abonner på:
Opslag (Atom)