Grønland

I 'de gode gamle dage' hvilket vil sige omkring 1989 - 1997 hvor jeg drev Vildmarksrejser i Bagsværd, var nogle af vores hovedprodukter fjeldvandringer i Grønland. Specielt to områder var attraktive nemlig rundturen ved Ilulissat (Jakobshavn), med isfjordens imponerende isfjelde, og en alternativ tur ind til indlandsisen ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord).
To meget forskellige ture der hver havde deres særpræg. Ved Ilulissat var det isfjeldene og den grønlandske kultur der var i højsædet, og ved Kangerlussuaq den storslåede natur, de bølgende græssletter, afrundede behagelige fjelde og vildtet, hvor især moskusoksen dominerede. Selvfølgelig rangerede de mange kik ind over den vældige indlandsis også turen.

Russel Gletsjer, Kangerlussuaq efterår

En attraktion er moskusokserne der er talrige omkring Kangerlussuaq, og de opleves på alle ture i området uanset om de går ind til indlandsisen, eller den anden vej ud til Sisimiut via ACT (Arctic Cirkle Trail), eller ad den smukke men vanskeligere tur syd for fjorden Kangerlussuaq og ud til Robinsson River og Paradisdalen, men den tur kræver lidt bådtransport, men flot er der derude og gode fiskevande. Vi har taget rigtig store fisk i Robinsson!

En moskusoksetyr poserer nær Granatfjeldet

Moskusoksen er et underligt dyr. Halv ged og hav okse, eller noget i den retning. De er store og kan bevæge sig temmelig hurtigt. 40 kilometer i timen klarer de let også op ad bakke så flygte fra dem kan man ikke hvis man skulel være uheldig og komme for tæt på.

Mange af mine deltagere husker sikkert en tur hvor vi vandrede mod indlandsisen. Vi nëde en passage med en fossende elv på den ene side, en elv der bestemt ikke kunne krydses, og en stejl fjeldside på den anden med en relativ smal passage imellem. Midt på vores rute stod en flok okser og græssede fredeligt på et åbenbart rigtig godt sted mellem nogle pilebuske.

Vi skulle forbi. Vi kunne ikke krydse elven og fjeldsiden gad vi ikke forcere idet vi så skulle ret højt op for at omgå okserne, så der stod vi!

Deltagerne kikkede naturligvis nysgerrigt på mig der var guide med en klar forventning om at den situation fixede jeg let. Helt så optimistisk var jeg ikke. Okserne er ganske fredelige når man observerer dem på afstand, men kommer man tæt på flygter de ikke. De unge tyre laver hellere udfald mod fredsforstyrreren og deres spidse horn havde jeg ikke nogen lyst til at føle nærmere på.

Men hvad er tæt på? En vinter hvor jeg var medunderviser på et hold Grønlandske Outfittere (Turismemedarbejdere) fandt nogle af grønlænderne på en konkurrence om hvem der kunne komme tættest på en lille flok moskusokser der stod nede ved Lake Fergusson. Nogle af os var rene kyllinger og jeg tror ikek at jeg var indenfor 20 meter af dem før jeg ikke turde mere, men Ino Fleicher og Mathias Ingemand var meget tættere på.
Mathias vandt. Han var i hvert fald indenfor otte meter før en af tyrene fik nok og satte af. Havde vi også sat en præmie af til den der kunne løbe hurtigst af os mennesker så havde Mathias også vundet den.

Det nok mest fotograferede skilt i Grønland

Nå, men jeg stod så der som den erfarne grønlandsguide og skulel forbi de der okser så jeg tænkte at hvis jeg nu gik resolut og støjende frem så skred de nok! Det gjorde de ikke, men en ung tyr satte af i min retning og jeg smed hurtigt rygsækken og spænede hen til de andre der stod grinende og kikkede på.

Tyren opgav og luntede tilbage, men nu lå min rygsæk derhenne og okserne græssede roligt videre mens jeg stod forrevet i ansigtet af pilebuskenes grene som jeg havde spurtet igennem.

Nu prøvede vi at gå skulder mod skulder rem mod dyrene og på den måde se store ud og nu gad okserne åbenbart ikke mere men satte af i samlet flok op ad fjeldsiden og vi kunne komme videre men nogen forsinkelse.

ATC er med årene blevet en populær vandrerute. Den er cirka 130 kilometer lang og strækker sig fra Sisimiut ude ved kysten og til Kangerlussuaq. En flot tur der sagtens kan anbefales og som mange vandrer. Erik B. Jørgensen beskriver turen her!

Naturen herinde ved indlandsisen er storslået, men bølgende græssletter og græsende moskusokser der fører fantasiens tanker hen på efteristidens store sletter hvor man forventede at se mammutter og andet, men må nu 'nøjes' med moskusokser, men det er nu imponerende nok.

Man kan også vandre  fra Kangerlussuaq og ind til indlandsisen gennem sandflugtsdalen hvilket giver cirka 25 kilometer tung vandring. Her kører turistbureauets firehjulstrækkere også  turister ind tæt på Russel gletsjer, men det bliver isen ikke mindre imponerende af.

Et tip her er selv at foretage turen medbringende telt ved at vandre op ad Køkkenfjeldet bag købmanden til søerne ovenfor og så vandre med flot udsigt ind til isen. En ganske imponerende tur som også er let når først man har møvet sig op ad fjeldet.

Ilulissat

Ilulissat sygehus og isfjeldsbanken i baggrunden

Miljøet ved Ilulissat er meget anderledes end i de fleste andre egne af Grønland. Hvor Kangerlussuaq er en forhenværende amerikansk base, med den byggestil man kan forestille sig en sådan har, er Ilulissat en rigtig grønlandsk by ligesom Sisimiut. Det er i de oprindelige grønlandske byer og bygder man oplever Grønlands særegne kultur, og byggestilen med de mange forskelligfarvede træhuse, vi kender så godt fra billeder fra Grønland.

Ilulissat betyder 'byen ved isen' og is er her! Hundrede meter høje isfjelde rager op over byen ude på isfjedsbanken, hvor de står 'i kø' og venter på at have smeltet så meget af bunden, at de kan flyde over banken. Et betagende syn der sætter sig varige spor på nethinden.

Ilulissat er også Knud Rasmussens fødeby. Her voksede Knud op i et grønlandsk miljø, men med en dansk far og en mor med grønlandske aner, og fødehjemmet fungerer den dag i dag som museum der er et besøg værd når man er i byen.

Rodebay, eller Oqatsuut som den hedder på grønlandsk, er oprindelig en hollandsk hvalfangerstation der efter hollænderne forlod den, blev en grønlandsk bygd. Små træhuse i de kendte klare farver præger bygden, men hist og her ses spor af hvalfangst der stadig drives fra stedet, men nu af grønlandske fangere.

Et ophold i bygden er altid en dags tid værd og der findes faktisk overnatningsmuligheder her, men ellers er det jo gratis at telte.


Læs mere om Grønland her!
Og har du lyst til at tage med på en tur så se under Fanen 'Tag med på tur' i toppen af denne side!