Gennem nogen tid har flere spurgt om hvordan jeg finder ruter i fjeldet. Altså ruter udenfor de markerede eller umiddelbart mulige ruter.
I min bog "Kebnekaisefjeldene" har jeg beskrevet mange ruter udenfor stierne, ja faktisk alle dem jeg gennem mange år har udviklet. Men hvordan har jeg så fundet dem?
Teknikken er at være megetopmærksom på alt i fjeldet når man færdes i det.
Undervejs på mine ture skriver jeg dels dagbog med notater om terrænet og kik ind i sidedale og andre steder. Jeg noterer mig nøje, i hukommelsen, hvordan terrænet er at vandre i og sammenligner med med kortets højdekurver.
Når jeg så sidder hjemme og skal planlægge en ny rute der skal efterprøves sammenligner jeg mine notater og min hukommelse. Ser på højdekurver fra andre ture og beregner ud fra dem om den nye jeg er igang med ser ligesådan ud. Altså at jeg kan gå der.
Gør man det skal man lige holde sig for øje at ækvidistancen, altså afstanden mellem kurverne godt kan være 20 meter så derfor kan man ikke altid være sikker på at der ikke gemmer sig en afgrund. Derfor laver jeg alternativer de steder hvor jeg er i tvivl, men det kan sagtens gå galt alligevel.
Fx havde jeg for mange år siden planlagt en rute bagom Sealggamassivet ved at gå ind Geargevággi lige syd for Čeakča-passet mod Huvkijávri.
På næste tur skulle den prøves. Fra passet vandrede jeg nedad mod Sealgga-hytterne ad Kungsleden. Da jeg skulle dreje mod vest kort efter passet og ind i Geargevággi fulgte jeg ikke stien ret langt men drejede fra og gik vest for det lille vandløb og ind i dalen som så let ud.
Ved et tættere eftersyn på dalmundingen så den ikke så let ud alligevel men prøves skulle den. I forhold til at der ingen sti er så var den ikke så slem alligevel men stenet er der. De små vandløb som jeg også var lidt luren på, var heller ikke noget problem og da jeg nåede dalskellet og begyndte at gå nedad igen skiftede jeg side og drejede sydvest og det viste sig at være en fejl for de vandløb jeg mødte der kunne jeg ikke krydse så jeg måtte gå tilbage igen og nu krydsede jeg helt over nord om Luohttijávri og helt over til renvokterhytten hvor jeg let kunne passere og nå ned til Nordkalottleden og over broen og ned til stien til Huvkijávri-hytten.
Selvfølgelig kan ruten vandres men jeg var alligevel ikke helt tilfreds idet den fordrede at jeg enten skulle vandre Kungsleden mellem Alisjávri-hytterne eller komme fra Nállu-hytten i Stuor Reaiddavággi gennem Šielmmávággi og derfra gå op i Čeakčapasset for at nå Geargevággi.
Ruten måtte tænkes helt om.
Til Alisjávri-hytterne kan man komme til fra flere sider uden at skulle gå Kungsleden, selvom man selvfølgelig også kan gøre det.
Fra hytterne her kan man så følge Kungsledens oprindelige linjeføring der var på vestsiden af Aliseatnu indtil den blev lagt om for mange år siden.
Ad den vej kan man følge elven helt ind til dens kilder og i daltærskelen der krydse ned mod Huvkijávri. Herfra er det meget lettere at vandre ned forbi renvokterhytten og videre til Huvkijávri.
Kik på kortet og sammenlign selv.
Hvis du synes det virker for uoverskuelig på min måde så køb min bog eller eksperimentel selv men husk at det ikke kun er højdekurverne du skal tage hensyn til. Vandløbene kan også bremse dig og selvom du "slipper igennem" et år kan vandstanden være helt anderledes andre år.
Inden jeg guider en tur gennem disse ukendte ruter har jeg altid gennemvandret dem flere gange for at være sikker på vandløbene og så gik det alligevel galt i 2020 hvor vi blev stoppet af vand og måtte rekvirere helikopterhjælp. Vi kunne have ventet en dag eller to indtil vandløbene faldt lidt men så ville vi ikke have haft tid nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar