onsdag den 27. januar 2021

Fra Grønland til Stillehavet af Knud Rasmussen - boganmeldelse

Fra Grønland til Stillehavet udkom første gang for mange år siden. Den første udgave er fra 1925 så vidt jeg husker. Jeg har den ikke men jeg har flere andre udgaver og den findes også i Knud Rasmussens mindeudgave fra1934 som er en samling af alle hans bøger.

Den nye udgave her indeholder er et gigaværk af dimensioner og enorm flot.

Her har bogen fået ærespladsen på isbjørneskindet

Bogen beskriver den 5. Thule-ekspedition fra 1921 - 1924 og var Knud Rasmussens betydeligste og vel også den mest berømte af hans ekspeditioner.

Målet var at udforske inuitstammer fra Grønland over Canada og helt til Alaska for at samle folkesagn og studere inuitstammernes kulturer og sprog.

Bogen her er selvfølgelig meget andet end det. Den er også en beskrivelse af en fantastisk slæderejse gennem ukendt land.




Bogen beretter om en storslået ekspedition der gennem 3 år gennemrejste store dele af inuitternes verden. For mig har Knud lige fra min barndom været den der har ansporet mig til mine mange rejser både i Grønland og i de nordiske fjeldområder så jeg er naturligvis begejstret. Hele min barndom har jeg læst om hans ture og ekspeditioner.

Har du også interesse for polarekspeditionerne så er dette en bog du må eje og for mig hører den til de bøger man må eje og læse.



Bogen er ikke en total gengivelse af tidligere udgaver men en udvidet udgave med kort og optegnelser som ikke tidligere har været udgivet og så indeholder den også langt flere fotografier end tidligere udgivelser - og så er billederne optimeret digitalt.

For alle os der interessereer og for Grønlands og inuitternes historie er dette et af de værker der bør læses.

Bogen er flot og kæmpestor. 320 x 260 x 65 mm og som sådan ikke lige en man læser i sengen eller liggende på sofaen.

Fakta:

Fra Grønland til Stillehavet af Knud Rasmussen
Forord af Kirsten Hastrup
Forlag: Lindhard og Ringhof
Udgivelse: 2020
Sidetal: 800
Indbinding: Indbundet
ISBN-13: 9788711989371
Pris: 384,95

Ingen kommentarer:

Send en kommentar