tirsdag den 17. maj 2016

Knud Rasmussen "Den Store Slæderejse"

Ja jeg ved det godt! Det er en gammel bog og en gammel mand født i 1879 i Ilulissat som søn af en danske præst og døde alt for tidligt i en alder af kun 54 år i 1933.
Jeg kan ikke huske ham selvom jeg heller ikke er ung mere, men jeg husker hans eftermæle som allerede da jeg var barn satte de spor i mig der senere har ført til et langt liv med friluftsliv der den dag i dag ikke er stoppet.


Jeg pløjede mig allerede i de tidlige barneår igennem alt hvad Knud Rasmussen havde udgivet og som jeg kunne finde på biblioteket, og læste med interesse og eventyrlyst om slædefærder i øde arktiske egne, og drømte mig afsted på min egen hundeslæde.

Her mange år efter står min slæde på terrassen ved vores hus i Herfølge, og alle Knud Rasmussens udgivelser står på reolerne i mit arbejdsværelse, der rummer et stort bibliotek af arktisk litteratur og rejseberetninger.

Den opmærksomme vil lægge mærke til at min slæde er østgrønlandsk, mens Knuds er vestgrønlandsk.

Det er flere år siden jeg sidst læste Knud Rasmussen, men Gyldendals genoptryk af "Den Store Slæderejse" samtidig med et genoptryk af Niels Barfoeds fantastisk gode biografi om Knud (ja jeg tillader mig at være på fornavn idet jeg syntes jeg ligesom kender ham), fik mig atter til at læse om slæderejsen. En slæderejse der er foretaget uden lige i historien og det på et tidspunkt hvor store dele af Nordgrønland, Canada og Alaska stadig var ukendt land.

Slædeturen starter i Hudson Bay og fører gennem ismarkerne tværs over det Nordamerikanske kontinent til Beringstrædet.
Målet var at samle etnografisk materiale via de mange eskimoiske bopladser slæderejsen førte igennem.

Fakta:
Titel: Den Store Slæderejse
Forfatter: Knud Rasmussen
Forlag: Gyldendal
Bog: Paperbag
Sideantal: 272
ISBN: 978-87-02-19073-1
Pris: 129,95










Efter at have læst Knuds bøger ville jeg gerne lære manden bag rejserne bedre at kende men da Knud var død mange år før jeg blev født måtte dette ske ved at læse biografier og dem har der været nogle stykker af gennem tiderne, men den absolut bedste er den Niels Barfoed har skrevet og som for nyligt er blevat genoptrykt efter at have været udsolgt fra forlaget.

Fakta:
Titel: Manden Bag Helten
Forfatter: Niels Barfoed
Forlag: Gyldendal
Bog: Paperbag
Sideantal: 464
ISBN: 978-87-02-20223-6
Pris: 199,95

Ingen kommentarer:

Send en kommentar