For de der interesserer sig for geologi og geologiske aktiviteter i jordskorpen der har haft betydning for vores geografi og udvikling i tidligere tider , er dette et interessant skrift!
I løbet af de sidste 540 mio. år har livet på Jorden været ramt af mange kriser. Seks rigtig store kriser er forbundet med masseuddøen, hvor mange organismer blev udslettet og livet på Jorden ændrede sig. En masseuddøen, hvis primære årsag sandsynligvis var voldsom vulkansk aktivitet, fandt sted i slutningen af Trias-perioden for ca. 201,5 mio. år siden. I den danske og svenske undergrund findes sedimentære lag fra grænsen mellem Trias- og Jura-perioderne, som er særligt egnede til at vise, hvordan økosystemerne på land og i relativt kystnære havområder reagerede under og efter denne krise.
Dette nummer af Geoviden fokuserer på Trias–Jura-lagserien på Sjælland og i Skåne. Forfatternes undersøgelser viser en række hændelser, som indikerer en kompleks sammenhæng mellem ændringerne i atmosfæren og især de ændringer, der skete på land. Der er mange 'brikker' i et stort puslespil, der skal samles, før historien kan fortælles, og geologernes arbejdsredskaber til at løse puslespillet spænder vidt. En væsentlig del af disse redskaber bliver beskrevet i bladet: sedimenter og strukturer i borekerner, indholdet af fossiler, variationer i mængden af iltisotopen 13C, indholdet af pollen mv., som alt sammen er med til at give geologerne en idé om, hvordan landskabet så ud, da aflejringerne blev dannet.
I den sidste del af bladet samles brikkerne og historien fortælles i 4 'øjebliksbilleder', hvor hver situation, fra ørken over sumpskove og efterfølgende erosion til reetablering af vegetation, er vist ved kort og tegninger af, hvorledes man tror, der har set ud i det givne øjebliksbillede, samt fotos af nutidige, tilsvarende landskaber.
Læs Geoviden nr. 1, 2016: En krise i livets historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar