Hængekøjen eller hammock'en som nogle foretrækker at kalde den, har vundet indpas i dansk friluftsliv og det med rette.
Den nye lovgivning i statsskovene åbner for nye muligheder for friluftslivet i Danmark, men også i de Sydsvenske skove hvor skovbunden ofte, eller mange steder, er ujævn har hængekøjen sine fordele.
I weekenden 12. - 13. december ´15 var vi på en lille tur i Hareskoven, dels for at afholde et lille julearrangement i Outsite-regi, men også, for mit vedkommende, for at modificere mit suspension til min Hennessys 'Backpacker Ultra Lite Azym Zip' hængekøje.
Ikke at det suspension der fulgte med ikke var godt nok, men for at skabe en letter måde at hænge køjen op på.
Den normale, eller den der følger med er en snor i hver ende af køjen og 2 treehuggers til at sætte omkring de 2 træer. Det virker for så vidt fint, men det er lidt bøvlet både at skulle stramme op og binde knob samtidig.
Et andet system og det jag sammen med Zach fremstillede i weekenden består af treehuggers, en løkke på snorene og derimellem woopie slynger og det koncept fungerer fint.
Den røde lampe, en Orbiloc, er blot for at jeg kan finde køjen i mørke.
torsdag den 17. december 2015
onsdag den 16. december 2015
Fjeldguidens mareridt - en artikelserie
Igennem 5 uger har jeg bragt et afsnit hver uge om sommerens Laplandstur. En tur der ikke helt blev som den var planlagt hjemmefra idet snemængden i fjeldet var ekstrem og lå langt hen på sommeren.
Artikkelserien bliver løbende bragt på outsite.org og kan følges der:
Fik du ikke læst del I så er den her!
Fik du ikke læst del II så er den her!
Fik du ikke læst del III så er den her!
Fik du ikke læst del IV så er den her!
Del V bringes tirsdag den 22. december 2015.
Artikkelserien bliver løbende bragt på outsite.org og kan følges der:
Fik du ikke læst del I så er den her!
Fik du ikke læst del II så er den her!
Fik du ikke læst del III så er den her!
Fik du ikke læst del IV så er den her!
Del V bringes tirsdag den 22. december 2015.
lørdag den 5. december 2015
Europas vadefugle - Lars Gejl
Så er der endnu et pragtværk af Lars Gejl!
Lars er kendt som en meget dygtig fotograf og som forfatter til en hel stribe af unikke fugle bøger Europas Vadefugle er ingen undtagelse.
En helt ny, meget omfattende, rigt illustreret og unik udgivelse om de 83 vadefuglearter, der yngler og/eller optræder regelmæssigt eller som sjældne trækfugle og gæster i Europa.
3 hovedafsnit:
1. Sammenligningstavler med fritlagte fotos af henholdsvis stående og flyvende brokfugle, ryler, klirer, bekkasiner og svømmesnepper - alle i henholdsvis deres voksne og ungfugledragter med pile, der peger på de vigtige detaljer, der karakteriserer pågældende art i forhold til de andre.
2. rigt illustreret gennemgang af hver af de 83 arter mht deres forekomst,økologi, adfærd, ynglebiologi, stemme og udbredelse. Læs om de forskellige brokfugle, ryler, klirer, sneppefugle, bekkasiner og svømmesnepper.
3. rigt illustreret generel beskrivelse af vadefuglenes topografi, økologi, adfærd, træk, ynglebiologi og fældningsfaser - samt et silhuet afsnit af alle arter stående såvel som flyvende for hurtig identifikation.
Fakta
Type: Indbundet
ISBN: 9788702171594
Udgave: 1
Udgivet: 27.10.2015
Sider: 370
Pris: 399,95
Lars er kendt som en meget dygtig fotograf og som forfatter til en hel stribe af unikke fugle bøger Europas Vadefugle er ingen undtagelse.
En helt ny, meget omfattende, rigt illustreret og unik udgivelse om de 83 vadefuglearter, der yngler og/eller optræder regelmæssigt eller som sjældne trækfugle og gæster i Europa.
3 hovedafsnit:
1. Sammenligningstavler med fritlagte fotos af henholdsvis stående og flyvende brokfugle, ryler, klirer, bekkasiner og svømmesnepper - alle i henholdsvis deres voksne og ungfugledragter med pile, der peger på de vigtige detaljer, der karakteriserer pågældende art i forhold til de andre.
2. rigt illustreret gennemgang af hver af de 83 arter mht deres forekomst,økologi, adfærd, ynglebiologi, stemme og udbredelse. Læs om de forskellige brokfugle, ryler, klirer, sneppefugle, bekkasiner og svømmesnepper.
3. rigt illustreret generel beskrivelse af vadefuglenes topografi, økologi, adfærd, træk, ynglebiologi og fældningsfaser - samt et silhuet afsnit af alle arter stående såvel som flyvende for hurtig identifikation.
Fakta
Type: Indbundet
ISBN: 9788702171594
Udgave: 1
Udgivet: 27.10.2015
Sider: 370
Pris: 399,95
fredag den 4. december 2015
Grønland 2016
Med de mange års erfaring jeg efterhånden har med at arrangere vandreture i Lapland og i Grønland, er det en smal sag at ryste en spændende tur ud af ærmet - eller er det?
Ilulissat og området omkring byen har altid fascineret mig skønt jeg aldrig har boet der. Jeg har boet 3 år i Tasiilaq på østkysten og 7 i Nuuk, men altså aldrig i Ilulissat, eller Jacobshavn som den hedder på dansk.
Men jeg har været på jagt og på vandreture mange gange i området og det fascinerende ved området er isens nærhed. Ilulissat Isfjords gletsjerstrøm der skubber vældige isfjelde ud i havet er et fantastisk syn.
Men nu havde vi jo lige i 2015 vandret den traditionelle tur ind langs Isfjorden og derefter over til bygden Oqatsut (Rodebay), så den ville jeg ikke slå op igen.
Tilgengæld har jeg tidligere vandret fra Eqi Sermia og langs indlandsisen tilbage til Ilulissat, og den tur kunne jeg faktisk godt tænke mig at gå igen.
Turen indebærer en sejlads fra Ilulissat og op til Eqi. Derfra vandrer man langs isfronten med overgange over et par gletsjertunger, for at passere floderne fra indlandsisen. Disse er nemlig meget vanskelige for ikke at sige umulige af vade.
En tur som denne bliver en anelse mere kostbar end jeg syntes om, men også flot hvis den kan gennemføres. Kan den ikke det risikerer man at skulle rekvirere bådtransport på et eller andet sted på ruten, og det koster yderligere penge. Derudover skulle vi også have gletsjerudrustning med for at vandre på isen, og dette vejer. Isen passerer man ikke uden udstyr og kundskaber, men som nævnt havde jeg været på indlandsisen før, og har desuden undervist i og guidet gletsjervandringer både på Østkysten og i Lapland, så den del af det var i orden.
Nu er det nogle år siden efterhånden at jeg havde været i området langs indlandsisen, så lidt research skulle der til, men det kunne jeg sagtens tage løbende efter at turen var annonceret - for så stor forskel kunnen der vel ikke være fra dengang og til nu? Det kunne der så!
Min friske research viste at det nu til dags faktisk er en ret tvivlsom affære at vandre strækningen. Afsmeltning af indlandsisen, og den derved forværrede udvikling af terrænet med randmoræner og kviksand, fik mig til at tage turen af. En guidet tur skal kunne gennemføres planmæssigt, og det skal i hvert fald ikke være forhåndsresearch der skal gøre den tvivlsom.
Man kan leve med at sne og vand kan ændre ens planer i uheldige år, som for eksempel på min guidede sommertur i Lapland i 2015, hvor der var uforholdsmæssigt megen sne der lå langt hen på sommeren, men man planlægger ikke en tvivlsom fjeldtur!
Nu var "gode dyr jo rådne" som man siger! Hvad skulle jeg så? Helt aflyse grønlandsturen? Altså droppe de grønlandsture som jeg omsider, og efter mage overvejelser, atter havde taget op?
Det kunne der ikke være tale om og desuden har jeg erfaringer med andre, og mere sikre områder for vandreture i Grønland. Jeg kunne naturligvis tage SCT (Arctic Cirkle Trail) mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, men den er der andre der har taget, så den må de gerne have for sig selv sammen med alle andre. Det er trods alt en markeret vandrerute og folk der har læst mine skriverier herinde, ved at det ikke lige er mig. Skal folk betale for en guidet tur skal turen helst være unik, så de får noget de ikke ville kunne lave selv. Dette forhold er specielt i Grønland hvor jeg plejer at forlange, at folk er rimelig selvkørende og har været på fjeldet før. I lapland kan man bedre lave guidede begynderture.
Så skulle kortsamlingen gennemrodes for at finde kortet over området ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), for her havde jeg også for år tilbage, dengang jeg havde Vildmarksskolen og Vildmarksrejser, "opfundet" en flot og anderledes tur i.
Denne tur fører fra lufthavnen ind mod øst og indlandsisen, som man kommer helt ind til.
Det er dog ikke den turistede tur gennem Sandflugtsdalen som alle turister skal køre ind i firehjulstrækkere for at se, men en tur helt udenfor markerede stier.
Turen mangler et af de elementer, eller faktisk to, som jeg gerne vil have med på Grønlandsture, og det er dels kultur og dels isfjelde i havet, og det kan Kangerlussuaq faktisk ikke rigtigt byde på.
Til gengæld er en tur her i området, en man kan komme til direkte med Danmarksflyveren og altså uden at skulle skifte fly og bruge penge på det også, og så er der moskusokser og et meget rigere dyreliv end ved Ilulissat.
Efterhånden som jeg fik gennemarbejdet denne tur blev jeg mere og mere begejstret for den så nu er den er annonceret!
Hvis du også vil læse om turen og måske deltage så kan du se den her: "Vandretur blandt moskusokser - Grønland"
Ilulissat og området omkring byen har altid fascineret mig skønt jeg aldrig har boet der. Jeg har boet 3 år i Tasiilaq på østkysten og 7 i Nuuk, men altså aldrig i Ilulissat, eller Jacobshavn som den hedder på dansk.
Men jeg har været på jagt og på vandreture mange gange i området og det fascinerende ved området er isens nærhed. Ilulissat Isfjords gletsjerstrøm der skubber vældige isfjelde ud i havet er et fantastisk syn.
Men nu havde vi jo lige i 2015 vandret den traditionelle tur ind langs Isfjorden og derefter over til bygden Oqatsut (Rodebay), så den ville jeg ikke slå op igen.
Tilgengæld har jeg tidligere vandret fra Eqi Sermia og langs indlandsisen tilbage til Ilulissat, og den tur kunne jeg faktisk godt tænke mig at gå igen.
Turen indebærer en sejlads fra Ilulissat og op til Eqi. Derfra vandrer man langs isfronten med overgange over et par gletsjertunger, for at passere floderne fra indlandsisen. Disse er nemlig meget vanskelige for ikke at sige umulige af vade.
En tur som denne bliver en anelse mere kostbar end jeg syntes om, men også flot hvis den kan gennemføres. Kan den ikke det risikerer man at skulle rekvirere bådtransport på et eller andet sted på ruten, og det koster yderligere penge. Derudover skulle vi også have gletsjerudrustning med for at vandre på isen, og dette vejer. Isen passerer man ikke uden udstyr og kundskaber, men som nævnt havde jeg været på indlandsisen før, og har desuden undervist i og guidet gletsjervandringer både på Østkysten og i Lapland, så den del af det var i orden.
Nu er det nogle år siden efterhånden at jeg havde været i området langs indlandsisen, så lidt research skulle der til, men det kunne jeg sagtens tage løbende efter at turen var annonceret - for så stor forskel kunnen der vel ikke være fra dengang og til nu? Det kunne der så!
Min friske research viste at det nu til dags faktisk er en ret tvivlsom affære at vandre strækningen. Afsmeltning af indlandsisen, og den derved forværrede udvikling af terrænet med randmoræner og kviksand, fik mig til at tage turen af. En guidet tur skal kunne gennemføres planmæssigt, og det skal i hvert fald ikke være forhåndsresearch der skal gøre den tvivlsom.
Man kan leve med at sne og vand kan ændre ens planer i uheldige år, som for eksempel på min guidede sommertur i Lapland i 2015, hvor der var uforholdsmæssigt megen sne der lå langt hen på sommeren, men man planlægger ikke en tvivlsom fjeldtur!
Nu var "gode dyr jo rådne" som man siger! Hvad skulle jeg så? Helt aflyse grønlandsturen? Altså droppe de grønlandsture som jeg omsider, og efter mage overvejelser, atter havde taget op?
Det kunne der ikke være tale om og desuden har jeg erfaringer med andre, og mere sikre områder for vandreture i Grønland. Jeg kunne naturligvis tage SCT (Arctic Cirkle Trail) mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, men den er der andre der har taget, så den må de gerne have for sig selv sammen med alle andre. Det er trods alt en markeret vandrerute og folk der har læst mine skriverier herinde, ved at det ikke lige er mig. Skal folk betale for en guidet tur skal turen helst være unik, så de får noget de ikke ville kunne lave selv. Dette forhold er specielt i Grønland hvor jeg plejer at forlange, at folk er rimelig selvkørende og har været på fjeldet før. I lapland kan man bedre lave guidede begynderture.
Så skulle kortsamlingen gennemrodes for at finde kortet over området ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), for her havde jeg også for år tilbage, dengang jeg havde Vildmarksskolen og Vildmarksrejser, "opfundet" en flot og anderledes tur i.
Denne tur fører fra lufthavnen ind mod øst og indlandsisen, som man kommer helt ind til.
Det er dog ikke den turistede tur gennem Sandflugtsdalen som alle turister skal køre ind i firehjulstrækkere for at se, men en tur helt udenfor markerede stier.
Turen mangler et af de elementer, eller faktisk to, som jeg gerne vil have med på Grønlandsture, og det er dels kultur og dels isfjelde i havet, og det kan Kangerlussuaq faktisk ikke rigtigt byde på.
Til gengæld er en tur her i området, en man kan komme til direkte med Danmarksflyveren og altså uden at skulle skifte fly og bruge penge på det også, og så er der moskusokser og et meget rigere dyreliv end ved Ilulissat.
Efterhånden som jeg fik gennemarbejdet denne tur blev jeg mere og mere begejstret for den så nu er den er annonceret!
Hvis du også vil læse om turen og måske deltage så kan du se den her: "Vandretur blandt moskusokser - Grønland"
Grønlands Geologi udforskes - et glimt af geologernes arbejde
Henrik Højmark Thomsen har været så venlig at tilsende mig et eksemplar af denne fantastiske bog.
Bogen kom med posten i går så jeg har ikke fået mulighed for andet end at se den igennem og læse korte passager, men jeg kan love at det er noget af et værk!
Ikke nok med at bogen er fantastisk flot, men den virker også vældig godt gennemarbejdet og er rigt illustreret. Absolut en bog man må eje og læse hvis man interesserer sig for Grønland!
336 sider med fokus på statens udforskning af Grønland - rigt illustreret
Over 580 figurer og billeder om Grønlands geologiske udforskning
Over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarere
Grafisk oversigt med de vigtigste begivenheder og indsatser gennem årene
Forfatter: Niels Henriksen
Tekstredaktion: Henrik Højmark Thomsen og Jane Holst
Billedredaktion: Niels Henriksen
Layout og DTP: Henrik Klinge Pedersen/Carsten Egestal Thuesen
Omslag: Carsten Egestal Thuesen
Illustrationer: Eva Melskens
Reprografisk arbejde: Benny Schark/Jakob Lautrup
Omfang: 336 sider
Størrelse: 22 x 29,7 cm
Antal billeder og figurer: 581
Antal fakta-bokse: 99
Udgivet: 27. november 2015
ISBN: 978-87-7871-408-4
Pris: 250 kroner inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse
Bogen kan købes hos:
GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00
E-mail: bogsalg@geus.dk
Uddybende information:
Grønlands nøgne fjeldområder giver en enestående mulighed for at undersøge landets geologiske opbygning og studere de geologiske processer og bjergarter. Derfor har geologer fra mange forskellige lande gennem årene benyttet Grønland som studieområde og derigennem har man i dag en meget bred viden om landets ca. 3800 millioner år lange geologiske tilblivelseshistorie.
Geologiske undersøgelser af landområderne har hovedsagelig fundet sted fra 1946 efter Anden Verdenskrigs afslutning, medens den egentlige udforskning af havområdernes geologiske opbygning først begyndte i slutningen af 1960'erne.
I landområderne er de mange undersøgelser først og fremmest foretaget af statens Grønlands Geologiske Undersøgelse, GGU, der fra 1995 bliver videreført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Mange andre undersøgelser er udført i forbindelse med private mineselskabers mineralefterforskning og i forbindelse med en række universiteters aktiviteter.
Vor viden om havområdernes geologiske opbygning stammer fra et stort antal GGU/GEUS projekter, men fra 1990'erne har olie- og efterforskningsselskabernes geofysiske undersøgelser og deres forskellige dybe boringer været den væsentligste kilde til vor viden om disse områders opbygning.
De fleste studier er foretaget af GGU/GEUS, der siden 1946 har forestået den offentlige indsats med deltagelse af danske og udenlandske forskere. Om sommeren er der blevet sendt omkring 100 geologer med deres assistenter på feltarbejde i Grønland. De har med deres ekspeditioner dækket det enorme land til fods, med skib, fly og helikopter.
Store dele af Grønland er ubeboet og det har derfor været nødvendigt at arrangere feltarbejdet som ekspeditioner og selv sørge for transport, forsyninger og indkvartering. Næsten 70 sæsoner er det blevet til. Uden for feltsæsonerne er det omfattende materiale blevet bearbejdet i laboratorierne og dokumenteret i form af hundredvis af videnskabelige afhandlinger og kort.
Resultatet er, at man i dag har en bred viden om hele landets geologiske opbygning, hvilket er en afgørende forudsætning for private mine- og olieselskabers efterforskning af råstoffer, der kan bidrage til samfundets økonomiske udvikling.
Bogens forfatter Niels Henriksen har været ansat som geolog ved GGU/GEUS fra 1963 til 2000 og har som statsgeolog gennem mange år været leder af den geologiske kortlægning. Han har fra sin tid som student deltaget i arbejdet og har haft i alt 35 somres feltarbejde i Grønland, og han har deltaget i mange af de ekspeditioner, der er beskrevet i bogen.
Bogen er rigt illustreret og indeholder over 580 figurer og billeder og over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer, som forfatteren har arbejdet sammen med.
Indhold:
Forord
Indledning
Skridt på vejen
Kapitel 1: Geologiske undersøgelser i Grønland før 1945
Kapitel 2: Geologiske undersøgelser i landområderne efter 1945
Kapitel 3: Geofysiske og geologiske undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 4: Starten på GGU's regionale undersøgelser
Kapitel 5: Systematisk geologisk kortlægning
Kapitel 6: Kvartærgeologi og glaciologi
Kapitel 7: Statens undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 8: Malmgeologi
Kapitel 9: Oliegeologi og kulundersøgelser
Kapitel 10: Geokemiske undersøgelser og kortlægning
Kapitel 11: Geofysiske undersøgelser med kortlægning af landområderne
Kapitel 12: Feltarbejde og logistik
Kapitel 13: Feltarbejde i Nord- og Østgrønland
Kapitel 14: Den administrative struktur
Kapitel 15: Dansk Lithosfærecenter - DLC
Kapitel 16: Laboratorierne ved GGU/GEUS
Kapitel 17: Støttefunktioner for det geologiske arbejde
Kapitel 18: Publikationer og PR-virksomhed
Kapitel 19: Efterskrift og tak
Referencer
Stikordsregister
Eksempler:
Bogen kom med posten i går så jeg har ikke fået mulighed for andet end at se den igennem og læse korte passager, men jeg kan love at det er noget af et værk!
Ikke nok med at bogen er fantastisk flot, men den virker også vældig godt gennemarbejdet og er rigt illustreret. Absolut en bog man må eje og læse hvis man interesserer sig for Grønland!
Grønlands geologi udforskes - glimt af geologernes arbejde
Igennem
mange år har geologer hver sommer trasket igennem Grønlands fjelde for
at kortlægge geologien. Bogen fortæller om deres arbejde og giver
læseren indblik i, hvad de lavede, hvordan de boede, hvad de spiste, og
hvilke skibe, fly og helikoptere de brugte for at komme rundt i det
store land med den barske natur.
336 sider med fokus på statens udforskning af Grønland - rigt illustreret
Over 580 figurer og billeder om Grønlands geologiske udforskning
Over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarere
Grafisk oversigt med de vigtigste begivenheder og indsatser gennem årene
Forfatter: Niels Henriksen
Tekstredaktion: Henrik Højmark Thomsen og Jane Holst
Billedredaktion: Niels Henriksen
Layout og DTP: Henrik Klinge Pedersen/Carsten Egestal Thuesen
Omslag: Carsten Egestal Thuesen
Illustrationer: Eva Melskens
Reprografisk arbejde: Benny Schark/Jakob Lautrup
Omfang: 336 sider
Størrelse: 22 x 29,7 cm
Antal billeder og figurer: 581
Antal fakta-bokse: 99
Udgivet: 27. november 2015
ISBN: 978-87-7871-408-4
Pris: 250 kroner inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse
Bogen kan købes hos:
GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00
E-mail: bogsalg@geus.dk
Uddybende information:
Grønlands nøgne fjeldområder giver en enestående mulighed for at undersøge landets geologiske opbygning og studere de geologiske processer og bjergarter. Derfor har geologer fra mange forskellige lande gennem årene benyttet Grønland som studieområde og derigennem har man i dag en meget bred viden om landets ca. 3800 millioner år lange geologiske tilblivelseshistorie.
Geologiske undersøgelser af landområderne har hovedsagelig fundet sted fra 1946 efter Anden Verdenskrigs afslutning, medens den egentlige udforskning af havområdernes geologiske opbygning først begyndte i slutningen af 1960'erne.
I landområderne er de mange undersøgelser først og fremmest foretaget af statens Grønlands Geologiske Undersøgelse, GGU, der fra 1995 bliver videreført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Mange andre undersøgelser er udført i forbindelse med private mineselskabers mineralefterforskning og i forbindelse med en række universiteters aktiviteter.
Vor viden om havområdernes geologiske opbygning stammer fra et stort antal GGU/GEUS projekter, men fra 1990'erne har olie- og efterforskningsselskabernes geofysiske undersøgelser og deres forskellige dybe boringer været den væsentligste kilde til vor viden om disse områders opbygning.
De fleste studier er foretaget af GGU/GEUS, der siden 1946 har forestået den offentlige indsats med deltagelse af danske og udenlandske forskere. Om sommeren er der blevet sendt omkring 100 geologer med deres assistenter på feltarbejde i Grønland. De har med deres ekspeditioner dækket det enorme land til fods, med skib, fly og helikopter.
Store dele af Grønland er ubeboet og det har derfor været nødvendigt at arrangere feltarbejdet som ekspeditioner og selv sørge for transport, forsyninger og indkvartering. Næsten 70 sæsoner er det blevet til. Uden for feltsæsonerne er det omfattende materiale blevet bearbejdet i laboratorierne og dokumenteret i form af hundredvis af videnskabelige afhandlinger og kort.
Resultatet er, at man i dag har en bred viden om hele landets geologiske opbygning, hvilket er en afgørende forudsætning for private mine- og olieselskabers efterforskning af råstoffer, der kan bidrage til samfundets økonomiske udvikling.
Bogens forfatter Niels Henriksen har været ansat som geolog ved GGU/GEUS fra 1963 til 2000 og har som statsgeolog gennem mange år været leder af den geologiske kortlægning. Han har fra sin tid som student deltaget i arbejdet og har haft i alt 35 somres feltarbejde i Grønland, og han har deltaget i mange af de ekspeditioner, der er beskrevet i bogen.
Bogen er rigt illustreret og indeholder over 580 figurer og billeder og over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer, som forfatteren har arbejdet sammen med.
Indhold:
Forord
Indledning
Skridt på vejen
Kapitel 1: Geologiske undersøgelser i Grønland før 1945
Kapitel 2: Geologiske undersøgelser i landområderne efter 1945
Kapitel 3: Geofysiske og geologiske undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 4: Starten på GGU's regionale undersøgelser
Kapitel 5: Systematisk geologisk kortlægning
Kapitel 6: Kvartærgeologi og glaciologi
Kapitel 7: Statens undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 8: Malmgeologi
Kapitel 9: Oliegeologi og kulundersøgelser
Kapitel 10: Geokemiske undersøgelser og kortlægning
Kapitel 11: Geofysiske undersøgelser med kortlægning af landområderne
Kapitel 12: Feltarbejde og logistik
Kapitel 13: Feltarbejde i Nord- og Østgrønland
Kapitel 14: Den administrative struktur
Kapitel 15: Dansk Lithosfærecenter - DLC
Kapitel 16: Laboratorierne ved GGU/GEUS
Kapitel 17: Støttefunktioner for det geologiske arbejde
Kapitel 18: Publikationer og PR-virksomhed
Kapitel 19: Efterskrift og tak
Referencer
Stikordsregister
Eksempler:
Grafisk oversigt med de vigtigste begivenheder og indsatser gennem årene. Forstør illustrationen
Over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer. Forstør illustrationen
Mange fotos og helside billeder pryder bogen. Forstør illustrationen
Beskrivelse af hvilke skibe, fly og helikoptere geologerne brugte for at komme rundt i Grønland. Forstør illustrationen
Fakta-bokse med beskrivelse af udvalgte arbejdsmetoder, som geologerne
og geofysikerne har taget i brug under den geologiske udforskning af
Grønland. Forstør illustrationen
Abonner på:
Opslag (Atom)