Ny stil i grej!

Da jeg startede med at fjeldvandre i 1969, var udvalget af udstyr på markedet ikke så stort som det er i dag.

Udstyrsbutikker som vi kender dem i dag, fandtes heller ikke. Man gik ned til en velassorteret sportsforretning, og så udvalget igennem. Her bestod udvalget som regel af rygsække fra Bergans eller Fjällräven, og Ajungilaq soveposer, mens Spejdersport der dengang vist kun lå i København, havde lidt mere, såsom Trangia og nogle avancerede benzinkøkkener fra Coleman etc.

Noget i den stil, bare i bomuld

Jeg lagde ud med et spidstelt jeg havde lånt. Et bomuldstelt med træstænger sammenføjet med messingferruler, der var meget almindeligt på den tid, før nylon blev rigtig populært. Der kom naturligvis vand ind gennem teltdugen når det regnede.

Jeg anskaffede selv en rygsæk. De mest populære populære på den tid var Bergans Viking, der var en rammerygsæk, og så var den orange!

En sovepose skulle jeg også have, og valget dengang faldt på en Ajungilaq Iglo. En tung sag der fyldte en del, men den skulle jo sidde uden på rygsækken på rammen, og temperaturgrænserne gjorde den velegnet til fjeldvandring. Jeg havde den og brugte den i øvrigt i mange år.

Fjällrävens bukser i G1000 væv fandtes også dengang, og sådan et par Grønlandsbukser købte jeg og så måtte det være det! Resten var blot hvad jeg havde af hverdagsting.

Som regntøj anvendte jeg en poncho, og så skal det nævnes, at man dengang gik i gummistøvler i de svenske fjelde, noget man aldrig ville gøre i dag! (For et par år siden mødte jeg dog en svensk far med 2 drenge på vel en 10-12 år, som alle gik i gummistøvler, så nogle hænger stadig ved det gamle. Manden havde naturligvis også en gammel rammerygsæk, så man kunne sagtens udbrede en teori om at han havde fjeldvandret før han blev gift, og nu tog det op sammen med det oprindelige udstyr og sine drenge.)

Jeg havde også en Trangia med spritbrænder, og frysetørret mad fra Blå Bånd, der dengang var førende på det markedet. Ellers var det havregryn og rugbrød og dåseleverpostej.

Vandrer med Fjällräven gyrosæk

Nogle sidder måske allerede nu og ryster på hovedet over, at man overhovedet kunne overleve uden GoreTextøj, og andet fancy high-tech-grej, men jeg overlevede faktisk på utallige fjeldture, helt op i firserne før jeg skiftede rammerygsækken, der godt nok blev skiftet ud med en Fjällräven såkaldt gyrosæk, senere. Med den slags udstyr, og mindst 25 kg på ryggen, har jeg gennemtravet de svenske fjelde fra Abisko i nord og til Kvikkjokk i syd, Kebnekaisefjeldene, Sarek, Padjelanta og også Jämtlandstriangelen ved Sylarma, Helags og Blåhammaren, og Hardangervidda, Jotunheimen og Narvikfjeldene i Norge.

Nogle gange har jeg vandret alene i en måned ad gangen, og op til 500 km på hver tur. Så lange ture gav en startvægt i rygsækken på op over de 30 kg, og noget afkortede dagsetaper de første dage.

Udviklingen på området har naturligvis også haft indflydelse på mit valg af grej op i tiden.

Rammerygsækken blev skiftet ud med en anatomisk rygsæk, først en Lowe, og senere store 110 liter sække fra Gregory, Trippelpoint tøj fra Lowe, der i 80’erne var et stort mærke i Danmark, senere afløst af The North Face hvis gule GoreTex-jakker lyste op både på fjeldet, og i bybilledet, hvor trendsætterer skiltede med en aktiv livsstil, sikkert uden at komme udenfor byportene, men sejt så det ud.

I rigtig mange år var jeg faktisk tilfreds når min rygsæk, kunne komme under de 25 kg til en 2- ugerstur på fjeldet i en 80 liter Gregory sæk.

Det gik jo også i mange år mens jeg stadig var ung og stærk, men efterhånden, og efter jeg fyldte 60 år blev byrden på 25 kg lidt tung, så næste grænse var på 18 kg, og det gik da nogle år.

Jeg troede ikke helt på kombinationen af Ultra Light og holdbarhed. De mange år i fjeldet både, sommer og vinter havde sat sine spor i min bevidsthed. Jeg havde oplevet rigtig dårligt vejr deroppe, og jeg ville gerne, og det vil jeg stadig, være sikker på at mit grej holder, og at jeg kan holde varmen og være tør under alle forhold.
Jeg er stadig ikke sikker på conceptet, men jeg har i sommer testet forskelligt grej i den retning.

De basale ting jeg mener der let kan spares på, selvom det koster nogle kroner, er telt, rygsæk, skaltøj og kogegrej.

Pinquin Surpass titan fra Spejdergear

Det ville så sige, at min benzinbrænder, der er en MSR Simmerlite blev skiftet ud med en Penquin Surpass Titan brænder, købt i Spejdergear, men det fordrede så, at jeg skiftede fra benzin til gas. Dette skift har jeg ikke været så hurtigt med, idet alt mit grej er baseret på benzin; altså ikke kun brænderen, men også min lejrlampe, som bruges på kanoture. Benzin har været let, idet jeg kun behøvede den mindste metalflaske til pumpen og daglig brug, mens reservebeholdningen kunne ligge i rygsækken i plasticflaskerne, der så efter brug, kunne bruges til at opbevare affald i under turen. Nu skulle jeg have metalgasdåser med som fylder det samme, uanset om de er fulde eller tomme. En dims til at punktere dem kan man imidlertid købe i udstyrsbutikkerne, og herefter kan de mases flade. Jeg kan nu skifte til gaslygte til kanoturene, og der bruge de halvtomme gasdåser så der ikke er spild. En ulempe med gas er ofte, at man pludselig har en bunke halv- og kvarttomme dåser liggende. Disse dåser kan også bruges til at fylde en evt gaslighter med, så man får firesæsongas på sin lighter. Dimsen til at fylde lighter fra dåserne, købes også i udstyrsbutikkerne.

Alt i alt kan skiftet godt forsvares på sigt, og er i hvert fald med til at bringe vægten ned. Brænder og gasdåse kan i øvrigt være i en 1,5 l titaniumgryde sammen med lighter, krydderier og andet hvis man pakker omhyggeligt.

Nu skulle jeg bo alene i et lille telt, samt kun lave mad til mig selv, under de to ture så en 1,5 liter gryde var lige i overkanten.

Kogesystemet se nu således ud!

Jagten gik nu ind på en 1 liter titaniumgryde. Der findes en del hvor siderne er højere end bunden er bred, og den slags ville jeg ikke have. Jeg bruger godt nok frysetørret proviant, men jeg syntes det vinder i smag ved at blive varmet ordentligt igennem i en gryde, frem for blot at hælde varmt vand i posen. Skal man koge noget, er et stort bundareal i gryden bedst, så de høje gryder duer ikke til det.
Hos Backpackinglight.dk fandt jeg en velegnet gryde, nemlig en titaniumgryde fra Ewernew – en super gryde jeg er blevet rigtig glad for. Den vejer næsten ingenting, og størrelsen på 1 liter er passende.

Så langt så godt, men nu til soveposen.

Jeg har en Apache fra Western Mountaneering, men det burde kunne gøres lettere og med mindre pakfylde, og her faldt valget på en Yeti Vib 600 også fra Spejdergear. Denne pose vejer 1 kg og fylder sammenpakket 15 x 15 x 32 cm hvilket er noget mindre end Apachen.

Min 80 liter Gregory rygsæk skulle så også udskiftes. Gregoryen er en god rygsæk der sidder perfekt på min ryg, men dens egenvægt er lidt høj. Imidlertid har jeg altid gået efter et godt bæresystem der kan holde rygsækken på plads uden at genere ,mens jeg vandrer så et ultra light bæresystem med tynde skulderstropper og hoftebærebælte, var jeg ikke så interesseret i lige umiddelbart. Jeg ville også være sikker på, at den nye og lettere rygsæk faktisk kunne holde til fjeldbrug, så valget faldt på en Deuter ATC Lite 50+10. Denne rygsæk har et bæresystem der ligner ”almindelige” rygsækkes, men sækken er meget lettere end Gregoryen og vejer 1,5 kg. Ikke ultra light, men en klar reduktion i forhold til Gregoryen.

Så skulle der vælges telt og det er en svær én!

Nordisk Svalbard i Hoigganvággi

Peter i Spejdergear foreslog, at jeg lånte et Nordisk Svalbard som vejer 1,5 kg. Dette lød meget godt, så det kom med på den første tur.

Så blev der pakket, og rygsækkens vægt endte på 14 kg med det hele. Hertil kom naturligvis støvler og det tøj jeg havde på samt vandrestave, et par Italienske Fizan fra Outdoor Rødovre, men alligevel 4 kg under hvad jeg havde med på forrige tur, så noget var der sparet.

Turen grejet blev testet på foregik i området syd og sydvest for Abisko.

Jeg må sige, at alt det nye grej fungerede perfekt undtagen teltet, som jeg vender tilbage til. Jeg skal lige nævne, at jeg også havde skiftet det ret tunge Arcteryx GoreTex skaltøj ud med et par lette Haglöfts bukser og en ditto jakke.

Bukserne holdt fint vandet ude, men jakken regnede det tværs igennem, hvilket betød at jeg tørrede tøj hver nat i 4 nætter i dunsoveposen. Jeg bruger silkelagenpose og soveposen holdt fint til det, men irriterende var det jo alligevel.

Teltet som var et Svalbard fra Nordisk, er et godt telt til en absolut rimelig pris. Det står i selv meget kraftig vind, det er let og hurtigt at slå op, og der er plads nok til én person + grej. Absiset er ikke så stort, og det er en kunst både at have støvler og rygsæk i det Et regnovertræk til rygsækken ville have kunne klare at den lå ude, men det gik. Det der imidlertid ikke passede mig er indgangen som er i enden af teltet. Jeg syntes det er bøvlet at komme ind og ud, men jeg er jo heller ikke så adræt mere. Yngre personer vil sikkert finde det udmærket.

Alt i alt grej der fungerede i det store hele på første testtur, altså bortset fra skaljakken fra Haglöfs!

Men vægten burde kunne komme længere ned så jeg var parat til et sats!

Montane Aero Event pullover

Skaljakken skulle under alle omstændigheder skiftes ud og i min søgen efter en ny og forhåbentlig bedre, faldt jeg over en Montane Aero Event pullover nedsat til 1559 kr., og så i en flot farvekombination. Event havde jeg aldrig før prøvet, så den blev bestilt hjem. Desværre, eller heldigvis, er det jo sådan, at er man inde på en udstyrsside så stopper men ikke – man skal lige kikke om der er noget spændende man ikke kan leve uden. Jeg er ikke bedre end andre, så der blev klikket rundt og også på rygsække!

Nu var jeg jo i gang med de sjove farver, så mit blik faldt på en Klättermusen rygsæk i grøn, Hugin hedder den og vægten var angivet til 950 g, hvilket var lidt mere end den er angivet til på Klättermusens egen website, hvor den angives til 1100 g. 60 liter og nedsat fra 2000 kr til 995 kr! Den røg med i indkøbskurven med et enkelt klik – en tusse kan man altid satse på noget nyt der skal prøves, og Klättermusen plejer jo ikke alt lave noget skidt.

Jakken, eller anorakken er fed og på årets sidste fjeldtur holdt den fint regnen ude og den vejer kun 300 g!

Rygsækken er en sjov én. Der er sparet på en masse for at få vægten ned, men bæresystemet er faktisk super godt og alle mene ting til en efterårstur, inkl. lidt varmt tøj jeg ikke ville have haft med på en sommertur, kunne let være der uden at det var mokket pakket.

Teltet fra forrige tur var blevet skiftet ud til et Helsport Ringstind Light på 1,4 kg. 100 gram lettere end Nordiskteltet, men med indgang i siden, hvilket passede mig meget fint. Ringstind er ligeledes et vindstabilt telt der er let at slå op så det fungerede fint under turen. Også dette telt var venligt udlånt af Spejdergear.

Sidste turs rygsækvægt var så røget ned på 12 kg på trods af det ekstra varme undertøj, hue og vanter. Ret godt syntes jeg!