Forsvundet i vildmarken

Den 25. Juli 2012 forlader Joey Ravn sin kammerat, og påbegynder en alenevandring ca. 7 km op mod toppen af det 1250 meter høje Allakfjeld. Joey har valgt en rute langs et vandløb der fører næsten til toppen. Kammeraten kikker efter Joey på vej op langs vandløbet, og går så ind i deres fælles telt.

Han er den sidste der ser Joey! Joey dukker aldrig op igen!

Allaktoppen set fra helikopter

Joey og hans kammerat har vandret ad den markerede og letvandrede Padjelantaleden (leden = rute), fra Kvikkjokk og indtil den krydser Nordkalottleden syd for søen Kutjaure. Her vælger de at vandre videre ad Nordkalottleden. En vandrerute som kammeratens far har anbefalet, idet den er let vandret og godt markeret, og desuden forsynet med hytter med nødtelefoner samt hyttevært i bekvem afstand af hinanden. Ruten er velbesøgt, og man er derfor ikke alene i fjeldet, så længe man holder sig til stien.

Det to venner er i god form, har gået mere end 20 km om dagen, og overnattet i deres telt undervejs langs ruten. Da de når Kutjaure-hytten er det deres næstsidste dag på fjeldet.

De spiser frokost i hytten, og vil nu vandre nogle få kilometer nordpå, og etablere deres sidste lejr der. Næste dag skal de nå frem til Vaisaluokta, cirka 15 kilometer fra deres sidste lejr, hvor båden skal føre dem over søen Akkajáure til Ritsem. Her skal de med bussen til Gällivare, og toget videre hjem til Danmark.

Cirka tre kilometer nord for hytten, telter de ved en bro over et vandløb. Da de har slået lejr er klokken ca 14:30 iflg. kammeraten. Joey er rastløs, og vil gå en aftentur op på toppen af det lille fjeld Allak, som de ligger ved foden af. Planen er at tage de sidste billeder af udsigten oppe fra toppen. Kammeraten vil ikke med, og de aftaler at Joey skal følge vandløbet, der deler sig lige før teltpladsen, og som fører næsten til toppen, og være nede i lejren igen senest kl. 20. Joey forlader lejren alene, godt påklædt og med en lille kikkert og et kamera, men ellers ikke andet på sig.

Kammeraten går i teltet og går ikke ud, men da Joey ikke er tilbage kl. 20, går han ud hvor han opdager det er fuldstændigt tåget, og man ikke kan se mere end få meter frem. Joey er ikke i sigte så han vandrer lidt op langs vandløbet, men uden at finde ham.

Turen fra lejren og til Allaktoppen er ca. 7 kilometer, og tager under 5 timer at vandre frem og tilbage.  Han dukker jo nok op når tågen letter, men 5 timer efter Joey har forladt lejren, er han stadig ikke dukket op, og kammeraten vælger at løbe de tre kilometer tilbage til Kutjaurehytten, og via dens nødtelefon slå alarm! Dette sker kl 21:30.

Kammeraten var naturligvis stærkt berørt af situationen da han nåede frem til hytten, men indvilgede i at gå tilbage til teltet og vente der, i tilfælde af at Joey skulle finde tilbage.

Dagen efter er det stadig tåget om morgenen, og Joey er stadig ikke dukket op.

Kutjaurestugan

Kammeraten er tilbage ved teltet omkring midnat, der er nu tæt tåge på teltpladsen. Torsdag morgen, 5:50, går han fra teltet ned til hytten for at få sat eftersøgningen i gang. Der er ikke tåge på teltpladsen, men det er der stadig oppe på Allak. Eftersøgningen starter omkring middag med helikoptere fra firmaet Fiskflyg; politihelikopteren skulle først flyves til området andetstedsfra. Alle vandrere der kom forbi Kutjaurestugan blev informeret om, at Joey var faret vild i området.

Jeg håber, at denne tekst vil hjælpe, hvis nogen vil starte en frivillig eftersøgning af fjeldet, og ellers kan den i det mindste informere folk om de nærmere omstændigheder ved Joeys forsvinden. Den er selvfølgelig kun skrevet ud fra min hukommelse, så hvis der er nogle uoverensstemmelser imellem hvad jeg siger politiet har gjort og virkeligheden, er dette på ingen måde tilsigtet.

Et par af de vandrere, der også var i Kutjaurehytten om aftenen kommer forbi på deres rute, og vælger at vandre op langs vandløbet for at se efter Joey, men de må opgive og vende om på grund af dårlig sigt.

Tågen lettede ikke lige med det samme, og den bestilte redningshelikopter kunne ikke komme i luften, så bortset fra en kort overflyvning i et øjebliks klarhed mellem tågebankerne, hvor en helikopter fra Fiskflyg foretog en tur over Allaktoppen, startede den egentlige eftersøgning først dagen efter om morgenen.

En større eftersøgningsgruppe med fodfolk og helikoptere, ledet af det svenske politi, indledte en storstilet eftersøgning der blev udvidet, idet meldinger fra familien mente Joey var typen, der hellere vandrede sig ud af en krise, end satte sig og ventede. Joey var en stærk ung mand der kunne vandre langt og sagtens vandre ud af det område politiet eftersøgte i, inden eftersøgningsområdet blev udvidet, men efter mere end 2000 timers forgæves eftersøgning, hvor der intet spor af Joey blev fundet, opgav politiet og eftersøgningen blev indstillet.

Eftersøgningen har været omfattende og effektiv, for eksempel har der har gået en kæde af mænd, med omtrent fem meters mellemrum, ned fra Allak, til den store elv i sydvestlig retning. De har så fulgt elven ned til Kutjaure, er gået langs Kutjaures nordlige bred hvorefter de har fulgt elven på den anden side til Akkajaure (den store sø man kan se halvdelen af på østsiden af kortet) og til sidst er gået langs Akkajaure til et punkt på den anden side af Vaisaluokta.

Hvis Joey lå nede i en af elvene ville han være let at se, da hans bukser og regnjakke er ret lyse i farven, og bunden i elvene er meget mørk.
Samerne er blevet spurgt om diverse grotter, sprækker og lignende steder, hvor Joey kunne sidde fast i området, og der er blevet ledt der.
Området inden for en tyve kilometers radius er faktisk blevet finkæmmet så tæt, at man har fundet et par sko der dog ikke var Joeys.

Jeg sidder i Danmark og følger med i medierne. Jeg er gammel inkarneret fjeldvandrer og har som sådan naturlig interesse for hvad der hænder i fjeldområderne. Jeg har selv være i området der her er tale om et par gange og husker det godt. Først hører jeg forkert, eller måske kan jeg blot ikke forestille mig nogen ”blive” væk omkring Allak og forestiller mig i stedet at der er tale om det det mere end 2000 meter høje Akka hvis forrevne gletsjeromkrandsede toppe er kendt fra Selma Lagerlöfs historie om Nils Holger der på en gås fløj over massivet. På den anden side virkede det ikke særlig sandsynligt at en nybegynder i fjeldet ville begive sig i kast med den klatremæssige mastodont og en nærlæsning bekræftede da også at der var tale om det langt mindre og relativt flade Allak-fjeld.

Kommer man gående langs søerne fra Kutjaurehytten mod nord, går man i en bred dal flankeret af fjeldet mod vest hvor Allak er den nærmeste top og  Muvrratjåhkka og Gasskatjåhkkå mod øst der spærre vejen over mod Akka, men som naturligt leder stien mod nord til den lille samelejr Vaisaluokta ved Akka-søens bred.

Terrænet bag Allak mod vest

Bag Allak er terrænet fladt med god sigt i godt vejr og man kan se helt ind til den norske grænse 25 kilometer mod vest. Alt i alt et letvandret og overskueligt terræn jeg havde vanskeligt ved at forestille mig at man kunne blive ”væk” i og da der på toppen af Allak oven i købet står en radiostation med en mast der rager nogle meter op over terrænet er området rimeligt letorienteret.

Joey interesserede sig ikke meget for kort og kompas men overlod dette til kammeraten og måske derfor medbragte Joey hverken kort eller kompas på sin tur op mod Allak-toppen. Ikke at medbringe kort og kompas på en kort tur som denne er der i og for sig lige så lidt odiøst i som at vandre turen alene. Ikke mange af os fjeldvandrere ville betænke os på at vandre turen op uden noget. Vandløbet førte næsten til toppen og er man lidt årvågen og lægger mærke til omgivelserne er turen op og ned til lejren igen ikke noget der ville kræve betænkeligheder hos en erfaren fjeldvandrer så hvorfor nogen skulle blive væk på den tur var lidt gådefuldt, men det var det jo også at politiets storslåede eftersøgning samt Fiskflygs daglige overflyvninger under deres transporter af lystfiskere ind i området, jo også.

Efter at have kikket en del på kort og lyttet og læst til pressens dækning i Sverige, Norge og Danmark var jeg overbevist om at han var forulykket allerede på vej op fx ved at være gledet og styrtet i elven. Vandløbene deroppe kan godt være temmelig vandfyldte og det havde regnet en del gennem sommeren så det kunne være en mulighed, men hvorfor fandt man så intet spor efter ham?

Jeg spekulerede fortsat over det da en kammerat guidede mig hen på en Facebokside til støtte for eftersøgningen. Her var en masse fyld om håb og ønsker, clairvoyance og andet der praktisk ikke førte til så meget. Nogle familiemedlemmer og kammeratens far havde været oppe og følge eftersøgningen, men da den var afsluttet skete der ikke så meget. Man undrede sig naturligvis over at der ikke var nogen reaktion fra de danske myndigheder, men ellers ikke det store.

Der fostres en teori om at Joey faktisk kan være nået så langt som ind over den norske grænse og altså befinde sig i Norge. Med teorien om at han bare er vandret derudaf i god fart er der en teoretisk mulighed for at han er kommet til Norge, men som terrænet er findes der kun én vej ind fra det flade område bag Allak. Den vej følger stien og ender i Helmobotn. Norsk Folkehjælp samler folk og foretager en grundig eftersøgning af området ned mod Helmobotn, men må afslutte uden at finde det mindste spor af Joey!

På trods af politiets storslåede eftersøgning, så eftesøger politiet efter et sæt fastlagte systemer som folkene i fjeldredningstjenesten er uddannet og trænet i. Lidt lige som brandfolk! Når der bliver slået alarm så tager alle deres udstyr og møder op og derefter eftersøger man som man har trænet hvilket er ret effektivt.

-Men, man tager naturligvis ikke højde for hvordan personen er eller tænker over hvad han kunne have tænkt på som en løsning på sit problem!

Jeg tænkte at jeg som erfaren fjeldvandrer kan være på stedet og sætte mig bedre ind i hvad en fjeldvandrer ville have gjort i situationen og derved agere uden hensyn til organiserede eftersøgningers regler. Selvfølgelig er det klogeste, når man bliver overrasket af så tæt tåge på et sted man ikke kender, at sætte sig ned hvor man er og vente. Vente på at enten tågen letter eller at nogen eftersøger én. Forlade stedet og vandre rundt i tågen bør man aldrig gøre!

Dette er naturligvis lettere sagt end gjort og en nybegynder på sin første fjeldtur kan man ikke fortænke i at gøre anderledes.

Holdet finplanlægger i toget

Tiden går og der er grænser for hvor længe man kan holde sig i live hvis man er faret vild i området, så findes inden for en overskuelig tid skulle han jo så jeg tilbød at samle et hold og drage op på endnu en eftersøgning. Med informationer fra familien om at Joey var en type der hellere handlede end satte sig og ventede i kritiske situationer sammenlagt med hans styrke og kondition fik og til at tro på den teori at han sagtens i tågen kunne have valgt en retning og var vandret derudaf i troen på at går man længe nok møder man noget eller nogen. Dette kunne have ført ham ud over det flade terræn mod den norske grænse. Et terræn man sagtens kan vandre 20 kilometer om dagen i! Det var også det eneste sted han kunne have gået hen uden enten at møde den markerede vandresti eller være kommet ned til et vandløb han ikke kunne forcere, men så formentlig ville have gået ned langs med og derved ende ved Kutjaurehytten! Havde han krydset vandløbet var han kommet ind i et område med stor aktivitet idet samerne arbejdede meres rener i det område! Politiet havde eftersøgt i området ved vandløbet og også i de lave og spredte fjeldbirkeskove rundt om hele Allak.

Facebookgruppen startede en indsamling og pengene væltede ind. DR og TV2 var på pletten og pludselig hold der en DR transmissionvogn med antenne oppe i naboens indkørsel mens TV2’s transmissionsvogn stod i min forhave og der var gang i interviews og transmission fra min stue. Jyllandsposten, Politiken og vore lokale Dagbladet kimede mig ned. Jeg var i Radio 24/7 og en mase andet. God dækning der fik endnu flere penge til at rulle ind, men endnu vigtigere. Joey’s kammerats far meldte sig  som deltager på eftersøgningen og efter det to af mine gamle vildmarkselever fra mine vildmarkshold fra Centralungdomsskolen i Sorø. Vi var nu fire på holdet, men jeg ville gerne have en mere med og spurgte min kammerat Christian Milbo på DR om ikke han ville med. Han mente ikke at han lige kunne få fri, men vi talte så om at han skulle tilbyde sin arbejdsgiver reportager undervejs så hoppede de nok på den og gav ham fri. Selvfølgelig gjorde de det og nu tog sagen fart. Der blev bestilt billetter, lejet bil i Gällivare der skulle køre os og al vores grej inkl. DR’s satellitudstyr der skulle med ud så vi kunne sende ned dagligt til Dr update. TV2 sendte Søren Juhler og en fotograf med på turen op og betalte helikopter helt ud til toppen af Allak hvor de filmede det første hold der blev sat af der mens vi andre fløj ind til en faldefærdig bro over vandløbet mellem Stibokjaure og Gálbejaure ca. 15 kilometer inde i området. Her etablerede vi standlejr der skulle danne base for eftersøgninger sydpå i Padjelanta Nationalpark og ind mod den norske grænse mens det andet hold bevægede sig ind fra Allaktoppen og eftersøgte området undervejs.

I løbet af 4 dage eftersøgte vi mere end 50 kilometer fjeldområde på kryds og tværs. Vi vandrede hver mere end 25 kilometer om dagen med kikkerter og spejdede rundt, undersøgte alle hytter i området, grotter og vandløb, men uden at finde det mindste spor efter Joey. Vi kunne umuligt hav e misset noget. Vejret viste sig fra den bedste side. Det var 20 grader varmt om dagen og solen skinnede fra en skyfri himmel, men intet spor efter Joey.

Vi sendte dagligt med til DR update og til DR4 med informationer og direkte billeder fra vores eftersøgning via satellittelelefon og det fungerede helt fint og folk i Danmark var glade for de løbende informationer der jo desværre ikke var glædelige på anden måde end at vi ikke havde fundet ham forulykket.

Sneen der ellers havde dækket det meste af Allaktoppen og den små søer og vandløb var nu smeltet i varmen og helikopterpiloterne foreslog at vi skulle foretage endnu en eftersøgning deroppe og den nærmeste omgivelser. Vi havde fra starten ellers undgået de steder hvor den svenske meget grundige eftersøgning allerede havde været og også at eftersøge på den norske side hvor et norsk hold dels af frivillige og delas organiseret af det norske politi havde eftersøgt. Dette for ikke t gå den i bedene og spilde kræfter på noget der allerede var eftersøgt i.

Vi konstaterede at han umuligt kunne være vandret mod Norge for selvom han havde taget den retning så kunne selv han ikke vandre hele vejen i løbet af natten. Han og kammeraten havde allerede vandre 20 kilometer med fuld oppakning i løbet af dagen. Det er tåget og man kommer langsomt frem i det kuperede og stenede terræn oppe på Allak og han måtte også forsøge at sove og få fornyet kræfterne. Joey havde ikke spist inden han gik fra lejren og selvom man er ung og stærk skal der energi til at vandre hurtigt selv i let terræn.

Da morgenen gryr og eftersøgningen går i gang er der masser af aktiviteter på Allak og også i luften. Med den gode sigt der er fra slettet og op mod Allak i godt vej han man sagtens se og høre helikoptere på lang afstand og dette ville få enhver der var faret vild til at vende om og tage retning mod aktiviterterne.

Vi flyttede hele vores base til Den Svenske Turistforenings hytte i Vaisaluokta nede i skoven ved bredden af Akkajaure.

Vi blev nu alle sat af på Allaktoppen ved radiolinket og gik i hold på to og to og jeg alen ud i en stjernform og eftersøgte søer, vandløb, grotter og alle de steder man kunne forestille sig nogen var krøbet i ly eller faldet ned, men uden resultat.

Hen ad eftermiddagen trak mørke skyer op fra syd og vi endte med at stå i en mindre snestorm der skulle drive over før vi kunne blive hentet af helikopteren.

Vi havde nu eftersøgt al det vi hjemmefra havde planlagt og lidt til og kunne nu ikke se eller komme på noget sted Joey kunne være, men i området på eller ved Allak kunne vi ikke mere forestille os at han kunne være. Have nået ud af området uden at blive fundet virkede heller ikke sandsynligt. Havde han overlevet tågen, der jo lettede allerede næste morgen ville han uden problemer være kunnet vandret ud af området og ned til de mange vandreruter der ikke lige overses i terrænet og på den måde have fået kontakt med andre mennesker.

Men hvor var han så?

Det svenske politi foretog endnu en eftersøgning, denne gang med hunde, på og omkring Allaktoppen, men uden at finde det mindste spor af Joey!

På nettet i FaceBook gruppen spøger alle mulige og umulige forklaringer og teorier. Nogle efterprøves da alt efter familiens mening skal efterprøves og forståeligt håber alle at Joey dukker op på en eller anden måde. Det sker ikke. Heller ikke da et lille hold i en helikopter flyver ud for at se på et helt specifikt sted han måske kunne være.

Ugerne går og det bliver efterår i Danmark hvilket betyder at det 200 kilometer nord for polarcirkelen bliver vinter. Den første sne falder i området omkring 1. Oktober, efterårsstormene sætter ind og der falder mere sne. Kulden daler ned over området i det tiltagende vintermørke og vandløb og søer begynder at fryse til. Der er endnu intet spor af Joey!

Jeg tænker stadig på Joey og hvad der kan være sket. Jeg kikker på kortet der efterhånden er godt slidt og mine tankebaner vender tilbage til min første indskydelse nemlig at han er forulykket på vej op og ligge skjult et eller andet sted eller at han i tågen har forvildet sig for langt mod syd og er nået til vandløbet Siebokjåhkka som politiet godt nok har søgt langs med uden at finde ham. Men hvis nu han har stået ved det og har hørt stemmer, atv-støj og helikoptere ovre på den anden side hvor samerne arbejdede med deres rener! Har han så taget chancen og har vovet sig ud i vandløbet og vandmasserne har fanget ham og ført ham ned ad og ud i søen Kutjaure? Fra Kutjaure kan man blive ført ud i elven Vuojatådno der føre megen vand med sig og derfra ud i den opdæmmede kraftværkssø Akkajaure!

Efterskrift
At færdes om sommeren i de nordiske fjeldområder er ikke farligt. Vel at mærke så længe man enten holder sig til de markerede ruter eller har oparbejdet en god portion fjelderfaring

Padjelantaleden & Nordkalottleden

Kort over Padjelantaleden

Padjalantaleden (lede= sti) strækker sig 140 kilometer gennem fjeldet mellem samebyerne Kvikkjokk i syd og Ritsem i nord. Ruten er velegnet for mindre erfarne vandrere idet den er vel markeret og der findes overnatningshytter i bekvem afstand fra hinanden. Ruten er desuden letvandret uden de store stigninger og få mindre vanskelige partier.

Fra Kvikkjokk starter ruten gennem frodig fjeldbirkeskov der er rig på elge og stiger jævnt langs med Sareks Nationalpark og ender i Padjalanta Nationalpark ovenfor trægrænsen som den holder sig på det meste af vejen mod nord for at ende i Änonjalmes samelejr hvor en båd fører over til Ritsem.

Nordkalotleden, der er en meget længere rute der fører helt til Finland krydser Padjelantaleden lige før søen Kutjaure og fortsætter under Allak til samebyen Vaisaluokta nogle kilometer vest for Änonjalme og den same båd sejler fra begge steder til Ritsem.

Læs mere her: http://www.padjelanta.se/

http://www.utinaturen.fi/utflyktsmal/leder/nordkalottleden800km/Sidor/Default.aspx

Allak

1250 meter højt fjeld beliggende lige nord for Kutjaurehytten på Nordkalottleden ca. 200 kilometer nord for polarcirkelen og ca. 18 kilometer syd for Akkajaure i svensk Lapland. Stien nedenfor er i omkring 800 moh og der er således ca 7 kilometer og 450 højdemeter fra stien til toppen.

Kutjaure-hytten

Fjeldhytte ejet og drevet af Den Svenske Turistforening.
I hytten kan man overnatte eller holde dagshvil mod betaling. Hytten er bemandet med en såkaldt hyttevært og er udstyret med køjer, tæpper, køkkenfaciliteter og nødtelefon.
Hytten er en i en stor række af fjeldhytter og fjeldstationer der dækker det meste af de svenske fjelde. Et lignende system findes på den norske side.

Ordforklaringer

Leder= sti/rute

Jaure= sø

Stuga= hytte

De 9 fjeldregler
1. Tag ikke på lange ture uden træning

At skulle opgive en tur på halvvejen, fordi du ikke havde den fornødne træning er bare for ærgerligt, og kan også sætte dig i en farlig situation. Du skal derfor have en rimelig god kondition. Træningen kan du gribe an på forskellige måder. Løb, cykling, gymnastik er super konditions- og udholdenhedstræning. Det er også vigtigt, at du træner med dit udstyr. Gå lange ture i kuperet terræn med alt grejet på ryggen. Her får du også de nye støvler gået til. Det er vigtigt du kender dit udstyr og får checket, at det er i orden inden du tager af sted. Er formen i top, har du overskud til at nyde naturen og klare evt. vanskelige situationer.

2. Giv besked om, hvor og hvornår du går, samt hvornår du forventer at være tilbage

Går du fra hytte til hytte kan du give besked om hvor du skal hen. Derved har redningsfolk mulighed for at spore din vej. Det er noget vanskeligere når man er på telttur. Giv familie og venner besked om i hvilket område du vil gå og hvornår de kan forvente dig tilbage igen. Husk i planlægningen at inkludere overliggerdage. Der kan hurtigt opstå forsinkelser.

3. Vis respekt for vejret og vejrmeldingen

I fjeldet kan vejret skifte utroligt hurtigt. Det ene øjeblik skinner solen og ikke en vind rører sig - det næste øjeblik raser snestormen. Uanset vejrmelding skal du være rustet til vejrskift. En frisk vind kombineret med slud eller kulde kan sagtens give forfrysninger. Lyt til vejrmeldingen, hvis du har mulighed for det, eller check den ophængte vejrudsigt på fjeldhytterne. Tag det med i din planlægning, men vær opmærksom på at vejrmeldingen ikke kan give detaljeret varsel for de lokale vejrvariationer. Lad være med at prøve kræfter med naturen, og tag en overliggerdag i stedet. Kendskab til meteorologi kan spare dig for mange overraskelser.

4. Lyt til erfarne fjeldfolk

Før turen kan du få værdifulde oplysninger fra andre vandrere, der har været i området. Hvis du møder folk undervejs på turen, så stop op og få en sludder. Det er hyggeligt, men der er også gode informationer at hente fra vandrerkollegaer, der kommer fra det område du skal igennem, hytteværter eller lokalfolk. De kan fortælle om vandmængden ved næste vad, hytte- og stiforhold, snemængden i passet osv.

5. Vær forberedt på uheld og dårligt vejr - selv på korte ture

Du skal altid medbringe rygsæk med nødvendigt sikkerhedsudstyr: chokolade/energibar, vind - og vandtæt tøj, kort og kompas, plaster/forbinding, kniv, fløjte. Når du ser uvejret nærme sig eller det bliver koldere, bør du skifte tøj eller tage mere tøj på. Det er vigtigt du gør det i tide. Stå med ryggen mod vinden og hjælp andre med at få deres tøj på. En vindsæk kan være en fordel.

6. Husk altid kort og kompas

Det er ikke nok at have kort og kompas med på tur. Du skal også vide hvordan du bruger det. Lær det inden turen. Følg med på kortet også i godt vejr. Så ved du til enhver tid hvor du er, specielt hvis vejret bliver dårligt. Brug evt. kortmappe, så kortet ikke bliver vådt eller flyver fra dig.

7. Gå aldrig alene

Går du alene kan ingen give dig øjeblikkelig hjælp eller få varslet redningsmandskab. Man skal dog ikke være fanatisk. En tur alene i fjeldet kan være en utrolig oplevelse. Giv besked om din rute og hjemkomsttid til venner eller familie, så de kan reagere hvis de ikke hører fra dig.

8. Vend om i tide - det er ingen skam at gå tilbage

På din tur kan der hurtigt opstå kritiske situationer. Ændring af vind og vejr, ulykker eller overvurdering af egne evner. Det er vigtigt at vende om mens tid er, så andre ikke skal sætte livet på spil for at redde dig. Husk at give besked, hvis nogen venter dig. Er det nødvendigt at gå ud i dårligt vejr, er det en fordel hvis du kan starte ud i modvind. Det gør det lettere, hvis det er nødvendigt at vende om.

9. Spar på kræfterne, og søg ly i tide

Lad være med at presse dig selv til det yderste. Du kan hurtigt få brug for overskud, hvis uheldet er ude. I vinterfjeldet skal du f.eks. have kræfter til at grave en snehule. Du bør på turen jævnligt vende dig, for at se om alle er med. I uvejr er det meget vanskeligt at høre nogen råbe. Sørg for at spise og drikke. Får du for lidt bliver du svag og kan miste modet. Under fysisk anstrengelse har du brug for mere væske end du tror.

Kronologi

Uge 31

Søndag aften d. 5 august startede Sofie Gruppen "Eftersøgning af Joey" og allerede dagen efter var vi oppe på lidt over 800 medlemmer. Det er meget flot! Siden da er det gået slag i slag med tilgang af nye medlemmer og nu er vi næsten oppe på 1500 medlemmer og der kommer hele tiden nye til.

Søndag aften melder den erfarne bjergvandrer René Ljunggren sig på banen og tilbyder sin hjælp og ekspertice. René har 40 års erfaring og kender området hvor Joey forsvandt. Af hjertet tak Rene <3

Uge 32

Mandag.

Om aftenen blev der lagt link ind til de Norske og Svenske politikredse og det reagerede vores medlemmer på. Der er både blevet skrevet til det Norske og Svenske politi.

Det danske Justitsministerium fik også et brev.

Samme aften modtog jeg kort og beskrivelse fra Joeys rejsekammerat Ole. Dem kan i se her i arkiver og i filer.

Tirsdag.

Vi har fået fat i vores Norske brødre fra Nordnorge der har meldt ind med deres lokale ekspertice og tilbudt frivilligt at lave en eftersøgning i området der støder op til den Norsk/Svenske grænse tæt på Allak bjergkæden.

René Ljunggren har fået samlet et hold og har fået sponsoreret grej og proviant fra Spejdergear.

Onsdag

Norsk Folkehjelp og frivillige starter eftersøgningen i morgen fredag eller måske allerede i aften.

Citat Kenneth Pettersen:  med folk fra NF Andøy, NF Vesteråle, NF Harstad, NF Narvik, NF Midt-Troms og NF Tromsø. NF Narvik vil starte søk fra Skjomen inn til grensen. Resten vil starte fra Hellesmoboten inn mot grensen. Sådan Norge!!! :-)

Der er også kommet fokus på gruppen her i de Norske medier og der kommer flere og flere norske medlemmer ind på vores gruppe. Tak til jer norske broderfolk.

Torsdag.

Norsk Politi melder ud af de vil starte en eftersøgning nu. Allerede fra om eftermiddagen skulle der være små fly i luften fra Bodø Flyklubb.

Der er blevet oprettet en konto hvor man nu kan bidrage til René Ljunggrens team så de kan komme afsted og lede efter Joey. Se nederst på siden.

Endeligt er der kommet fokus i medierne herhjemme igen og i Norge. Både TV2 nyhederne og Tv2 News og DR update har en super god dækning af Joey sagen. Stort tak til jer :-D

Dorthe har modtaget svar fra sin skrivelse til Justitsministeren. Du kan læse den i Filer.

Hvis man ønsker at deltage i en fjernhealing for Joey vil der også snart være et event for dette. Joey er alene og har brug for at vide vi tænker på ham. Det er der mulighed for her. Joey har altid været nysgerrig og spørgende når det kommer til det spirituelle. Lad os honorere ham og vise vi tænker på ham. Følg med på vores væg <3

Norsk Folkehjelp og frivillige rykker ud her til aften med at søge efter Joey. De regner med at afsøge hele området der støder op til grænsen i retning mod Allak.

Jeg har sms kontakt til Kenneth Pettersen der løbende opdaterer mig og FB gruppen.

Fredag

Norsk Folkehjelp og frivillige går i gang med at søge med hjælp fra ca. 20 mand/kvinder og en 4 til 5 ATV. De har 3 baser fordelt de søger ud fra for at dække området bedst muligt.

Indsamlingen går strygende og rigtigt mange bidrager. Hvor er det fantastisk. Tak!! <3

I skrivende stund er der 6.500 kr. det er meget flot men der er et stykke vej endnu. Mandag morgen tikker der flere bidrag ind når banken åbner for transaktioner. Bliv endelig ved med at bidrage. De bidrag der er modtaget indtil videre bliver overført i weekenden den danske eftersøgningsgruppe.

Lørdag

Der er blevet overført 7.200 kr. til det danske eftersøgningshold der tager afsted søndag middag. De forventes at ankomme til destinationen omkring mandag middag.

Jeg kontakter Missing People i Sverige for at høre om de kan undvære et par frivillige til at passe standlejren for det danske eftersøgningshold.

Søndag

Norsk Folkehjelp og friviliige har nu afsøgt hele området på den norske side og indstiller eftersøgningen. De har været meget grundige. Ingen spor efter Joey.

Tak til jer alle der har brugt mange timer på at lede efter Joey og sovet alt for lidt. Nu skal I have noget velfortjent søvn. Tak for kampen <3

Den danske eftersøgningsgruppen med René Ljunggren i spidsen tog afsted med middagstid. Holdet består i alt af 5 erfarne vandrere. De ankommer ved Allak i morgen ved middagstid.

Skulle der være nogle der gerne vil passe deres standlejer mens de er ude og søge kan I kontakte René på +45 31600978. Det vil være en stor hjælp. Fjelderfaring behøves ikke.

Uge 33

Mandag

Her til morgen har jeg overført penge der er indkommet over weekenden. 10.750 kr. Det vil sige der indtil videre er blevet bidraget med 17.950 kr. Det er rigtigt flot. Tusind tak!! <3 Vi er over halvvejs.

Det danske eftersøgningshold er ankommet til Allak. På grund af den gode plankælgning hjemmefra og på vejen derop kunne de starte eftersøgningen med det samme. Held og lykke i brave svende :-D

Tirsdag

Det er fantastisk at være vidne til den fantastiske opbakning og vilje til at støtte eftersøgningen, pengene hele tiden løber ind. Her til morgen stod der 25.400. Det giver i alt 43.350 kr. De bliver overført med det samme. Tusind tak for I støtter eftersøgningen <3

Onsdag

Endeligt lidt nyt fra eftersøgningsholdet. De har afsøgt 45-50 km og i dag går de lidt nordpå. I følge Christian stopper de ikke før alle muligheder er udtømte. Tak til jer alle 5 I gør et fantastisk stykke arbejde <3

I dag har jeg overført 1820 kr. til eftersøgningsholdet. Jeg modtager nu også bidrag fra Narvik så vore Norske venner har fået hul igennem. Tusind tak!! <3

Torsdag

Idag blev der overført 2700 kr. til eftersøgningsholdet. Vi er nu oppe på 47.870 kr. Af hjertet tak <3 I morgen er atter en dag og mon ikke der fortsat vil komme bidrag ind til kontoen?! Små som store beløb er stadigt meget velkomne.

Der er nyt fra holdet. Som I sikkert kunne se fra nyhedsindslaget på DR Update virker holdet ikke særlige optimiske, og forståeligt nok. De har afsøgt alle de steder hvor det Svenske Politi ikke har været, de har sat sig ind i en Joey tankegang for at kunne spore sig ind på ham, de har været i samtlige fjeldhytter de har mødt på deres vej, uden held.

En god nyhed er dog at holdet fangede en fisk i elven med de bare hænder, hvis de kan, så kan Joey også :-)

I morgen tager hele holdet op på Allak toppen for at afsøge. Meget is er smeltet og og det betyder, at hvis Joey har været uheldig (gud forbyde det) er der større chancer for at finde ham end det Svenske Politi. Dette vil så betyde en afslutning af eftersøgningen og en afklaring for os alle.

Hvis de derimod ikke fiinder ham, er der stadig chance for han er i live :-D

Fredag kan man kalde en skæringsdag og når den går på hæld og holdet er færdige vil vi få besked. Er det en afslutning eller fortsætter håbet?

Puha. Jeg føler med holdet deroppe. Lad os fortsætte med de positive tanker og lad os forstærke håbet om at Joey er i live, at han bliver fundet og snart kommer hjem <3

Fredag

Det danske eftersøgningshold indstiller eftersøgningen af Joey. Som de selv skriver "Alle muligheder er nu udtømte". Det har været en hård omgang for dem for de har gået mange kilometer i svært terræn. For ikke at snakke om den psykiske belastning som også har været en hård omgang. Hvor er det sejt gået!!! Tak til det danske hold <3

Fra vores støtter her i FB gruppen er der mange der fortsat ønsker en aktiv søgning efter Joey.

Hvis det skulle blive aktuelt med en ny søgning, er der tale om en lidt mere utraditionel en af slagsen for hele området er afsøgt ned til mindste græsstrå. Så der skal tænkes anderledes og ud af kassen.

Når eftersøgningsholdet og svensk politis data bliver sammenholdt vil det give et klart billede af hvilke områder der er afsøgt. Mon ikke der bliver lagt et billede af et kort ind over området hvor der er blevet søgt?!

Lige nu slår vi koldt vand i blodet og væbner os med tålmodighed.

I løbet af denne uge har politiet haft dykkere i flere af søerne der er i området. De sidste par dage har der været helikoptere i luften, og i næste uge bliver hundene sat ind.

Lige nu står der lidt over 11.000 kr på støttekontoen som er gået ind torsdag og fredag. Vi må se hvad der kommer ind over weekenden.

Søndag

Hvad blev der af lørdag?! Eftersøgningsholdet er på vej hjem, så ikke så meget at opdatere.

Her til aften lander holdet hjemme hos dem selv. Og her inden for den nærmeste tid vil der blive lavet regnskab over de transportudgifter der har været, og så må vi se om der har været god dækning. Mon ikke der er det ;-) Det har været fantastisk at være vidne til den opbakning der har været for at finde Joey. Endnu en gang tusind tak for jeres bidrag og støtte <3

Så indtil videre har jeg fået besked på at holde de penge der er på kontoen lige nu.

Uge 34

Tirsdag

Mange tanker og teorier er i spil. Hvor er Joey? Området er blevet afsøgt og finkæmmet overalt. Alle muligheder er udtømte. Ingen spor efter Joey overhovedet.

Vi fortsætter derfor indsamlingen til Joeys familie. Det har ikke kun været hårdt psykisk men det har også tæret på det økonomiske. Sammenholdt med Joeys forsvinden syntes det at være en lille detalje i forhold at måske Joey ikke kommer hjem, men hverdagen skal også køre for familien.

Kontoen står stadig åbent for bidrag for dem der ønsker at støtte Joeys familie.

Uge 35

Tirsdag

 8 hundepatruljer gik i gang med at afsøge Allak toppen igen. Nu var alt sneen og isen væk. Hvis Joey var på toppen, så ville han blive fundet. Det blev han ikke, så nu er mysteriet endnu større. Hvor er Joey?

Joey's kammerats beretning

Vandreturen startede i Kvikkjokk og skulle slutte i Vaisaluokta. Vi har fulgt Padjelantaleden under hele turen, bortset fra den sidste del, hvor vi fulgte Nordkallotleden (markeret med rødt på kortet).

Da vi slog lejr onsdag den 25. juli var klokken kun omkring 14:30. Joey, der havde ekstra energi, valgte at begive sig op på Allak-toppen, på højre side af det vandløb der deler sig lige før teltpladsen. Vi havde aftalt, at han skulle være tilbage klokken 20:00. Klokken 20:06 går jeg ud af teltet og opdager at der er tåge kun en 20-30 meter over teltpladsen. Jeg tager straks en kompaskurs i omtrent den samme retning som Joey gik, og går omkring 500 meter, mens jeg kalder på ham. Da jeg ikke er så heldig at komme i kontakt med Joey, vender jeg tilbage til teltet og følger Nordkallotleden tilbage til Kutjaurestugan for at bruge deres nødtelefon til at komme i kontakt med politiet.

Politiet bliver kontaktet 21:30, og der besluttes, at jeg skal overnatte i teltet, hvis nu Joey vender tilbage; og politiet vil samle ressourcer til at sætte en eftersøgning i gang tidligt om morgenen den følgende dag, hvis Joey ikke vender tilbage. Jeg vender tilbage til teltet, og er der omkring midnat, der er nu tæt tåge på teltpladsen. Torsdag morgen, 5:50, går jeg fra teltet ned til hytten for at få sat eftersøgningen i gang. Der er ikke tåge på teltpladsen, men det er der stadig oppe på Allak. Eftersøgningen starter vel omkring middag med helikoptere fra firmaet Fiskflyg; politihelikopteren skulle først flyves til området andetstedsfra. Alle vandrere der kom forbi Kutjaurestugan blev informeret om, at Joey var faret vild i området.

Resten kan i store træk læses i diverse aviser, især Norrbotten-kuriren har meget information om politiets indsats og udviklingen igennem hele forløbet. Der er dog nogle detaljer, jeg ikke mener, de har fået med, og som jeg lige vil fremhæve:

·       ·  der har gået en kæde af mænd, med omtrent fem meters mellemrum, ned fra Allak, til den store elv i sydvestlig retning. De har så fulgt elven ned til Kutjaure, er gået langs Kutjaures nordlige bred hvorefter de har fulgt elven på den anden side til Akkajaure (den store sø man kan se halvdelen af på østsiden af kortet) og til sidst er gået langs Akkajaure til et punkt på den anden side af Vaisaluokta.

·       ·  Hvis Joey lå nede i en af elvene (7-9-13) ville han være let at se, da hans bukser og regnjakke er ret lyse i farven, og bunden i elvene er meget mørk.

·       ·  Samerne er blevet spurgt om diverse grotter, sprækker og lignende steder, hvor Joey kunne sidde fast i området, og der er blevet ledt der.

·       ·  Området inden for en tyve kilometers radius er faktisk blevet finkæmmet så tæt, at man har fundet et par sko.

Jeg håber, at denne tekst vil hjælpe, hvis nogen vil starte en frivillig eftersøgning af fjeldet, og ellers kan den i det mindste informere folk om de nærmere omstændigheder ved Joeys forsvinden. Den er selvfølgelig kun skrevet ud fra min hukommelse, så hvis der er nogle uoverensstemmelser imellem hvad jeg siger politiet har gjort og virkeligheden, er dette på ingen måde tilsigtet.

Med venlig hilsen Joeys ven, Ole