mandag den 30. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit V

I sidste afsnit vandrede vi fra Katterjåkk og ned og krydsede Hoigganvággi og nu skal vi videre sydpå.
Jeg indsætter kortet her i starten så det er lettere at følge med.


Vi slår lejr i bunden af Hoigganvággi ved vanddeleren inden opstigningen.
Nu venter der en lidt tricky strækning over til den nedlagte kobbermine ved Sjangeli. Turen starter med en god stigning men oppe flader terrænet ud i et meget vandrigt område med flere søer og mange vandløb. Kunsten her er at komme rigtigt igennem så man ikke uforvarende står overfor et umuligt vad så man enten skal gå tilbage og begynde forfra eller gå en helt anden vej end den planlagte.

Det er også vigtigt ikke at komme til at hænge på stejle afsatser eller andet så man skal kende ruten igennem.



Man skal gerne ramme vadestedet nede ved Válffojohka det er bare ikke altid passabelt og så må man  forsøge nedenfor hytten hvor vandløbet broer sig ud. Men, kommer man ikke rigtigt ned fra fjeldet til vandløbet og vadestedet viser sig umuligt så risikerer man situationer som på billederne herover og det vil jeg ikke anbefale.

Meningen er at vi vil slå lejr ved den gamle mine og vandre lidt rundt for at finde spændende sten og mineraler i området. Bare sådan på en aftentur.


Fra Sjangeli skal vi så ned ad sporet til Unna Allagashytten og derfra videre over til Alisjávrihytterne.
Ruten over fjeldet er faktisk ret fin og man behøver ikke at følge sporet slavisk men kan sagtens vandre andre veje. Der også et par mulige teltpladser heroppe så der slår vi sikkert lejr.

Unna Allagashytten har en meget lille butik og er vejret godt kan man sidde og nyde en cola eller hvad man har lyst til i forhold til hvad de har.

Alisjávri er et ret stort hyttekompleks og de har en noget større butik med hytterne ligger også på Kungsleden så der kommer mange forbi.

Fra Alisjávri skal vi videre men ikke ad Kungsleden men mere om det senere.

Fortsættes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar