 |
| Credit: PBS |
I tiden frem til jernalderen, der startede i ca. 500 fvt. har mennesket stort set levet på et meget ”primitivt” plan, set med vores øjne, men på trods af at de ikke havde den teknologi vi har i dag, var de yderst specialiserede og havde gennem mange hundrede år udviklet og forfinet deres redskaber og boliger. I nyere tid kan vi se på de eskimoiske kulturer der i aller højeste grad har formået at skabe en bæredygtig livsstil, baseret på redskaber forarbejdet af drivtømmer, produkter fra fangsdyrene og jern fra meteoritter på en så sublim måde at de har kunnet overleve i århundrede under nogle af klodens barskeste forhold.
Hvis vi ser mennesket i det perspektiv har det moderne menneske, som vi tilhører, ikke eksisteret ret længe og man må regne med, at vi frem til vor tid har medbragt en del fra vore forfædre hvor det at færdes og overleve i naturen har haft al betydning for artens overlevelse frem til de mere moderne og teknologiske tidsaldre.
Skal man vove ”pelsen” kan man postulere, at vores hjerner er udviklet til stenalderlivet på den afrikanske savanne, som har varet i den overvejende del af menneskets eksistens. Man kan måske sige, at mennesket ikke udelukkende er eftertænksomme og rationelle væsner, men avancerede aber med stærke indbyggede drifter vi har taget i arv efter vore forfædre.
Ser vi mennesket i det perspektiv er det lettere at se hvad det er der driver nogle af os ud i naturen for at vende tilbage til et, om end pseudoagtigt, ”frit” liv i naturen.
At have fritid og energi nok til at drage ud på sine fridage har der ikke været mange muligheder for i den industrielle verdens begyndelse og lysten har måske heller ikke været der idet mange jo ”flygtede” fra landbruget og ind til de forjættede og hurtigt voksende byer med deres nyudviklede fabrikker og massefabrikation af varer. Man boede kummerligt og arbejdede mange timer om ugen.
Efter 2. Verdenskrig hvor det atter var opgangstider og arbejderen begyndte at tjene flere penge og fik mere fritid i takt med at fagforbundene tilkæmpede sig kortere arbejdstider og ferier til det arbejdende folk fandt man atter lysten til et liv i naturen frem, men allerede omkring århundredeskiftet begyndte det at blomstre i Tyskland idet studenten Carl Fischer stiftede den tyske vandrebevægelse der senere afstedkom oprettelsen af de såkaldte jugend-herbergen der var en slags vandrehjem.
Idéen blev senere taget op af Dansk Vandrelaug der ønskede at skabe et lignende net i Danmark. Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1939.
Ting udvikler sig
De gæve vandrefolk iklædt plusfour og solide brune snøresko og ranselen på ryggen, indtog landets stier og småveje og overnattede i spidstelte af bomuld og træstænger. Telte og andet udstyr udviklede sig hurtigt da industrien så en indtægtskilde i fænomenet og i takt med at folk fik råd til motorcykler og biler udviklede friluftslivet sig til campinglivet der i dag kører ud af en helt anden gren der dårligt kan betegnes som friluftsliv længere.
Alt dette er teorier som man kan interessere sig for rent videnskabeligt, men i praksis og i egen hverdag kan man tolke som man vil, og har du din egen definition på at det du foretager dig derude er friluftsliv, så lev trygt med det! Det handler mere om at du har det fint med dine sysler frem for hvad videnskaben og nørderne kalder det!
Men lad os se lidt på nogle mulige definitioner!
Enkelt friluftsliv
Ved enkelt friluftsliv forstås ture med ophold af længere varighed hvor længere varighed er mindst én overnatning. I enkelt friluftsliv tilsigter vi i vidt muligt omfang at undgå brugen af tekniske redskaber og forbrugsgoder. Naturen og ens egne oplevelser med sig selv i naturen og evt. i gruppen er målet.
Her taler vi om at selve turen er målet i sig selv. Målet er således intet i sig selv. Det handler altså ikke om at tilbagelægge så mange kilometer som muligt, eller om af komme hurtigt frem. Enkelt friluftsliv indeholder intet konkurrenceelement.
I enkelt friluftsliv bestræber vi os på at bruge så enkle hjælpemidler som muligt og her indgår GPS, GoreTex-tøj, telt, benzin- eller gasbrænder etc. ikke!
Man klarer sig med enkle hjælpemidler som tarp og laver mad over bål. Man har sikkert selv fremstillet sin letvægtsproviant.
Almindeligt friluftsliv
Her bruger vi alle moderne hjælpemidler inden for friluftsområdet. Vi har moderne telte med, men vi overnatter stadig én eller flere nætter derude.
Almindeligt friluftsliv betegner en friluftsform hvor man godt nok vil være derude, men også helst have det så bekvemt som muligt så her anvender vi stort set al det højteknologiske grej udstyrsbutikkerne tilbyder.
Friluftsaktiviteter
I princippet taler vi her om alle de aktiviteter der foregår i naturen og herunder også idrætslige, men konkurrenceelementet er helt eller delvist borttaget og det sociale samvær er i stedet i højsæde. Her behøver der ikke indgå udendørs eller nogen overnatning.
Friluftssport
Sport er aktiviteter hvor konkurrenceelementet er i højsæde. Der er her tale om idrætslige aktiviteter der foregår i naturen og hvor naturen er et element i selv sporten, eller man kan sige at et af sportens elementer er en kamp med naturen. Dette kan være orienteringsløb, langrend, fosskano- eller kajak, adventurerace etc.
Naturliv
Naturliv eller bushcraft som nogle ynder at betegne det stiler mod et højere samspil mellem natur og menneske hvor man søger tilbage til urfolkenes færdigheder i at med meget enkle og hjemmefremstillede hjælpemidler at klare sig derude. Her lever man i videst muligt omfang i og med naturen, spiser dens ressourcer og forsøger at genfinde de værdier og livskvaliteter der fandtes i tidligere tider hvor mennesket var afhængig af at kunne klare sig med naturens produkter alene.
Naturvejledning / friluftsvejledning
En af de ting der gennem tiden har gjort definitionen på hvad friluftsliv er skyldes til dels, at begrebet blev sovset ind i natur i starten. Nogle af de fremtrædende kræfter i udbredelsen af friluftsliv var efterskolerne der tog aktiviteten ind og her var det enten idrætslærere eller naturfagslærere der stod i spidsen. Dette gik fint I starten lige indtil ellevetimersreglen blev indført I skolesystemet. Herefter var der ikke midler og kapacitet til overnatningsture hvorfor man gik mere og mere over til dagsarrangementer og for at få skolemæssige aktiviteter ind I billedet indgår ofte idrætslige aktiviteter.
På et tidspunkt blev der fra efterskolekredse og Andres side arbejdet for at få indført en friluftevejlederordning. Dette arbejde endte med at der I stedet blev indført naturvejledere og naturvejlederne beskæftigede sig ikke eller kun meget lidt med friluftsliv, men underviste i stedet i biologi, geografi etc. eller I de elementer der I dag indgår I faget nature og teknik.
Friluftsvejledningen blev sovset så meget ind i natur at skovskolen definerer friluftsliv således i deres undervisningsmateriale:
”Definition af ”friluftsliv”
Med ”friluftsliv” menes undervisning primært i natur/teknik og biologi, men også i andre fag, der finder sted i områder/biotoper i nærmiljøet. Friluftsliv omfatter også aktiviteter som fx, at sejle i kano, ligge i telt og bevæge sig i naturen, finde vej og tænde bål.
Der vil være en del overlapninger mellem enkeltdelene i friluftsliv og de naturfaglige fag.”
Ovenstående citat er taget fra Skovskolens materiale og er noget sludder for at sige det mildt! Begreberne er helt fuldstændig blandet sammen og giver ingen mening.
Hvad er hvad?
Kan man så slet ikke tale om friluftsliv når man fx padler en weekendkanotur?
Jo selvfølgelig kan man det!
Kanoen er et sportsredskab der i vore dage mest bliver brugt til sportslige konkurrencer lige som den moderne kajak, men både kajakken og kanoen kan sagtens indgå i friluftslivet når de anvendes som transportmiddel.
Ligestillet kan man sige om klatring at det er en sport, men klatring kan sagtens indgå som redskab i friluftslivet nor klatringen anvendes under tur for at komme fra et sted til et andet, men tager man ud og ligger i telt ved en klatrevæg og klatrer forskellige ruter og rapeller ned til sin standlejr så er det ikke friluftsliv men idræt.
Der er mange diskussioner om forskellighederne mellem friluftsliv natur og friluftsliv og man tænker ofte over hvad disse diskussioner går ud på eller har af betydning for den enkelte. For eksempel kan mange der foretager idrætslige aktiviteter i naturen ikke eller vanskeligt acceptere at det er idræt de dyrker og ikke friluftsliv. Det er lige som om, at friluftslivet for nogle har højere status end idræt og derfor vil man hellere sige at man dyrker friluftsliv frem for idræt, men hvorfor? I realiteten er der intet i vejen med at dyrke idræt så hvorfor stædigt vedblive med at forplumre begreberne? Det samme gælder for så vidt natur. Natur er noget vi studerer og lærer om, men natur kan sagtens indgå i friluftsliv som det jo også gør i naturliv eller bush craft hvor man lærer sig planter og urter og andet for at lade det indgå i ens turkost.
Unge og friluftsliv
En årsag kan være, at man lettest ”lokker” ungdommen ud i naturen hvis man tilfører udeaktiviteterne redskaber som mountainbike, adventurerace ironman etc. Og lægger en god portion konkurrenceelement eller militær overlevelse ind, men det gør ikke aktiviteten til friluftsliv men til idrætsaktiviteter.
Man hører også ind imellem militær- eller hjemmeværnsfolk tale om at de dyrker friluftsliv under øvelser idet de jo overnatter i bivuak, men militærøvelser er ikke friluftsliv ligesom skovarbejderen der går ude i skoven hele dage og uger heller ikke dyrker friluftsliv, men passer sit arbejde.
Bliver vi ved med at køre begrebet ud ender det med at golf er friluftsliv også!
Alligevel og på baggrund af dette er vi nødsaget til at se friluftslivet i en udvikling hvor andre elementer drages med ind i begrebet man skal blot passe på at man ikke uforvarende kommer i begrebsforvirring, men hvor det alligevel bliver mere moderne og tilpasses tidens udvikling med fare for at det ender i noget helt andet!
Med tiden vil interessen antagelig atter vende og græsrodsbevægelser vil tage det oprindelige friluftsliv op igen i en anden tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar