mandag den 30. oktober 2017

Årets fjeldtur ved Ábesko 2017 2. del

Vi er kommet til vores første lejrplads ved broen i Gorsavággi og har haft en rolig nat kun forstyrret af vandets brusen gennem kløften under broen.



Vi spiser morgenmad og gør derefter klar til 2'dagens vandring der skal føre os frem imod Hoigganvággi.

Vi vandrer en smule mod øst for at komme rundt om hjørnet på fjeldets udløber. Over os tårner den stejle fjeldside sig op, men vi gå på solsiden og solen bager ned over os fra en skyfri himmel. Det bliver en varm dag i det skovrige terræn hvor der slet ingen vind er.
Som sædvanlig kommer vi for højt op. Det er ligesom man eller jeg ikke kan holde mig nede i dalen men altid automatisk søger op i højderne. Normalt er det også, eller kan være en fordel, men ikke her. Her skal man holde sig nede indtil renvokterhytten for derfra at søge op gennem et smalt bælte fjeldskov hvorefter man er oppe på et langstrakt plateau under kammen, og her er det let at vandre.

Med lidt møje, småbandende og svedende i varmen får vi møvet os igennem den tætte skov og er så oppe på plateauet og foran os venter en let vandring af jævn højurtseng med mange små forfriskende bække.

Der er ingen sne heroppe så vi kommer hurtigt frem mens vi nyder udsigten mod vest og nedover nationalparken. Vi har set en enkelt elg i skoven et par gange.

Vi kommer efterhånden hen hvor vi kan se varderne på stien mellem Ábeskojávri-hytterne og Gorsavággi-hytterne og skal nu passere det eneste vandløb der har lidt størelse heroppe. Vi holder en pause og skuer ud over landskabet der på den ene side gør nedad i skoven mod hytterne og Kungsleden og modsat er en stejl fjeldvæg hvor sporet mod Gorsavággi anes som et brunt bånd i al det grønne. Foran os venter en sneklædt opstigning mod søen Boazojávri.


Nogle små prikker der bevæger sig på sneen længere oppe fanger vores blikke. Prikkerne viser sig at være en flok vandrere der sikkert kommer fra Gorsavággi, men som er kommet lidt på afveje i forhold til stien, men de kommer hurtigt ned ad sneen og finder stien igen mens vi kikker på.

Vi skal op over sneen på tværs af deres rute så vi krydser det lille vandløb og begiver os på vej.

Det er pænt stejlt op men sneen er hård og fin at gå på. Her plejer der ikke at være sne så langt hen på sommeren men forholdene i år er anderledes.


Op kommer vi og er efterhånden lidt flade efter den lange vandring gennem skoven og nu opstigningen sidst på dagen så det er på tide at se sig om efter en egnet teltplads.

Helt oppe ser vi ned over et fantastisk landskab med et flot vandløb og søen Boazojávri længere nede. Ved vandløbet bør der være teltpladser så vi kikker os omkring efterhånden som vi bevæger os nedad.


Vejret er fantastisk - solen skinner fra en skyfri himmel og det er ganske varmt. Af en eller anden grund er der ikke mange myg og det har der faktisk slet ikke været på turen indtil nu.

2.dagen er klaret og vi holder næsten tidsplanen selvom vi slog lejr lidt før planlagt i dag, men nu er det ikke sådan at man skal nå noget bestemt. Det er bedre at holde i tide og få gode lejrpladser med udsigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar