lørdag den 10. oktober 2015

Vargo Hexagon Titanium minibålsted woodburner

Lidt legetøj skal man jo have så på Outsites hængekøjekursus i Sydsverige havde jeg dette minibålsted med. Man skal jo hele tiden forsøge at få rygsækkens vægt ned samtidig med at man skal have det lidt sjovt.


Det var ellers ikke fordi der manglede aktiviteter på kurset - vi havde enormt travlt med at give instruktion og fiduser til hammocks samt at demonstrere en hel masse forskellige modeller.

Minibålstedet kan foldes samme så det ikke fylder ret meget, og det vejer heller ikke ret meget da det er fremstillet af titanium.

Man fyrer simpelthen op i det med små kviste, grankogler og andet småt og tørt. Det er smart og ret effektivt og så skal man ikke slæbe brændstof med. Jeg har foreløbig kun kogt vand på det, men det skal da testes ved rigtig madlavning og en test vil komme op på outsite.org senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar