tirsdag den 31. maj 2022

Den Store Asterix Kogebog - en boganmeldelse

På, især vore "hangout" - altså standlejrene med hængekøjerne, og på vores andre standlejre med telt eller i shelter, elsker vi mad!

Mad over bål er favoritten og det i alle former hvor der bruges reflektorovn, dutchoven og hvad folk ellers kan finde på af avancerede remedier for at gøre måltiderne attraktive og velsmagende.


Jeg faldt tilfældigt over denne bog som jeg finder både sjov og inspirerende. Umiddelbart da jeg så den tænkte jeg:

"Nå, det er nok en sjov bog ligesom Grønspættebogen", som også er sjov men også noget helt andet end kogebogen. Da jeg åbnede den opdagede jeg sjove tegninger og andet helt i Asterix velkendte stil, men opskrifterne - det er noget helt andet.

Bogens opskrifter er nemlig af den anerkendte franske kok og kogebogsforfatter Thibaud Villanova, og opskrifterne er derfor på samme tid dybt seriøse men også afstemt efter Asterix-historiernes grundlæggende temaer.

Vi får opskrifter på vildsvin kendt fra de i alle hæfterne, afsluttende gallerfester alle hæfterne slutter med mens Traubadix hænger i træet for at forhindre ham i at synge og spille.

Bogens opskrifter starter fra gallernes landsby og følger dem derefter via Spanien, England, Belgien, Schweiz og Grækenland, og såmænd Ægypten - præcis som historierne i hæfterne. Undervejs får du opskrifter fra de forskellige lande.

Du får opskrifter på alverdens livretter og festmåltider lige fra gallisk gyldent vildsvin til gotisk kugelhopf, laks som hos pikterne, Mannekens moules frites, Visnumans krydrede kylling, olympiske spid, lam stegt som dromedar samt Hørmetix’ havtaske. Eller prøv Gelatines vegetarsuppe, som Obelix nød, før han faldt i gryden som barn. Vore helte deler også deres desserter med dig. Det er lækkerier som Majestix’ egne bagte æbler, chokoladebautasten og Cafeolix’ eksplosive æbleskiver.

Du får naturligvis også Miraculix’ hemmelige herbarium over meget velsmagende urter samt tips og triks til madlavningen.

Alle retterne kan enten direkte tilberedes over bål eller de kan justeres lidt så det kan lade sig gøre, så der er her lagt optil nye kulinariske for alle jeg bålkokke og madnørder.



Om kogebogen
Den anerkendte franske kok og kogebogsforfatter Thibeaud Villanova (f. 1985) er kulinarisk stærkt inspireret af fiktive universer og ophavsmand til begrebet ”gastronogeek”. Hans bøger er udgivet i både Europa, USA og Asien og omfatter blandt andre en officiel Star Wars-kogebog og en Dragon Ball-kogebog, ligesom han har komponeret retter inspireret af Assassin’s Creed, X-Files, Lost, Star Trek og  mange andre populære universer. 

Nicolas Lobbestaël er en af Frankrigs førende kulinariske fotografer, kendt for sit samarbejde med mange Michelin-kokke, og hvis smægtende billeder har illustreret talrige kogebøger. 


Fakta:

Skrevet af Thibaud Villanova
Tegnet af Albert Uderzo
Oversat af Ole Steen Hansen
144 s. i farver, indb. 
21 x 29 cm
ISBN 9788770859059

Pris: 299 kr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar