onsdag den 2. december 2020

Nu nærmer julen sig og så burde man måske forberede den. Pynte op og bage og hvad der ellers hører sig til i denne tid, men det er ikke det jeg plejer at foretage mig her op til højtiden.

Men hvad gør jeg så? Jo jeg planlægger sommerens guidede fjeldtur som jeg altid på denne tid ser frem imod.

Denne gang kommer den til at ligge fra den. 24. juli - 5. august 2021

I de her tider er det mere end spændende at planlægge fjeldture. Coronaen lurer og vi ved ikke hvad der sker, men forhåbentlig er den slået ned inden sommer med de kommende vacciner.

Men så er der klimaforandringerne der er med til at gøre forholdene vanskeligere i fjeldområderne. Gletsjerne afsmelter og øger vandstanden i vandløbene. Fi får mere ekstremt vejr overalt på kloden og det rammer også vores fjeldregioner. Forhold der skal tages højde for når man planlægger sine fjeldture.

Skal du på en tur ad stisystemerne i fjeldområderne så er der ikke noget særligt at tage højde for med hensyn til vandstanden, men det er der når jeg guider ture udenfor stierne hvor der ikke er bro over vandløbene.

I år (2020) blev vi faktisk stoppet af for meget vand i et vandløb og måtte ændre rute. Det er som regel i orden at ændre noget efter forholdene men lige den var en streg i regningen med hensyn til hele ruten der så blev markant anderledes end planlagt men god alligevel idet det så gav en del en mulighed for at bestige Kebnekaise i strålende solskinsvejr.

I år tager jeg på forhånd højde for vandløbene for alle tilfældes skyld! Og jeg lægger også dagsetaperne lidt kortere så der er tid nok til eventuelle justeringer hvis det bliver nødvendigt. Turen bliver således også mere begyndervenlig så alle kan deltage, men det gør den ikke kedelig for de der måske har været en tur på fjeldet før.

Min lange erfaring i fjeldområdet gør nemlig at vi kan vandre steder hvor folk normalt ikke kommer med mindre de til fulde behersker orienteringens kunst udenfor stierne.


Igen i år satser jeg på en spændende tur der også indeholder et par helikopterture for at komme ind i området og derefter ud igen så vi undgår transportvandring gennem skov og kan starte vandringen på højfjeldet. Skoven og dens myg og manglende udsigt til meget andet end træer kan vi godt undvære.

Turen er for alle der vil have en stille og rolig tur med tid til fordybelse i landskabet og hvor turen er det væsentlige og distancen og stor fart er ligegyldig.

Min mission gennem alleårene har været at få flere ud i naturen og således også på fjeldture. Jeg vil gerne formidle den viden jeg har så de kommer andre til gavn. Derfor arrangerer jeg fjeldture hvor alle skal kunne deltage og også gerne skulle kunne bruge forløbene som en slags kursustur så de selv efterfølgende kan tage afsted med venner eller lignende, men på en sådan måde at man også bare kan deltage for at deltage uden at skulle koncentrere sig om navigation og andet undervejs.

Jeg lægger nemlig dagsetaperne så alle, men rimelig kondition, kan følge med i et roligt tempo. Mine ture er ikke for unge hurtigløbere der hellere vil på trailrunning eller hvor dagens distance helt skal runde de 20 km og gerne mere. Oprindelig har disse ture der er gentagende med nye ruter fra år til år, været tiltænkt et voksent publikum men alle kan naturligvis deltage uanset alder blot man holder sig for øje at det ikke er en hurtigløbertur.

Men, nu betaler man jo mig en lille fee for at arrangere det hele så derfor skal man også have noget for pengene og ikke blot lokkes med på en tur på Kungsleden som alle kan gå uden en guide.

Derfor lægger jeg fortrinsvis mine ruter udenfor stisystemerne eller på delvis markerede stier og kun med kortere strækninger på Kungsleden. Kungsleden går man ikke fejl af selvom den er markeret og trafikeret. Den fører gennem smukt fjeldterræn og når man skal ende ved Kebnekaise fjeldstation, og det gør vi gerne, så bliver der også lidt vandring ad den. Har man aldrig været i fjeldet før giver den også viden om hvad en markeret rute er.

Kungsleden fra Ábesko - til Kebnekaise kan man læse om i et tidligere blokindlæg.

Vil du vide mere om turen så se her: https://www.facebook.com/groups/2862187044068200/



Ingen kommentarer:

Send en kommentar