Kungsleden 2016

Ja, Kungsleden og nu trækker det måske lidt i smilebåndet men det bliver værre endnu!
Jeg har faktisk været guide på en hytte-til-hytte-tur fra Ábesko til Kebnekaise!

Pause i Ábesko nationalpark

Det er mange år siden jeg har været en traditionel tur ned ad Kungsledens nordligste og mest befærdede strækning - og hvordan var så det?

Man kan have mange forskellige meninger om Kungsleden men alle er nok enige i, at ruten er flot og fører vandreren igennem et meget varieret fjeldlandskab. Du har faktisk mulighed for at opleve alle aspekter af fjeldlandskabet og flere naturformer på din vandring ad strækningen.

Ruten har jeg tidligere beskrevet i enkeltheder, men det er sjældent at jeg laver hytteture så hvorfor det i år?

Jeg har lavet teltture i mange år og har guidet rigtig mange vandrere rundt i fjeldområdet, men ikke alle har lyst til at lige i telt eller at vandre med mange kilo på ryggen.

Čeakča-hytten set fra Sielmmavággis veståbning

Det behøver man heller ikke vil flere sikkert tænke. Man kan sagtens bringe sin rygsækvægt ned på 12-14 kg hvis man vælger det rigtige grej, men det koster at skifte alt ud

Hytteture har sine fordele men bestemt også sine ulemper. Fordelene er at man ikke skal bære ret meget på ryggen. I hytterne er der senge med vattæpper og hovedpuder, køkken med service og potter og pander så kogegrej behøver man heller ikke at slæbe med. Du kan altså klare dig med en mindre rygsæk og kun 8 - 10 kg for hver anden hytteanlæg har også en lille butik hvor du kan købe proviant. Dette betyder at du kun behøver at bære med til én dag ad gangen. Provianten i hytternes butikker er ikke meget dyrere end den frysetørrede mad du kan købe i danske friluftsbutikker, men udvalget kan variere og noget kan blive udsolgt.

Hytterne ligge i bekvem afstand af hinanden og på den længste strækning, nemlig den mellem Ábeskojávri- og Alisjávri-hytterne kan man sejle 5 km og derved spare benene.

Blokmarken i Sielmmavággi

Men, nu var det jo en tur jeg guidede så at vandre slavisk ad Kungsleden ville jeg ikke. Hytterne ligger sådan at man lige kan vælge en lille 'krølle' på ruten ved at vandre fra Čeakča-hytten ind til Nállu-hytten og derfra ud til Kungsleden igen ved Sealgga-hytterne.
Strækningen er ganske interessant, især når vejret er godt og blokmarken tør. I regnvejr og tåge derimod vil jeg ikke anbefale den. Heller ikke selvom mange guidebøger rangerer den som letvandret.

Letvandret er Sielmmavággi, som den hedder, ikke. Den bør snarere benævnes svær. Ikke så meget på grund af stigninger, men fordi det meste af vejen er blokmark og det endda med store blokke man nogle steder nærmest skal kravle over.

Et kik tilbage mod dalen fra Nállu-hytten

Vejen op i dalen fra vest er let nok idet man blot vandrer over broen ved Čeakča-hytten, krydser Kungsleden og vælger retning direkte på indgangen i dalen. Her går det opad en kort strækning, men inde i dalen flader terrænet ud og der bliver stenet, men stenene er til at vandre på helt frem til den første lille sø.

Herefter stiger ruten atter og blokkene bliver større hvorefter man ender i ren blokmark der varer ved indtil nedstigningen i Stuor Reiddavággi langs vandfaldet til Nállu-hytten.
Er man heldig er der et snefelt der kan lette noget af nedstigningen over blokkene, men helt slipper man ikke.

Den sidste strækning ned er ret stejl, men er på græs.

Nede i dalbunden møder man træt efter den besværlige vandring en masse vand der skal krydses. Dette kan dog foretages fra sten til sten ved normal vandstand, og man er hurtigt ovre ved hytten der ligger på en lille knold.

Vi havde fint vejr og når solen skinner klarer man jo nærmest alt og da vi også havde hele dagen til at vandre de ni kilometer der er fra Čeakča-hytten til Nállu så blev det relativt let klaret for de fleste. Uheld eller andet havde vi ikke på trods at det ujævne terræn.

Vadestedet ved Nállu-hytten

Nu var vi temmelig heldige med vejret på vores tur. Faktisk var meldingerne deroppefra ikke særlig positive i perioden op til vores tur. Folk der havde været deroppe meldte om regn og vind og endda om sne, der dog hurtigt smeltede i  dalene, men da vi passerede de første høje fjelde på vej mod Alisjávri lå der stadig nysne på toppene.
Vi fik ikke regn overhovedet men havde blå himmel og sol under hele turen så det kunne der ikke klages over.

Vi var der i noget af højsæsonen hvilket betød mange vandrere både på stien men også i hytterne, men der er altid plads selvom man måske skal ligge på madraser på gulvet.

At være på hyttetur er anderledes for guiden end på teltture idet guiden jo ikke skal finde teltpladser til en masse telte og at hver dag har faste etaper alle kan forholde sig til.

Alt i alt var det en fin tur med positive og friske turdeltagere så succesen gentages i 2017