Kebnekaises sydtop

For mange står et lands højeste punkt som noget forjættet, og noget man skal op på. Sådan havde jeg det også da jeg startede med fjeldvandring, men første år blev det ikke til noget. Der var jeg for uerfaren og kendte for lidt til fjeldområdet, og til fjeldet i det hele taget.
Men allerede året efter min første tur i området vandrede jeg Vestra leden til sydtoppen. Senere blev det Östra leden og i de år jeg arbejdede som guide deroppe, blev det til rigtig mange topture ad den vej.
Men gennem tiderne har jeg besteget Kebnekaise fra flere sider, og ad flere forskellige ruter, og dette er en beskrivelse af én af de mere utraditionelle.

Kebnekaises toppe og gletsjere set fra passet mellem Darfálčohkka og Darfálčorru

En flot sommerdag lå jeg med en gruppe nede ved broen over Darfáljohka. Vi havde vandret fra Nikkaluokta, og ned mod syd og var gået en rundtur dernede mod Tjuonajåkk og Gaidumjávri. Området hernede er ikke meget besøgt, og en tur værd.

Da vi forlod området gik vi gennem Savovággi. Savovággi er den dal hvorfra Silverfallet løber ud. Man ser det under vandringen fra Nikka mod Kebnekaise på dalens sydlige fjeldsider. Der er masser af vand i, men lige hvor det falder ud over kanten, kan man krydse det via en stenbro.

Vi vandrede på skrå ned i bunden ad Laddjuvággi, og derfra frem mod Darfálvággi's udmunding. Målet var at krydse længere inde ved Elasa bro, men det lykkedes faktisk at krydse gennem deltaet, hvor Darfáljohka og Laddjujohka mødes.

Ruten til Darfalčohkka

Vi lå så på teltpladsen ved broen, og dovnede efter dagens etape. Vi havde et par dage at gøre godt med endnu, så noget skulle jeg finde på.
Vejret var fantastisk. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, blåhalsen eller fjeldets nattergal som den kaldes her sang i krattet, og fjeldvandrere med korte bukser passerede vores lejr ad sporet til og fra Fjeldstationen, og den metalsyngende lyd når de gik over hængebroen hørtes lidt væk, sammen med vandløbets buldren i ravinen under broen.

Ovre på den modsatte side af Darfálvággi går en, ikke særlig anvendt sti, op mod højsletten Čievrraláhku. Jeg havde brugt den nogle gange, men mest fra sletten og ned til broen. Nu foreslog jeg en tur op ad den, og videre op langs kanten på Darfálvággis østlige fjeldkam. Der er relativt fladt heroppe så det burde gå. Målet var så en bestigning af den 1904 moh Darfalčohkka.

Jeg skal ikke her trætte læserne med detaljer om blokmark og snefelter, og hvad der ellers gemmer sig på den rute, men vi nåede da passet hvorfra billedet er taget, og derfra op på toppen. En flot tur i godt vejr.

Nu handler det her jo om Kebnekaise, og da jeg stod i passet og så over mod Sydtoppen og Storglaciären foran den, lurede jeg lidt på en alternativ rute til toppen fra Darfálvággi. Det måtte være muligt at tilgå toppen via en travers af Storglaciären!

Sommeren efter sørgede jeg så igen for at ende ved Kebnekaise fjeldstation. Her havde jeg dels tid til overs, sådan da og dels en anden gruppe, fra mit daværende rejsebureau 'Vildmarksrejser', på tur ad 3-pasleden og samtidig med at min gruppe lå ved fjeldstationen, ville de ligge oppe i Darfálvággi lidt nedenfor den videnskabelige station.

Mit hold var ankommet til fjeldstationen om eftermiddagen, og ville gerne hvile efter en lang fjeldtur. De skulle ud to dage efter og nød livet på fjeldstationen, men en enkelt deltager og jeg gik op i Darfalvággi for at møde de andre, og eventuelt lokke dem med på toptur, ellers ville vi gå selv.

Ruten er markeret med rød

Vejret var fantastisk med høj klar og blå himmel. Sommeren var på sit højeste og blomsterne i fuld flor. Fra fjeldstationen og op i Darfálvággi, hvor Den Svenske Turistforenings hytte ligger, er der 8 kilometer og cirka 500 højdemeter ad en fasttrampet og tydelig sti, så med let turrygsæk er det hurtigt løbet.

Vi finder deres lejr og lokker med en nattur i midnatssolen, eller midnatssol var der ikke mere, men solen kommer ikke ret langt ned, og fra toppen af Kebnekaise kunne den stadig ses. Fra selve toppen af Kebnekaise kan den ses frem til 15. juli.

I samlet flok gik vi nu op i dalen langs elven, indtil vi fandt et egner overgangssted. Vidensskabsfolkene bruger også denne overgang, lige over for 'kricketbanen' der er en bred strand. Der ligger gerne nogle brædder eller andet. Denne gang lå der en dør!

Vel ovre på den anden side, er det blot at vandre op langs den nordlige morænevold. Vi gik oven på den stenede kam, og helt frem forbi den lille hytte der ligger heroppe, eller lå, for jeg ved ikke om den er blæst ned, den lå der ellers i flere år.

Kebnekaises sydtop. Topgletsjeren der udgør Kebnekaises top

Herfra kan man gå lidt længere ind på klippen langs Södre Klipberget, indtil hvor gletsjeren er helt flad, men før snelinjen. Jeg går over hvor der er blankis og hvor man kan se sprækkerne. Det flade stykke er ikke befængt med sprækker af betydning, men der er til gengæld gletsjerbrønde, der af overfladevandet er boret helt ned i bunden af gletsjeren, og da disse kan være dækkes at grødis der til forveksling kan ligne gletsjerens faste overflade, skal man vide hvordan man omgår dem. Ryger man i er det den sikre død! Gå aldrig ud på en gletsjer uden kendskab og udstyr!

Ude fra midten af gletsjeren har vi et flot kik ind mod 'Svarta væggen',  og Nygrens Led til Nordtoppen.

Jeg tager så retning mod en isfri knold på den modsatte side, og vi er i 'land igen'.

Der venter nu en opstigning ad løs klippe, hvor blokkene i starten skrider under os, men op kommer vi og står nu på Kebnečohkka-plateauet, der er ganske fladt.

Plateauet krydses og over enorme blokke finder vi Östra leden over Björlings glaciär. Der er tydelige spor i sneen på gletsjerens overflade, hvor mange hold fra fjeldstationen har vandret frem og tilbage på de guidede ture til toppen. Man skal også her være opmærksom på sprækker.

Herfra er det blot at følge Östra leder over iskammen til Gudjohnsens hylde, og foretage traversen frem til 'klatreindsteget' der fører til topplateauet og topstugan.

Fra topstugan er der markeret sti op til topgletsjeren, der danner Kebnekaises sydtop.

På toppen står vi så i blændende midnatssol!

Vil du læse mere om Kebnekaiseområdet, så har jeg udgivet en ebog med rutebeskrivelser og artikler fra ture. Du kan læse om den her: http://outsitestories.blogspot.dk/p/kebnekaise.html