Kebnekaise - guidebog til fjeldområdet!

Opslag fra bogen


Kebnekaise - en guidebog til fjeldområdet omkring Sveriges højeste fjeld


Efter mange års research og arbejde, er bogen om Kebnekaisefjeldene endelig færdig, men i denne tid er det på tide at revidere den med friske oplysninger så den kan desværre ikke købes for tiden.
Er du interesseret i den så kontakt mig.

Bogen findes i to udgaver hvor den trykte er den mest udbyggede og nyeste mens ebogen giver læseren mulighed for at udprinte ruter, kort, GPS koordinater, og andet der kan være rart at have med på selve fjeldturen.

Derudover får du som køber af bogen opdateringer, ruteforslag og andet relevant for fjeldvandring ganske gratis. Du køber altså ikke alene en guidebog, men også et gratis abonnement på turforslag, artikler tips og råd, som løbende bliver lagt op! Du kan også få hjælp til lige netop din personlige rute i fjeldområdet.

Om Kebnekaise

Hvor ligger Kebnekaise?
Cirka 2000 km nord for København cirka 70 kilometer fra Kiruna i den svenske fjeldkæde, ligger Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.

Kebnekaise er ikke alene Sveriges højeste fjeld, men også kend i sammenhæng med Kungsledens nordligste strækning hvor mange vandrere fra hele verden vandrer hvert år.

Strækningen fra Abisko i nord og til Singi og derfra ind til Kebnekaise fjeldstation er en fantastisk flot vandrerute hvor man selv kan vælge om man vil ligge i telt eller bruge de turisthytter der ligger i bekvem vandreafstand af hinanden.

Hele fjeldområdet ligger isoleret fra vejnettet og man kan således ikke køre i bil ind til Kebnekaise, men må vandre de 18 kilometer der er fra Nikkaluokta og landevejen eller tage rutehelikopteren for at nå fjeldstationen.

Området er meget velegnet til forskellige former for vandreture lige fra den mere luksuøse med overnatninger i fjeldhytter og fjeldstationer og også for mere primitive teltture eller kombinationer heraf.


Eksempel på kortskitse

E-bogen: Kebnekaise - en guidebog til fjeldområdet omkring Sveriges højeste fjeld


Den længe ventede guidebog til Kebnekaise er her endelig!

Søger du inspiration til ture i fjeldet eller vil du gerne på anderledes ture væk fra andre vandrere og ad mindre eller helt ukendte ruter og ind i vildmarken hvor du ikke møder mange andre vandrere? Så er e-bogen lige noget for dig.

Du kan også læse om samerne, fjeldets fauna og flora, om fjeldets geologi, gletsjere, fjeldsikkerhed, alle fjeldstationer og hytter i området.

Derudover er der nogle beretninger fra egne ture gennem det meste af fjeldområdet og et par om uheld i fjeldet, men derudover er der massevis af rutebeskrivelser. Både de markerede som Kungsleden, men også et utal af umarkerede og aldrig før dokumenterede ruter du kan printe ud og vandre efter.

265 sider rigt illustreret beretninger om ture samt beskrivelser af et utal af ruter med tilhørende kortskitser hvoraf mange aldrig har været beskrevet før! Der er også en mængde GPS koordinater på hytter og fjeldstationer og punktmarkeringeer til brug for orienteringen gennem for eksempel pas og lignende.

Når du har købt bogen får du adgang til den samt de løbende opdateringer og turforslag der vil komme, ligesom du kan bruge forfatteren som support når du selv planlægger ture i området.




Bogen er ikke tilgængelig lige nu men er du interesseret så kontakt mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar